Skip to main content

Full text of "Skrifter - Det Kongelige Norske Videnskabers Selskab"

See other formats


I 

DET KONGELIGE NORSKE 



VIDENSKABERS SELSKABS 



SKRIFTER 



1903 




AKTIETRYKKERIET I TRONDHJEM 
1904 







Indhoi;d. 

Side 

1. I. Qvigstad. Kildeskrifter til den lappiske Mythologi 1 — 90 

2. M. F slie. Two new Lithothamriiæ 1—4 

3. Dr. Gust. Swenander. Uber die Mauser der Lummen und Alken. . 1 — 6 

4. K. Rj-gh. Videnskabsselskabets Oldsagsamling, Tilvækst i 1903 af 

Sager ældre end Reformationen 1 — 23 

5. A. B. Wessel. Stenredskaber, fundne i Sj^dvaranger i senere Aar 

(med Afbildninger efter Fotografier af EUisif Wessel) 1 — 7 

6. Dr. Gust. Swenander. Uber die Athecaten Hydroiden des Drontheims- 

f jordes 1 — 18 

7. Em br. Strand. Theridiidae, Argipiopedae und Mimetidae aus der 

Conett'schen Spinnensammlung 1 — 9 

8. Aarsberetning for 1903 1—39 



.v 



DET KONGELIGE NORSKE 



VIDENSKABERS SELSKABS 



SKRIFTER 



1903 




AKTIETRYKKERIET I TRONDHJEM 
1904 



KILDESKRIFTER 

TIL 

DEN LAPPISKE MYTHOLOGI 



VED 



J. QVIGSTAD 



DET KGL. NORSKE VIDENSKABERS SELSKABS SKRIFTER. 1903. NO. 1 



AKTIETRYKKERIET I TRONDHJEM 
1903 



Blandt de Haandskrifter fra det 18de Aarhundrede, som giver 
os Kundskab om Lappernes Hedenskab og Overtro, er det saa- 
kaldte „N ær ø -manuskript" et af de vigtigste. Det er forfattet i 
\12?> a-ilÅSLgxsiev Johan Randulf, Sogneprest til Nærø 17 18—1727, 
og maa efter de mange Afskrifter, hvori det forefindes, i sin Tid 
have vakt megen Opmerksomhed. Sit Kjendskab til Lapperne har 
Mag. Randulf havt dels fra de Lapper, som levede i hans eget 
Prestegjeld, dels og væsentlig fra Thomas von Westen selv, der 
paa sin 3dje Aiissionsreise i Januar 1723 opholdt sig paa Nærø 
Prestegaard, og fra von Westens Ledsager, Jens Kildal, Missionær 
i Salten siden 1721. 

Originalmanuskriptet synes at være gaaet tabt, da alle de af 
mig undersøgte Haandskrifter ved Udeladelser af Ord eller Skrivfeil 
eller moderniseret Retskrivning viser sig at være Afskrifter. Jeg 
har benyttet følgende Afskrifter: 
A = No. 374 liden qv. i Trondhjems Videnskabsselskabs Haand- 

skriftsamling. Har tilhørt ., Gunner Hammer, Auditeur og 

Sorenskriver." 
B = No. 22 qv. ibd. 
C = No. 150 oet. i Kristiania Universitetsbibliotheks Manuskript- 

samling. Har tilhørt Professor J. A. Friis (se J. A. Friis, 

Lappisk Mythologi, p. XII). 
D = No. 366 fol. ibd. Har tilhørt C. Anker og er kjøbt paa 

Auktion efter Professor J. Rathke 1855. Dette MS. inde- 

holder kun Iste Del af Nærømanuskriptet, Beskrivelse af 

Runebommens 24 Figurer. Beretningen er forkortet og 

Sproget moderniseret. 



4 J. QVIGSTAD. [1903 

E = No. 455 fol. ibd. Afskrevet efter No. 1153 qv. i Ny kgl. 
Samlinger i Store kgl. Bibl. i Kjøbenhavn. Dette MS. inde- 
holder kun 2den Del af Nærømanuskriptet, „Relationen", 
med Udeladelse af to Afsnit: „0m Solens og Maanens 
Offringer" og „0m Finnernis Kioukenis". Beretningen er 
forkortet og Retskrivningen moderniseret. 
F = No. 22 fol. i Bergens Museums Bibliotheks Haandskriftsamling. 
G = No. 228 fol. i Store kgl. Bibl. i Kjøbenhavn, Kallske Saml. 
H = No. 233 i Kildeskriftfondets Samling i Kristiania. Afskrevet 
efter No. 1735 qv. i Thotts Saml. i Store kgl. Bibl. i Kjø- 
benhavn. 
Følgende Afskrifter af Nærømanuskriptet har jeg ikke havt 
Anledning til at gjøre mig bekjendt med: 

No. 2854 qv. i Gamle kgl. Samlinger i Store kgl. Bibl. i Kjø- 
benhavn : Thomas von Westens Relation om Finlappernes Afguderie, 
med Aftegning af Runebommen. 

No. 987 fol. i Nye kgl. Samlinger ibd. (e MS. Rostgaard no. 
273 fol): Thomas von Westens Relation om Finlappernes Afgu- 
derie, med Tegning. 

No, 1569 qv. i Thotts Samling ibd. : Relation anlangende Fin- 
lappernes Afguderie, som ved Thomas von Westen ere udforskede, 
med Tegning. 

No. 469 qv. i Bibliotheca P. Uldall ibd. : Relation om Finner- 
nes Afguderie og Satans Dyrkelse. 



Bilag til H (No. 1735 qv. i Thotts Samling) er „ Erklæring af 
Provst i Vest Finmarken og Sognepræst til Alten Joh: Falch til 
Biskop E. Pontoppidan i Anledning en Missionairs framsendte Skrift 
betitlet: „Relation om Finnernes Afguderie i Finmarken og Nord- 
landene tilligemed Runebommens Explication" ; Afskrift i Kildeskrift- 
fondets Samling, No. 234. 

Joh. Falch, der var Sogneprest i Alten 1735 — 1757, skriver: 
„Relationen passer sig ikkun lidt paa Finner i Findmarken, hvor, 
saavidt jeg har erfaret, bemelte salig von Westen aldrig fandt een 
Rune- Bomme, saa at deres Hedendom der har bestaaet deri, at der 



No. 1] KILDESKRIFTER TIL DEN LAPPISKE MYTHOLOGL 5 

har været visse Noider eller Afguds Præster iblandt dem, som til 

visse Steene og Træer have frembaaret Offringer af Dyr, Fiske og 

Fugle, naar enten Sygdom og anden Vanlykke skulde afvendes, 

eller og Lykke og Medgang tilveyebringes. Af saadanne Offer 

Stæder har jeg seif seet der i Landet nogle. 

Johan Falch." 
Kjøbenhavn den 8 Februar 1742. 



I A ligger et løst Folioark af Thomas von Westens Dagbog 
(fol. 259. 260) med Afbildning af den i A beskrevne Runebomme 
(afbildet i Friis, Lappisk Mythologi, Runebomme No. 1). Denne 
fandt von Westen paa sin 3dje Missionsreise i Rødø Prestegjeld i 
Nordre Helgeland i Oktober 1722. Han siger, at „den var en af 
de grundigste, han endnu havde seet." 



Med Hensyn til Retskrivningen har jeg fulgt de Manuskripter, 
som frembød denne i den oprindeligste Form, nemlig C, F og G, 
uagtet intet af dem har gjennemført en konsekvent Retskrivning. 



J. QVIGSTAD. [1903 



Relation 

Anlangende Find- Lapiser nis, saavel i Nordlandene 
og Findmarken som udi Nummedalen, Snaasen og 
Selboe, deris afGuderier og Sathans Dyrkelser som 
af Guds Naade, ved Lector udi Trundhiem Hr. Tho- 
mas von Westen og de af Hannem samme Stæder beskikkede 
Missionarier, af hvilke een deel ere Præster, og een deel Studen- 
tere og Candidati S: 8: Ministerii, Tiid effter anden ere blevne 
decouvrerede. 



Anlangende 

1. Dend herhos følgende Runnebommis Explication, som 
er fornøden at vide til at forstaae adskilligt, som siden udj Rela- 
tionen i sig selv vil forekomme. 

1. Er een af deris fornembste afGuder, som kaldes Hora 
Galles,^), dend samme som de gamble Norske Hedninger kaldede 



1) Norsk ToreJcall (se S. Bugge og M. Moe, Torsvisen, p. 89). Se S. Kildal, 
p. 453 f.; Jessen, p. 19 f., der feilagtig oversæitev liavnet To7'atU7'OS-Bodne 
[o: hoadnjé] med Tordenskrald, medens Skanke oversætter: Torden Kall. 
Tor kaldtes efter Forbus i Jukkasjårvi pajan-olmai [Tordenmand] og alikegas 
[o: aceJcac)., i Arjepluog i?ora(/a?fes og alikegas, i Trondhjems Stift og Urne 
Lapmark Horanorja. Torden heder nu i Jokkmokk dca, aceh 1. dcelcac, 
i Pite Lapmark aca. Dette Navn staar vistnok i Forbindelse med gin. ekja 
(Kjøring), sml. sv. aska af *ås-ekja (Vigfiisson). I Finmarken kaldes Torden 
bajan 1. diermes, paa Kolahalvøen tiermes. Aca findes som Iste Led i 
flere Plantenavne (se mine ^Lappiske Planten avne"), saaledes i acan~ 
grasie (Hatfjelddalen, Sorsele), Aconitum septentrionale; norske Navne paa 
denne Plante : Torhjelm osv. S3''nes at indeholde Navnet Tor. 



No. 1] KILDESKRIFTER TIL DEN LAPPISKE MYTHOLOGL 7 

Thor Gud, om hvilken der meget er at læse udj den Norske 
Chrønniche, afhannem haver Torsdag sit Nafn, som den endnu 
af os Christne næfnes; ellers er hand dend samme, som hos de 
gamle Græker blev kaldet Jupiter, saavelsom ogsaa af de Rom- 
mere, hvilke gafve dend samm.e Dag i Ugen, som vi kalder Tors 
dag, Nafn af hannem og kaldede den Dies Jovis. 

Denne afGud, som staaer med een Slegge udj sin eene Haand 
og en Kr\^dts-Hammer i den anden Haand, tilbedis i særdeelished 
&{ Finnerne,^) naar Torden slaar, at hand med den eene Hammer 
vil drive den tilbage igien, at den ikke skal skade enten dem eller 
deris Reins- Diur, lige saa og paakalder de hannem naar de vil have 
Torden og Liun-Ild udslaget ofver nogen de ere vrede paa, at hand 
da med siin Slegge, som hand haver i den anden Haand skal ud- 
føre sin Torden og Liun-Ild ofver dem; hvilket vel undertiden gaaer 
dem an; thi foruden det, at Scdhan er mægtig udj Vantroens Børn, 
saa er det ikke at undre paa, at Gud tillader hannem undertiden 
at giøre ont effter hans og deris Villie, enten mod andre Finner, 
der ere lige saa u-gudelige og afGudiske, som de, der udsender 
ved deris Running saadant ont over dem, eller og mod andre 
Christne, der ved deres u-gudelighed giør sig lige ved Finnerne; 
thj naar et Menniske i sit Lefnet har unddraget sig fra at frygte 
og paakalde den u-dødelige og barmhiertige Gud, saa er det og 
ikke at undre paa, at han igien unddrager dem sin Beskiermelse, 
saavel imod Sathans Ondskab, som anden u-tykke og Fare, og 
hvoi-med er det vel vi Mennisker skal kunde være mægtige til at 
imodstaae Sathan og udslukke alle hans gloende Piile, uden ved 
een ifrig Bøn og stadig Troe? Thj da ere vi ret iførte Guds fulde 
Rustning. Ellers videre at tale om denne vederstyggelige Sathan 
udj Hora Galles eller T/ior-Guds eller Jovis Persohn, da er det 
denne, som de meener skal give dem Lykke til Striid, til Skiøtterie 
og Veyde,^) og bevahre dem og deris Reins-Diur fra Ulven og 
Biørnen, hvor udover de med stoer Ifrighed holder endnu, den 
Dag i Dag er, Thors-Dagen hellig, og vil ikke giøre visse Gier- 



1) Paa Lagmandstinget i Lule Lapinark i 1687 bekjendte Lapperne, at de ofrede 
til Tor, fordi han gav dem vakkert Veir (Svensk hist. Tidskrift, 1891, p. 2J5). 

2) Vevde F, veide I3DQ, Fejde A. 



I 



8 J. QVIGSTAD. [190^ 

ninger paa den Dag, ligesom mand veed, at den Siiperstition endnu 
fuldkommelig regierer hos mange gemeene og eenfoldige Folk, 
baade i Danmark og Norge, ja vel ogsaa udj Tyskland og anden 
stedts, at der er visse Gierninger de tager sig med Fliid vare for,. 
ikke at skall giøre om Torsdagen, som er een blot Seliqve af 
Hedenskabet, hvilket de ingen Tanke giør sig om, men kand dog 
ved deres Ignorance ikke undskyldes, fordi de vide, at den store 
Himmelens og Jordens Skabere, der skabte de 6 Dage til at ar- 
beyde, bød alleene om den syvende Dag, at den skulde hellig- 
holdes; hvormed jeg ingenlunde vil betage vores aparte Fester og 
hellige dage, som ere hos os foruden Søndagen, deris Hellighed; 
*hj der er stor Forskiel paa de Fester, som gudelig og Christelig 
Øfrighed, af Gudelig Nidkierhed for Guds ære har indstifftet | : 
hvilket kand indtet andet end være Gud lige behagelig, som de 
hand selv, foruden Sabbaths-dagene, fordum indstifftede iblant Jø- 
derne : j og paa de Fester Sathan indstiffter til sin egen ære, 
hvilket kand indtet andet end være Gud vederstyggelige og mis- 
hagelige, hvad enten de holdes af Finnerne, videndes Thor Gud 
til ære celebreris, eller af andre eenfoldige Christne, der i denne 
F^ald ikke vide hvad de derved giøre. Merkeligt var det, at som 
een Find udj Ofoden i Nordland, ungefæhr for et Aars Tid siden 
og nylig førend Lector von Westen nu nestleeden Aar 1722 skulle 
komme did at efftersee, hvorledes det gik til med Missionen udj 
Nordland, Een Løver-Dag var udgangen paa Skiøtterie at veyde 
sig en Ref eller et andet saadant Diur, hvis Skind hand agtede at 
empløyere til Brendeviin, da bliver hand i Skouven våer, at en 
gandske hvid Mand, som sad aller øverst i Toppen paa et Træe 
med et stort langt Skiæg, og som hand der over blef overmaade 
forfærdet | : maaskee Sathan hafde ikke tilforne giort ham den ære 
saa siunlig at tale med ham :| sagde samme Mand til ham, at 
hand skulle slet ikke frygte, ham skulle intet ont vederfaris, hand 
var en god Engel, udsent fra Gud Fader, Søn og Hellig Aand,. 
for at sige ham adskilligt; derpaa begynder han at opreigne ald 
den Synd der gik i Svang blant dem; de gik ikke flittig nok i 
Kirke, de gave ikke flittig nok agt paa det som Guds Mand , : 
saa kalder de Præsten :| prædikkede for dem; de lagde det ikke paa 



No. 1] KILDESKRIFTER TIL DEN LAPPISKE MYTHOLOGI. 9 

Hiertet og effterlevede det; thj de dråk; de giorde hinanden u-rett ; 
de sloges; de horede etc: Hvem skulle nu vel tenke at denne 
u-hellige Dievel skulle kunde være skiult under saa hellig en Tale, 
ja formaning, som denne var? Endelig kommer Løve-kløerne og 
Ulve-Tænderne for en Dag, i det hand siger fremdeeles: I seer 
jo at ald Guds Velsignelse ved saadan Guds Fortørnelse gaaer fra 
eder; ingen Sild, ingen Fisk, ingen Qvall eller Kobbe; ingen Størie 
eller Haa-Kierring faar I meere som tilforne; Skiøtterie og Veyde 
gaaer jo nu gandske bort fra eder, og dette som jeg nu siger dig, 
er ikke Aarsage der til alleene, m.ens end og fornemmelig dette, I 
arbeyder om Løverdagen paa hvilken I skulle hvile eder, paa det 
I kunde betids reise til Kierken om Søndagen, og over alt den gode 
Torsdag har I nu gandske lagt af at hellig holde ; I har nu i lang 
Tiid ikke giort noget Offer til Hora Galles eller Thor Gud; hand 
er dog een god Gud, som vel fortiener, for meget got hand giør 
eder, at tienis og dyrkis, og vil I det giøre, da skal hand ogsaa 
give eder lykke til alt det, som I nu for eders grove Synder imod 
ham, maa savne; Derfor befaler jeg dig nu, at du strax uden 
Ophold begiver dig til alle de Finner, som ere i alle disse omlig- 
gende Fielde, og siger dem alt dette, som jeg nu haver sagt dig, 
og tillige advarer dem, at de skal ikke adlyde den Mand, som nu 
kommer med det første og heder Thomas von Westen; thi hand 
vil have dem til een nye Troe, hvorved Thor-Gud bliver grummelig 
vreed og fortørnet; denne din Reise skal du udj saa og saa kort 
Tiid afgiøre |: i det samme satte hand hannem en vis Terminum 
fore :| og giør du ikke eller siger alt dette jeg nu haver befalet 
dig, da skal jeg møde dig og rive dig i støkker, Lem fra Lem; 
mens effterkommer du min Befaling, da skal du tillige med alle 
de andre have baade Løkke og Velsignelse paa Land og Vand. 

Seer her ! her demasquerede Sathan sig ! her atdrog hand siin 
paatagne Linsens Engels Skikkelse, endskiønt den arme eenfoldige 
Find ikke kiendte ham, mens troede af hans første gudelig Tale, 
at hand var den hand ikke var, derfore blef hand hannem ogsaa 
lydagtig, at hand strax uden ophold med stor Ifrighed gav sig paa 
Veyen at udrette sit af Sathan anbefalede A2')0stel-EmhQde til de 
andre Finner, og havde hand allerede mestendeel til de fleeste ab- 



I 



10 J. QVIGSTAD. Ll^^03 

solveret sit Løb, da Ledor von WesteJi did henkom, og fik det af 
andre omvendte Finner at høre, hvorpaa hand af hannem strax 
blev hentet, men i lang Tiid var u-overtalelig til at troe andet, 
end at han jo af en god Engel eftter Guds befalning var udsendt, 
indtil von Westen omsider viste ham Dievelens Kløer i den Tale 
hand havde holdet til hannem, da hand, lovet være Gud, aldeeles 
blev convinceret, og Sathan saa fiendsk som til forne l^^dig. Åland 
veed det, at den gemeene Mand, Bønder og saadanne, endnu be- 
teigner deris Dørre om JuleAft^ten med Kors; at de krydser med 
Kniver over en Kande 011 eller et glas Brendeviin, naar de det 
skal drikke; at de ikke oplader Laaget paa een fuld Smør-Kande 
uden de giøre et Kors der over med Knifven: Dette meener de 
vel skal betyde Jesu Kors, men intet mindre; Finnerne, som i lige 
Tilfælde bruger samme Krydsning, de have en anden Henseende 
der med, de see hen der ved til Thors Hammer hand holder i 
Haanden, hvorfore Finnernis Krydsning skal beteigne Thor-Guås 
Hammer, der er giort som et Kors, og dette viiser, at den gemeene 
Mands Krydsning er intet andet end en Lefning fra de gamle He- 
denske Tilder, da de alle Tider teignet deris Mad og Drikke med 
Thors Hammers Tegn, som kand videre effterseeis udj Kong Ilagen 
Adelsteens Historie og udj Snorle Sturlesens Norske Ki-ønnike.^) 
No. 2. Er deres anden store af-Gud, nest effter Hora Galles 
eller Thor-Gud eliev Jupiter, som de kalde Waralden olmai/-), det 



1) Saga Håkonar goSa, k. 18. 

2) Efter S. Kildal kaldtes Veraklen Rad 1. Radien i Pite Lapmark Veralden 
olmai, efter Forbus Varalden olmai. J. Kildal skiller mellem „Maylmen 
Radien, Verdens Raader" og „Kirva- 1. Kjorva Radien, Raabs Raaderen" ; 
den sidste maa raabe Maylmen Radien om Hjælp udi Raaden over Ver- 
den. Han skriver i „ Appendix": „Der ofres af afgudiske Lapper aarlig 
hver Høst en Oxe af Revn eller andet Fæ til Maylmen Radien, fordi, at 
saasom hand er Lappernes øverste Gud, hand da ikke skal lade Verden ned- 
falde, og at han skal give dem Lykke til Reyn; og ved Offer-Alteret sættes 
ham til Ære en Stytte med en Kløft i Enden, kaldet Maylmen Stj^tte, som 
hand skal opstytte Verden med, hvilken Stytte skal være oversmurt med 
den Oxes Blod, som bliver ham ofret, og det Tegn, som hand giver til at 
hand haver Behag til Offeret, er at hand ved Noj^dens Slaaen paa Run- 
bommen med en Hammer, lader dens Ring gaa til det Venstre af den, ved 
den Side af den, som vender imod den høyve Haand, der er det og, som 
hand staar afmalet, hvilket betegner, at hans Boelig er saa høyt oppe frem- 



No. 1] KILDESKRIFTER TIL DEN LAPPISKE MYTHOLOGI. 11 

er V^erdens Mand^), og' er hand den samme som Saturnus. 
Den afGud afmaler de paa Runnehommen med een krum Stræg 
over Hovedet, med adskillige Takker paa, hvilket skal beteigne 
Frugtbarhed, saavel af Jorden og Havet, som af Greaturer ; derfore 
tilbeder de hannem, at hand skal give god Vext paa Korn i Landet, 
paa det derved maae blive got Kiøb for dennem paa Korn, paa 
Oil, Brendeviin og alt hvad som kommer af Korn, hvilket de vil 
beteigne med den Hakke, hand holder i Haanden, med hvilken 
Jorden af Restmand : saa kalder de Christus : | skall tilhakkes, 
naar Sæden der udj er udkast; ligesaa ogsaa paakalder de ham, at 
hand skal frugtbar giøre Havet, at de maae faae mange Fisk | : det 
giør besynderlig S\øe-Finnerne : j at hand skal frugtbar giøre deris 
Reinsdiur-), at de maae bære mange Kalver, at hand skal frugtbar 
giøre Mossen paa F^ieldene, som deris Reinsdiur æder, paa det de 
maae faae vel mange Reins-Oste, Reins-Smør etc : med et Ord : 



for de andre Guders Boliger, at hand boer henimod oppe under Stjenierne. 
[Efter J. Kildals Beskrivelse af liuncbommeu „staar Radien afmalet øverst 
paa Runbommen ved den Højn-e Side"]. 

Foruden den aarlige Ofring til Maylmen Radien sker der og particulaire 
Ofringer til ham for adskilligt, og blant andet, naar Formørkelser sker i Sol 
eller Maane, da lover Lapperne Offer til ham, for at hand skal borttage 
Formørkelsen. 

Til Kirva Radien, en Gud for Jordens Grøde, som er mindre end 
Maylmen Radien, ofres og aarlig hver Høst en Oxe af Rein eller andet 
Fæ, til den Ende at han skal aarlig give skjøn Grøde paa Jorden ; og et 
ungt Træ med Løv, Grene og Rod af Jorden opgraves, sættes ham til Ære 
ved Ofre Alteret, saaledes at Toppen bliver vendt til Jorden, men Roden 
op imod Himmelen, hvilket og oversmøres med den Oxes Blod, som bliver 
ofret til ham, og det Tegn, som hand giver til, at hand har Behag til Ofleret, 
er at han, ved Slaaen paa Runbommen, lader dens Ring gaa hen op under 
Maylmen Radiens Afmaling paa den, til den Side af den, som vender mod 
den venstre Haand; der er det og hand staar afmalet, hvilket betegner, at 
hand er en Gud, som bor saa langt neden under Stjernerne, at hans Bolig 
er neden under Maylmen Radiens Bolig". 

Ved en Visitats i Pite Lapmark i 1688 bekjendte en 60-aarig Lap. at han 
havde 3 Afgudsbilleder af Træ, nemlig 1) af Tor eller Torden, 2) af Tors 
Engel, 3) af Verdens Mand eller Gud. (Svensk hist. Tidskr., 18Q1, p. 230.) 
Sml. Thomas von Westens Dagbog 20/^^ 1722: 2 Lapper fra Melø ofrede 
en Okseren til Varalden ohnai for at faa god Lykke til Ren; de sagde: 
„Varalden olmai Icalke dam, aaisjullc — huorre lyldo hntsytle aadsntte" 
[Verdens Mand skal faa den — for at faa god Lykke til Ren]. 



12 J.. QVIGSTAD. [1903 

alt hvad som enten kand voxe eller aufles det paakalder de 
Waralden Olmay eller Saturniim om. Uden ald Tvifl kommer 
dette af den Tanke, som har været iblant de Rommerske Heed- 
ninger, og siden ved deris Regimente udj Asia blant de Asiatiske^ 
af hvilke Finnerne egentlig har deris udspring: nem.blig, at udj 
Saturni Regimentis Tiid, førend hand af Jove blev fordreven og 
dethroniseret fra den øverste guddommelige Magt, da var saa god 
Tiid paa alle Ting; Jorden bar da selv Frugt uden Arbeide, og 
alle Ting var da i saa stor overflødighed, at der manglede intet 
paa noget, som kunde forløste Mennisken ; hvilket Fabel iblant 
Hedningerne, nogle har villet meene skulle være kommen af det 
Commercio, som var imellem Guds Folk og Hedningerne, da disse 
af hine har faaet at høre om den herlige Tilstand, som var før 
Syndefaldet, hvilken underretning siden, ved Tildens Længde er 
bleven iblant Hedningerne fordervet og forandret til den Fabel om 
Saturni Riige, udj hvilket Aurea ætas var, som blev fordrevet 
ved Jovis nye Regiering, som mand kand see hos Ovidi'^): og 
mange andre. Men derjmod falder andre igien, effter mine Tanker, 
rettest paa denne Tanke: at fordj der udj Italien, hvor Saturnus 
tog sin Retirade, da hand fra sit Kongerige udi Traden af siin 
Søn Jove var bleven fordreven, var saa god Tiid og overflødighed 
af alle Ting, som ingen enten før eller siden har kundet erindre, 
da Saturnus udj Jani Regimentis Tiid kom i bemelte Land, og 
fordj hand ved siine forstandige Raad hos Janum vidste at sette 
Regieringen udj ssi?iåa.n Positur, at der var Freed og Roelighed og 
god Tilstand iblant Undersaatterne, hvilket siden effter Jani og 
Saturni Død ikke var der, altsaa canonicerede de paa deris he- 
denske viis begge toe, hvoraf ved Tildens Længde den Fabel om 
Saturni Guddom og gode Tiid og Frugtbarhed er opkommen, 
hvilket vel er troeligt siden Odins Tilder iblant Finnerne der var 
iblant de Asiater der kom ind med ham her i de Nordiske lande 
er bleven conserveret indtil denne Tiid, fordj der ikke har kundet, 
siden Christendommens Indkomst, været saa god Opsigt paa dette 
slags Folk, der boede mange Miile inde op paa Fieldryggen, som 



1) Metam, 1, 112 ff. 



No. 1] KILDESKRIFTER TIL DEN LAPPISKE MYTHOLOGI. 13 

paa de andre Landsens Indbyggere der boede udj Nærværelsen hos 
Geistlig og Verslig Øfrighed til at faa denne med andre deris Af- 
guderier hos dennem udryddet. 

No. 3. Er deris 3die store afGud, som ka\des Bieka'^) Galles, 
den sterke Vindens Mand"), denne er den samme som Æolus, 
hvilken de maler af udj sin høyre Haand med en Skuffel, med 
hvilken han skufler Vinden ind i siine Huuler, naar den har stor- 
met nok, og med en KiøUe udj sin venstre Haand, hvormed hand 
skal drive Vinden ud, at den skal blæse. Denne af-Gud tilbeder 
de baade naar de ere paa Fieldet med deris Reins-diur at hand 
vil stille den Vind som giør Skade paa Diurene, saa og, naar de 
ere paa Havet at fiske, og der opkommer Storm saa de ere udj 
Ufs Fare da de love hannem Offer paa deris Alter; Naar de har 
noget udstaaendes med nogen, da forlanger de Vind af denne af- 
Gud, hvilken de indknytter udj 3de Knuder ved deris Running; 
naar de opløser den første, da blifver det passabel Vind ; naar de 
opløser den anden, da blifver der saa sterk Vind, at en Jægt neppe 
uden Fare kand føre sit halve Forseil ; men opløser de den tredie, 
da skeer u-feilbarlig Skibbrud; Dog er alle tilder imod denne og 
ald anden Sathans Magt Guds Børn udj een m.ægtig og u-over- 
vindelig Beskiermelse, hvilket von Westens Exempel u\eå mange 
andre, som de forgieves, effter deris egen Beretning og Bekiendelse, 
har prøvet deris Kunst, ved Sathans Assistence imod, noksom 
kand udviise. 

No. 4. Kaldes Waralde Noyde^), det er Himmelens Runne- 
mand eller Prophete, denne staaer afteigned med een Runnebomme 
i sin venstre Haand og med een Hammer giort effter Thors Ham- 
mer, med hvilken hand skal slaae paa Runnebommen, i den høyre 



1) Bjeka A, Biexa BCH, Bilfa G. 

2) Han kaldes i Lindahls og Øhrlings Lexicon Lscppon. piægrien-ålma l.piægfjes- 
ålma, d. e. Vindens Mand. Efter Forhus var Biex Olmai Sommergud og 
raadede over Veir, Vind og Vand; til ham ofredes en Skuffel af Træ. Joh. 
Falch bemerker, at „Lapperne have dørket Vindens Gud, eller som dend 
kaldes paa deres Runebomme Biegga Galles, allene i dend Henseende, at 
dend skulde frelse dem fra Livs Fare, naar Storm og Uveyr overkom dem 
paa Havet." 

3) Efter Forbus kaldtes Radien i Jukkasjarvi varalden neid. 



14 J. QVIGSTAD. 



[1905 



Haand. Paa det mand dis bedre kand forstaae hvad denne Waralde 
Noyde haver at betyde; da holder jeg fornøden at giøre derom 
denne Beretning : Det er ikke alle Finner som haver Runnebommer, 
eller om de end haver dem ved Arf, enten effter deris Forældre 
eller andre | : thj de gaaer i Arf og holdis krafftigst, jo ældre de 
ere : j saa hverken forstaaer de at spille paa dem, ikke heller vil 
Sathan værdige at svare dem ved andre, uden alleene dem, som 
hand effter lang befunden troe Tieneste befinder dygtige at be- 
skikke til sine Noyder og Propheter iblant dem, hvilke ere saa 
mange, disto verre, at fast hver 3die eller 4de Fmd er een Noyde. 
Naar nu en Find vil spørge sine Guder til Raads og for tilkom- 
mende Ting at vide ved Runnebommen, da i fald han ikke selv 
er een Noyde, lader hand ved een anden Noyde med den tilhørige 
Hammer, som staaer afteignet under No. 1 bag paa denne hos- 
følgende afteigning, slaae paa Runnebommen, effter hvilke Slag den 
Messing-Ring, hand haver lagt paa Runnebomimen flotter sig til det 
Stæd, hvor hand, Sathan, vil have den og derved beteigner sit 
igienSvar, og naar den did kommer, bliver den der staaendes saa 
fast, at de ikke med all deris Kunst eller Magt kand bringe dend 
til et andet Stæd, som de tit gierne vilde, naar Ringen komm.er 
til at staa paa et u-løkkeligt Stæd, som enten beteigner dem Dø- 
den, eller anden u-løkke, m.ed mindre de lofver Offer, enten til 
den eller den afGud | : hvilken de haver udvalt samme tid at søge 
hielp hos : ] thj da skeer det at Ringen fløtter sig ved nye Slag 
paa Bommen og gaaer til et andet løkkeligere stæd, 

Som nu Finnerne Generaliter haver afdeelt Bu7inebommen 
udj 2de Veye, som adskilles ved No. 9, den ene Vey som hører 
til Himmelen, eller rettere at siige, til de øverste Guders Sæde, 
hvor Thor, Waralden Olmay og Bieka Galles med fleere andre 
Ting ere, Og den anden som hører til Jorden, hvor de ringere Guder 
ere, hvilken sidste Vey igien er afdeelt udj Lifsens PalcJies eller 
Vey, som beteigner dem Livet paa Jorden, og Jamicliusche'^) Pal- 
c7ies eller Dødningernes Vey, som gaaer hen til Jamichusche eller de 
Dødes Rige og beteigner dem Døden, altsaa haver de den Tanke, 



^) Jamicutsche D. 



No. 1] KILDESKRIFTER TIL DEN LAPPISKE MYTHOLOGL 15 

at ligesom de have Noyder eller Propheter paa Jorden, ved hvilke 
de tilspørger, enten de øverste eller de nederste Guder eller de 
Døde, som kaldes J«m« og bestaar af andre afdøde i^m^zer^ hvilke 
hersker i de dødis Land, thj de .meener at naar nogen Find døer, 
bliver hand strax til een Gud, som raader for Døden og kand 
befrie siine nærmeste Slegtinge derfra, naar de offrer til ham, saa 
skal og lige saavel de øverste og nederste Guder, som de Døde 
i deris Riige have deris Noyder ved hvilke de runner paa en Runne- 
bomme, om de Bønner, som giøres til dem skal bønhøris eller ey. 

Her al sees da, at denne Waralde Noyde er de 3de øverste 
store Guders Frophete eller Runnemand effter hvis Running i 
Himmelen eller rettist i det øverste guddoms Sæde, de imodtage 
deris Bønhørelse eller Afslag paa Jorden. Denne Waralde Noyde 
er anseet af dem som en Over-Engel, alleene skabt til det samme. 

No. 5. Er giort som et langt træ med mange greene paa, 
og kaldes Rutu^), Denne er een under-Regenter af de 3de store 
Guder Thor, Waralden Olmay og Bieka Galles, ved denne meene 
de at samme 3de afGuder udretter alt hvad de vil baade i Him- 
melen og paa Jorden, naar det effter den foregaaende Running, 
ved Waralde Noyde, først af dem er bleven besluttet. Denne 
Riitu aabenbarer sig gierne for Finnerne udj blaae Klæder, AJand 
mener hand skulle være den samme som Mercurius. Mens jeg 
haver andre Tanker der om, som jeg ikke kand skrive, effterdj 
jeg endnu ikke fuldkommelig har kundet faae nogen underretning 

^) „Naar Bota plager en Lap med en sær ond Sygdom, bliver Lappen gjerne 
ved Offer til Maylmen Eadien frelst fra hans Plage ; men skulle Mcujlnwn 
lladien ikke kunde frelse ham, da maa Lappen ofre til Hota selv og graver 
til Offer en Hest ned i Jorden, foråt Rota paa den skal ride fra ham og 
ned i hans Hjem Rotaymo". (J. Kildal, Appendix). Forhus skriver om 
Mota: „ Offeret sker ikke paa gement Sæt, saasom til andre Guder med 
Slagtekreatur, men Vennerne kaldes til Offermaaltidet, som æde Kjødet af 
Hovedet, Ryggen og Fødderne og stænker Blodet paa mange Steder af 
Træet, som ham til Ære gjort og opreist er, samt vakkert udskaaret og sat 
ved Offeralteret, hvorpaa Benene, et Stykke af Tungen, en Del af Lungerne, 
et Stykke af hvert Øre, af Hjertet og Svansen lægges; derhos en død Hest 
i Jorden fæstes, at Bola derpaa skal ride bort fra dem til Botaimo, og da 
kan hænde sig, at Offeret sker paa gammelt Sæt, og hans Billede i en Mands 
Lignelse gjøres, og Offerkreaturets Ben lægges paa Offeralteret, hvilke Bola 
som og andre Afguder, skal skaffe Kjød paa." (Sml. S. Kildal, p. 465 ff.) 



16 J. QVIGSTAD. [1903 

om ham eller hans Væsen. Det veed jeg, at hand tillige med alle 
andre er Dievelen selv. 

No. 6. Er en Hane som de offrer til deris 3de øverste af- 
Guder, hvilken paa Runnebommen ligesaa staar anteignet. 

No. 7. Hvilken kaldes Særva Wæro eller Een Himmelen til- 
hørende Simle og Hun-Reinsdiur, er satt, paa det naar de slaar 
paa Runnebommen om, hvad offer de skal give deris 3de st^^re 
afGuder, at Ringen da kand gaae til een af Deelene, hvor effter 
de ogsaa retter sig. 

No. 8. Er Himmelens Biørn og kaldis Waralde^) Biri det 
er Himmelens Biørn. Denne Biørn teigner de af hos Guderne i 
Himmelen fordi de endog holder een hver Biørn paa Jorden for 
et helligt Creatur og kalder den Guds Hund, da de der imod kalder 
ulfven 8athans Hund, hvor om jeg videre agter at melde, naar 
jeg kommer til den 23de og 24de Figur. 

No. 9. Er den Streg som deeler Himmelen fra Jorden, eller 
de øfverste fra de nederste Guders Væsen. Ved den øfverste Streg 
besluttis Himmelens Væsen, og ved den nederste der af begynder 
Jorden; Det Rom, som er imellem begge Stregerne, skal beteigne 
Lufften, som er imellem Himmelen og Jorden. 

No. 10. Kaldis Muba Ailiches, Løverdags-Manden. 

No. 11. Kaldis Ailiches Olmay, Søndags-Manden. 

No. 12. Kaldis Gulman Ailiches, Fredags-Manden. 

Disse 3de ere deris under-Guder eller store Engler, som de 
holder for, at de 3de store Himmelske Guder have givet dem, 
stedse at omgaaes med paa Jorden, paa det de udj alle deris An- 
liggende kand være dem ved Haanden og føre deris Bønner til 
bemelte store Guder, besønderlig naar de have Runnebommens 
Raadførsel fornøden; thj da anraaber de en viss af disse tre Ailiches, 
nemblig Løverdags-Manden, om Runningen skal skee om Løver- 
dagen; Søndags-Manden om den skal skee om Søndagen, og Fre- 
dags-Manden om det skal skee om Fredagen, at hand skal befordre 
Runningen, at den maa gaae lykkelig for sig, og recommendere 
deris Forespørsel til et got Svar hos de 3de store Guder, hvorfore 



1) Waralden B. 



No. 1] KILDESKRIFTER TIL DEN LAPPISKE MYTHOLOGI. 17 

de ogsaa afbilder dem med Vinger, som de der udj en Hast maae 
il}' ve til og fra Himmelen og Jorden. Der har nogle villet giort 
sig de Tanker, at Sathan ved de 3de store afGuder, hand har 
lært dem at tilskrive Himmelen, har villet effterabe TreEnigheden 
og bespotte den, og ved disse 3de Ailiches, hvilke staaer som i 
een Pyramide paa 3de dobbelte Streger, som udgaaer fra Paive 
eller Solen, de 3de Ting: Sal, Sulphur et Mercurius, ved hvilke 
nogle har Statueret, at Solen virker alle Ting, men jeg troer vel at 
Finnerne bliver ved det eenfoldigste og første, og jeg kand ikke 
see, hvad Interesse Sathan skulle kunde have ved at lære Fin- 
nerne j : som hand langt lettere kand tilvende sig : | saadanne 
Subtiliteter, med hvilke hand har giort Jacob Bøhm, og fleere til 
ham, reent gall. 

No. 13. Er Paive eller Soelen^), hvilken de, i henseende til 
dens Løb om Verdens 4re Parter, afmaler udj Een paa den Eene 
Kant opreist 4re Angell, saavel som staaendis paa en Foed der er 
huul, til hvilken der gaaer en Vey fra Jorden til at beteigne, at 
ligesom deris Bønner paa Jorden gaar op igiennem denne Vey til 
Soelen, saa kommer og ald Lius, Varme og Frugtbarhed ned igien- 
nem denne Vey til Jorden, naar Waralden Olmay eller Saturnus 
vil tillade det. Besønderlig tilbeder de Soelen, naar de enten ere 
paa Havet, saasom Søe-Finnerne pleyer, og Soelen vil gaae need, 
eller naar de ere langt borte udj Fieldene, alleene fra andre, og 
der bliver mørkt, saa de kand ikke see at finde til deris Rein eller 
Kuttu I : deris Telt : | igien, da de falder paa Knæe og beder Soelen 
om sit Lius, og lover Soelen et Offer, om den vil hielpe dem, 
hvilket de ogsaa u-brødelig effterkommer. 

No. 14. Kaldis Pist Palches |: de Christnes Vey .'1 paa den 
haver de teignet Kierke, Huuse, Koe og Bok, til at beteigne det, 
som er hos de Christne eller boe-folk og Bønder. Ved denne Vey 
adspørger de Runnebommen med deris Hammer og Messing-Ring 
om deris Handel og Omgiengelse med Præst, Borger og Bønder 
eller andre som ikke ere Finner. 



Forhus skriver: „Beifve eller Solen tjenes med Offer nord i Lapmarken, 
og Beifen Neide, Solens Jomfru, syd. Offer sker af et Faar eller en Gj ed, 
som kjøbes af de norske ved Sjøkanten, 1. at overvinde og forekomme 
Hovedsvaghed og Desperation, 2. at faa vakkert Solskin og varmt Veirligt." 



18 J. QVIGSTAD. [1903 

No. 15. Er en Hest, som de kalder Siurich. Denne staaer 
paa Runnebommen eendeel for at tilspørge Runnebommen hvad 
Lykke de om Høsten skal faae til at kiøbe Heste | : thi de æder 
og slagter Hæster ligesom andre Folk andre Creaturer, ja med 
saadan Appetit, at de hiertelig glæder sig over at Bønder og andre 
Folk ikke har faaet Smag paa denne Delicatesse, da de meente at 
der ikke blef saa got for Findmanden om Høsten at kunne faae 
sig et saadant støkke Mad, som de nu kand faae, naar den er 
gammel og udslebt hos en Bonde for 1 Rdr., som er ordmaire 
Prisen der paa; ja undertiden kand de faae Kiødet af en Hest for 
at trekke Skindet af den, hvilket den Eyende vil til sin Nøtte be- 
holde, og den Condition antager de med allerstørste Plaisir, Dog 
besynderlig Søe-Finnerne, som ingen Reins-Diur kan føde : | Een- 
deel staaer denne Sturich paa Runnebommen som een Offer-Hest, 
hvilken de lover naar de fornemmer at nogen skal døe, paa det 
at Jami \ : de døde | : skal hielpe ham til rette igien, at hand endnu 
maae leve, hvorfore denne Hest ogsaa er sat paa Veyen til de 
dødis Riige, som kaldis Jamicutsche palclies, det er Dødningers 
Véy, hvor om omstendeligere skal meldis under No. 17. 

No. lb. Er Wollinere Noyde,'^) Helvedis eller Gravens Pro- 
phete, vide supra udj No. 4 i Anmerkningen om Waralde Noyde, 
Saadan beskaffenhed har det og med denne som staaer her uden 
for de Dødis Riige, og skal hand med sin Hammer paa Runne- 
bommen runne for de der ere Regentere udj de Dødis Riige, om 
de skal bønhøre de Bønner og antage de Løffter, som giøris af de 
levende for nogen der kand være dødsiug, at hand eller de skal 
komme sig igien eller ikke. 

No. 17. Er Jamicutsche, de dødis Riige, hvor de meener de 
døde ere og have Magt at disponere over Livet og Døden for 
deris igienlevende Slegtinge og Frender, her udj har de satt Kirke, 
Huus og en Finne-kuttu og en tyk Streeg, som skal beteigne 
den døde, de vil kalde paa i deris Døds Nød, at skal hielpe dem, 
det Rom, som er oven for de dødis Riige, imellem det og Rist 
PalcJies, hvilket jeg og haver marqveret, under No. 17, kalder de 



^) d. e. vuolleniere noaide, Underjordmandens Noaide. 



No. 1] KILDESKRIFTER TIL DEN LAPPISKE MYTHOLOGI, 19 

Jamicutsche Palclies, Veien til de dødis Riige. Naar nu een ligger 
for Døden og de siunes at alt Livs Haab er ude, giør de strax 
med sedvanlig Ceremonie, som bestaar udj at Jouge \ : det er at 
siunge en Sathans Sang, fuld af besværelser og F^ormaiiinger om 
hans naadige Nærværelse ved dette deris gudelig forehavende, med 
visse Ord nogle slag paa Runnebommen; gaaer da Messing-Ringen 
hen til Jamicutsche Palches, til Dødningernes Vei, da er det et 
vist Teign at den siuge skal døe, hvor paa de lover da strax Offer 
til Jami I : de døde eller den døde, som de da paakalder : | ogsaa 
hænder det sig undertiden, naar de da slaar paa nyt paa Bommen, 
at Ringen gaaer tilbage til No, 22, som er det Sted paa Bommen 
der beteigner deris Finne-Hytter, hvor ved de forsikkris at den 
siuge ved offeret er bleven befriet fra Døden og skal endnu leve 
een tiid lang og beboe sine Hytter, men gaaer Ringen Hige ud udj 
Jamicutsche, de dødis Riige, saa hielper hverken Løn eller Bøn, 
men den siuge maae døe, om hand end lovede alle sine Reins-Diur 
og var god for at kiøbe der til alle de Sturicher, Hester, som 
kunde overkommis at offre oven i Kiøbet tillige med Reins-Diurene, 
thj man skal viide, at de meener, at udj en Hestis Offring til de 
døde er der sønderlig Krafft til Befrielse fra Døden. 

En besynderlig Passage maa jeg her indføre, som for 5 Aars 
Tiid siden er "passeret udj denne Kald i Rånens Præstegield paa 
Helgeland, hvilken den Find som det er passeret med og heder 
Johannes, som og nu tiener udj mit^) Præstegield paa een Gaard 
ved Nafn Finne,*) tillige med andre Finner og deris Koner i min-) 
Præsence bekiendte for Hr. Lector von Westen her i mit Huus 
in Januari indeværende Aar 1723. Ofven bemelte Fin Johannes, 
som nu er 25 Aar gammel, var, da hand for 5 Aar siden falt udj 
en saa hefftig Sott eller hidsig Feber, at ingen troede ham til 
Livet, da udj sit 20de Aar; hans Fader nafnlig Andreas Sivertsen, 
som havde ikkun denne eeniste Søn, gremmede sig u-sigelig over 
denne Sønnens Siugdom og visse forventende Død, og brugte vel 
lenge alle de ham bekiendte Hielpe-Midler og smaae Runnerier, men 



1) Nærøens D. 

2) Mag: Randulfs DH. 
*) i Kolvereid. 



20 J. QVIGSTAD. [1903 

altsammen forgievis, omsider beslutter hand at tåge sin Tilflugt til 
Runnebommen; Nu var hand vel seif en stor Noyde og troe be- 
funden Tiener af Sathan, men effterd j dette var en Sag som angik 
ham selv saa meget nær, i det det var hans eegen kledelige Søn, 
kunde dette effter hans diaholiske Troes Articler ikke lade sig 
giøre, at hand seif skulle bespørge sig hos Runnebommen, derfore 
kaldede hand sin afdøde Huustruis Broder, som boede strax hos 
ham og udj ingen maade efftergav ham udj denne ædle Science, 
hvilken hand selv besad | : dette maa ohserveris her hos, at saadan 
Running maa endelig skee ved den siuges nermeste Slegt, hvor 
af mand seer at der er mgen Finne-Familie udj hvilken Satan jo 
haver udvalt og ordineret sig nogle, i det mindste 3 eller 4re 
Noyder og Propheter, der skal observere hans ifrige Dyrkelse : j og 
lod saa ved samme siin Svoger, effter at de ovenbemeldte Cere- 
monier var afgiorte, legge Messing-Ringen paa Runnebommen og 
med Hammeren slaae derpaa; men hvad skeer! Ringen gik strax 
hen til Jamicutsche palches, det er, til Dødningernis Vey, som er 
over Dødningernis Riige, hvor paa der blev ikke een liden Conster- 
nation hos Faderen, helst da hand saae at Ringen ved alle de 
hefftige Slag paa Runnebommen, som fremdeelis tillige med adskillige 
Bes værelser skeede, ikke ville fløtte sig af sit første indtagne Stæd, 
mens blev der paa, lige som fastlimet, u-rørlig staaendis, indtil 
hand, effter sin Svogers Raad, lofvede til de Døde een Hun-Rein, 
da flottede endelig Ringen sig ved nye Slag paa Runnebommen, 
gik dog ikke lengere der ifra end ud paa Rist-palches, de Christnes 
Vey, hvor fore Svogeren slog paa nytt igien, men Ringen gik igien 
til Dødningernis Vey, og da lofvede Faderen nok et Reins-Diur, 
som var een Oxe til Muhenaimo \ : det er Sathan seif : | om hans 
Søn maatte leve, og der paa flottede Ringen sig igien af Dødnin- 
gernis Vey ud til de Christnis Vey, og ville endnu ikke gaae hen 
til No. 22, som er deris Fi7ine-Hytters Sted paa Bommen ; Endelig 
slog Svogeren med mange Besværelser, dend 3die gang, da Ringen 
endnu som tilforne gik til Dødningernis Vey, og blev der staaendis, 
indtil Faderen endnu, foruden de 2de lovede Reinsdiur, lovede een 
Sturich, en Hest, til Wollinere Noyde, paa det hand skulle runne 
saaledis, at Ringen effter de Dødis Befalning kunde gaa hen til No. 



No. 1] KILDESKRIFTER TIL DEN LAPPISKE MYTHOLOGI. 21 

22 Finne-Hytten, hvor ved hand maatte forsikkris, at hans Søn 
skulle leve, men dend gang var mindre Bønhørelse end tilforne; 
thi Ringen blev ved alle Slag fast staaendis paa Dødningernis Vey, 
saa at Faderen saae intet andet end den visse Død for sin Søn. 

Svogeren som havde forrettet denne gudelige Gierning, blev 
ogsaa gandske confunderet der ved og kunde ikke finde sig der 
udj at Ringen var u-lydigere og ISathan u-naadigere nu, da der 
var lofvet saa meget, end tilforne, da der ikkun blev lofvet lidet, 
omsider griber hand dette Raad an: hand gaaer need til Strand- 
bredden og tog der een Steen som var langagtig hvilken maade 
saa velsom den der brugis ved een øxe som de besværer^), er 
langt høyere æstimeret iblant dem, end den forespørsel som skeer 



1) Sml. Scheffer, Histoire de la Laponie (Paris 1678), p. 386: „Quelquefois 
sans se servir du Tambour, ils [les Lapons] y employent leur hache (cecy 
se pratique en la Lapmarck d'Uma & peut-estre ailleurs). Ils suspendent 
au toit de leur cabane avec un ruban une hache, attachée par le milieu du 
manche, å laquelle ils parlent en certains tennes, et durant ce discours, la 
hache remué, tourne, puis elle se repose & demeure immobile; alors ils 
observant exactement vers quelle region du Ciel le manche s'est tourné & 
arrete : Et c'est de ce c6té-lå qu'ils vont chasser le lendemain, & ne manquent 
pas d'3'' trouver dans les bois des Rennes sauvages, des oyseaux, & d'autre 
gibier ou venaison. Ils employent parfois une pierre tirée de quelque mon- 
tagne consacrée au Dieu Storjiinlicire, laquelle suspendué & haranguée 
comme la hache, leur marque le chemin qu'ils doivent tenir, afin qua leur 
chasse soit heureuse." Efter J. Kildals Appendix kunde an Bosse eller et 
Hesteben benyttes istedetfor Runebomma; han skriver: „De Noyder, naar 
de ikke har Runbomme ved Haanden, og gem.aene Afgudsdyrkere, som ikke 
eyer Runbomme, runer saaledes ved an Bysse, at da ophænger den i et 
Baand, og saa gjør Spørsmaal til den, om de skal gjøre det eller det, da, 
til Nay-Svar bevægas ikke Byssen; men naar de atter spørger, om de da 
skal gjøre anderledes, saa aller saa, da til Ja-Svar bevægas Byssen. Ved 
et Hæste Been runes og paa samme Maade." Efter Forhus kunde man 
istedetfor Runebommen bruge 1) et Dall-laag, hvorpaa der var ridset aller 
med Kul tegnet Signa at Characteres, 2) en Sten og en Kobberkjedel, 3) et 
Kvindebelte, 4) Hesteben, 5) en Øxa og en Sten, hvorved synges saa længe 
at Instrumentet bevæger sig. Hammond omtaler p. 479, at der i 1723 paa 
Inderøen i Trondhjems Stift var en Lappefamilie, dar brugta Mandens Øxe 
og Kvindens Belte som oraculum. Jessen skriver p. 78: „Døtrene maatte, 
som alt Qvindekiønnet, nøyes med dat Svar, dam blev givat fra deres Sanvo, 
formedelst en Kniv, Øxa, Steen aller Bælte, nemlig : naar disse Ting hengtes 
ganske frie, og af en unaturlig Drift bevegede sig, eller, som det kaldtes, 
saakie [Trykfail for saakkeo: sukkat], naar de bleve om noget adspurgte." 



22 J. OVIGSTAD. [1903 

ved Runnebommen, thj den kand ikkun ved de allerlærdeste Mænd, 
iblant dem der haver største Aand, jeg meener Dievels Aand, 
practiceris, samme Steen indviede hand først med mange Besvæ- 
relser og Jougen eller Siungen, dernest hengte hand den udj et 
Hosebaand mit udj Tåget af i^m^ze-Hytten, og lod den der henge, 
indtil den der hang gandske stille, giorde saa sin Bøn paa sit An- 
sigt til den, og gik der paa til den og spurte Muhenaimo, det er 
Satan, hvor det kom sig, at Ringen ikke ville gaae fra Dødninger- 
nis Vey, da der dog var lovet hannem, de døde og Wollinere 
Noyde saa herligt og stort et Offer? Hvor paa hand af Steenen 
fik dette lydelige Svar^), at enten maatte det lovede strax i dette 
samme Moment hand nu sagde dette, givis ham og de andre Guder, 
eller og maatte Drengen døe, med mindre der var et andet Men- 
niskis Liv at givis hen i Steden. Dette var haarde Vilkaar den 
gamle Løgnere og Mordere frem satte ; thj det var Faderen u-mueligt 
at kunde være saa præcis i sin Betaling som Sathan prætenderede, 
efterdj hand hafde hverken de lovede Reinsdiur eller Hesten ved 
Haanden, og naar det ikke skeede, hvor vilde hand vel da efter 
Sathans anden Condition finde et Menniske, der skulde finde Plaisir 
udj at fornøye ham ved sit Livs opoffring for hans siuge Søns 
Livs Erholdelse? Her var ingen anden Raad, vilde Faderen have 
Sønnen levendes, da maatte hand selv døe, hvilket hand ogsaa 
glædelig resolverede, og saa snart denne Resolution var tågen, ved 
hvilken hand sandelig beviiste een større Kierlighed for sin Søn 
end for sin Siæl, slog Svogeren paa nytt igien paa Runnebommen, 
hvor Ringen endnu stoed paa sit forrige Sted, hvor fra den da 
strax afgik til No. 22 til Finne-WyiiQvne at beteigne den siuges 
Liv, hvor paa Sønnen blev da strax til Forbedring; og Faderen, i 
det samme Moment, dødsiug, og er det allerunderligste udj alt- 
sammen, at Sønnen om Efftermiddagen den anden Dag dereffter 
blef fuldkommen Restitueret, i det samme Øjeblik da Faderen ved 



1) Sml. J. Kildals Appendix: „Den Noj^d, som er iblant de aliergroveste udi 
Afguderiets Kunst, holder Runbommen undertiden op under Øret, og da gjør 
Spørsmaal til den om hvad hand vil vide, og Djævelen da svarer ham med 
lydelig Røst af Runbommen paa det, hvorom han spørger, thi Djævelen er 
inde i Runbommen." 



No. 1] KILDESKRIFTER TIL DEN LAPPISKE MYTHOLOGL 23 

en u-lyksalig Død overleverede sin u-lyksalige Siæl til Diefvelen. 
Den Taknemmelighed Sønnen, der ved Faderens Død var frelst seif 
fra Døden, beviiste ham derfor var denne: at, effter Faderens Be- 
giering i sit yderste, offrede hand en Oxe-Rein til hans Faders Siæl, 
som da, effter hans Tanke allereede var bleven til een Gud, at 
hand med den desto commodere kunde reise omkring udj de dødis 
Riige hvor hand vilde. Det er den barmhiertige naadige Gud at 
takke, som saa naadelig seer til denne Søn, hand er nu under 
Information og oplærelse hos sin Hosbonde, een vel opliust Bonde, 
og bliver som tieste af mig examineret. Jeg haver ved sidste Exa- 
men befundet ham i den Tilstand, at jeg vel har Aarsage at takke 
Gud, der med en allmægtig Haand haver udrevet ham af Satlians 
Snarer; Gud styre ham fremdeelis i det gode for Jesu Christi 
Skyld, Amen. 

No. 18. Er en Gudinde, som de kalder Juchsacha'^), den 
samme Lucina Marium, fordj hun skal give Finnernis Koner 
lykke til at føde Drenge-Børn. Om hende haver de den Tanke, 
at omendskiønt en Kone skulle allereede være frugtsommelig med 
et Pige-Barn, saa kand hun dog, naar de runner krafftelig nok til 



1) Efter J. Kildals Appendix, S. Kildal (p. 461) og Leem (p. 414 f.) er det 
JuJisakJca, som kan omvende et Pigebarn til et Drengebarn i Moders Liv; 
efter Forbus er det UksaJcka. Efter Jessen (Skanke), p. 15 er UksaJcJca og 
Juhsakha identiske; Skanke kalder hende ogsaa Staulce-edni 1. Stilko-edni, 
hvilket han oversætter med „Bue- eller Berse-moder" ; efter Skanke kaldtes 
hun saa, fordi Lappens Gevær staar ved den Indgang til deres Kotte, 
som kaldes Jugs. Rigtigere Friis, Mythol., p. 87: „JuJcs-ak]ca, eg). Bue- 
Moder, af juoksa, en Bue". J. Kildal skriver i Appendix: „Juxaldcai< 
Forretning er vel at omvende Pigebarn til Drengebarn i Moders Liv; men 
hun vil have et got Offer, om hun skal ville lade sig beqvemme til at for- 
rette det, fordi, naar hun forvender Pigebarn til Drengebarn, da giver hun 
Barnet hen til sin Moders og Søstres Fiende Leyh Ohnai, som er Gud for 
Skj'tteri, til hvis exercitium Barnet da, naar det tilvoxer, bliver tilholdet." 
Om TJksalcka skriver J. Kildal i „Afguderiets Dempelse", at „hun skulde 
vogte paa Deren og Barnet, naar det var født, og naar det i sin Tid be- 
gyndte at gaa, vogte det for Stød og Fald ; og de ofrede Grød til Sarakka. 
kaldet Sarakkas Grød, og Kjød, Ost og Brød til Uksakka; ellers saasom 
Sarakka boede nedenunder Gulvet i deres Kjæld [Telt], og Uksakka boede 
inden og udenfor Kjældets Dør nede udi Marken, da seymede de til dem 
Brændevin paa de Steder, hvor de gave tilkjende, at de boede. saa og grov 
ned i Marken til dem levendes Creature." 



24 J. QVIGSTAD. [1903 

hende, skabe det om til et Drenge-Barn, hvorfore de ogsaa afteigner 
hende med een Runne-bomme i den høyre Haand, og saasom hun 
er meget gammel, haver de tillagt hende en Staf at helde sig paa 
i den venstre Haand, hvilket de ogsaa giøre med de 2de andre 
Guder under No. 19 og 20. Mens hvad sig ellers belanger den 
Troe de har om denne Gudinde, at hun giver Lykke at føde 
Drenge-Børn, ja, at hun end ogsaa kand forvandle et Pige-Barn i 
Moders Liv til et Drenge-Barn, da er min Meening derom denne: 
Det er ikke alle tider en Fin forlanger Sønner, besynderlig naar 
hand haver nogle af det Kiøn tilforne, derfore ikke heller alle gang 
hand begierer Juchsacha hendis Assistence, mens naar det skeer at 
hand skal forlange en Søn, hvilket hand u-feilbarlig troer, da skeer 
effter Sathans Indskydelse, som da tilforne som een Subtil Aand 
haver erfaret, at det er een Søn Finnens Kone gaaer Frugtsom- 
melig med, saa giør Finnen Forespørsel ved Runnebommen til 
Mubenaimo, eller og ved en Steen |: som tilforne udj No. 17 er 
ommeldet : | om hvad det er hans Kone laver til Barsel med, hvor- 
paa hand svares af Satlian, som ved et nytt Offer vil dyrkis, at 
det er en Pige ] : hvilken Løgn hverken er hans første, ikke heller 
bliver hans sidste : | derpaa lover Finnen offer til Juchsacha at hun 
skal forandre Fosteret til en Dreng, hvilket ikke kand være Sathan 
nogen stor Kunst at love, effterdj hand haver erfaret tilforne, at 
hun gaaer med et drenge-Barn, og naar hun da omsider føder 
Sønnen til Verden, faaer Sathan Offer og Taksigelse for det, som 
dog ikke er hans, men alleene Guds Gierning. 

No. 19. Er den anden store Gudinde, som de kalder Saracha 
eller Saragacha^), denne er den samme, som de Bommeris Juno 

^) J". ^^'MaZ skriver i Appendix: ,,Mad€7'akka, Sarakka^ JuxakJca og Uæakka, 
af hvilke den første er Moderen, men de 3 sidste ere Døtrene, boer nede 
i Jorden under Lappens Kjæld. . . Naar der hugges med Øxe eller bruges 
anden Banken i Lappekjældet sent om Aftenerne, da fortørnes de, men lade 
sig dog ved Ofringer tilfredsstille, som skeer saaledes, at der bliver seymet 
Brændevin ned paa Jorden til dem ; saadan Seymen skeer og til dem for 
god Barnefødsel og for Fosteret; saa og bliver af frugtsommelige Qvinder 
lagt til dem Kjød og Ost, samt bliver af frugtsommelige Qvinder med deres 
Veninder ædet Sarakka til Ære en Grød, kaldet „Sar akkas Grød". Ellers 
for a parte Hjelp, som de enten skal gjøre en frugtsommelig Qvinde og 
hendes Foster, eller for andre Tings Skyld, vil de have af dette Slags Crea- 



No. 1] KILDESKRIFTER TIL DEN LAPPISKE MYTHOLOGI. 25 

Ludna, paa hende kalder de udj Barns Nød, at hun skal hielpe 
saa vel deris Koner, som Reins-Diur at føde og blive vel forløste, 
med hende holder de et stort Venskab og er u-sigelig bange for 
at giøre hende imod, som videre udj Relationen i sig seif vil fore- 
komme. 

No. 20. Er den tredie store Gudinde, hvilken kaldis af dem 
Maderacha, det er dens amme som CyMlle vel Kliea Saturni uxor, 
som blev kaldet Magna Mater Deorum. Denne tilskrive de Krafft 
i Almindelighed mied begge Kiøn, at kunde giøre baade qvinder og 
Diur frugtsommelig, og der om paakalder hende. 

No. 21. Betyder et Fiske- Vand med Fisk udj, som de kalde 
Wata-ciadse'^), det staar paa Runnebommen paa det de der ved 
kand tilspørge Tonsie^) Gud, som er deris Søe-Gud*), den samme 
som Neptunus, om de skal faa Løkke til Fiskerie paa den salte 
Søe eller Hav, og er det udj fersk Vand, af hvilke der er mang- 
foldige i Fieldene hos dem, som vedlige holdis af Elver, at de da 
kand iHsvtørge Harchild^) Gud, som er Flod- eller fersk- vands Gud, 

ture til Offer: nemlig Qvier, Kalve, Faar, Lam, Gedder, Kid, Grise, Katte, 
Haner o. 1. — Ved Noydens Runen eller igjennem afgudiske Lappers Drømme 
give de tilkjende, hvad Creatur af disse opnævnte de forlange, efter Tjene- 
stens Beskaffenhed, som de gjøre, saa og give de ved samme Runen eller 
Drømme tilkjende, hvad Farve det Creatur skal have, som de udvælger, 
hvilket da bliver sat levendes ned i Jorden til dem, og bliver saa qvalt ved 
Jords Kastelse over det ; men er det en Hane, som bliver nedsat til dem, 
da bliver hand ikke qvalt af Jord, men bliver gjort Steen Reysning over 
ham, saa hand kan leve foråt hand skal gale nede hos dem, indtil han døer 
a f Hunger." 

1) ciadse A, -biadsche B, -biadse C, -baidse D, -biadste F, -baitdse H, Watsa- 
biadtse G. 

2) Tonsie ACDFG, Fonsie BH. 

^) Harchild DFH, Hanchild G, Hanchied B, Harchio AC. 
*) Vandguden kaldes af J. Kildal Kiase Olmai [o : Cacce-olmai, Vandmanden]. 

,Ham beloves Offer, at hand ikke skal gjøre Skade til Vands." (J. Kildal, 
Afguderiets Dempelse); sml. S. Kildal, p. 470 f. Forhus skriver: „For 
Casolmai eller Gud for Fiskeri skal om Jul drikkes Skaalen af et Horn, da 
man vender sig om 2 Gange mod Solen og slaar Drikken ned, paa hvilket 
Sted lægges Fisk, Kjød eller anden Mad. Nogle holde for, at denne Cas- 
olmai skulde være Stroiagallcs (Julekongen)." Tonsie Gud er vel Tunn- 
sjøguden, en Sieide ved Tunnsjøen i Namdalen, hvorom se Y. Nielsen i Det 
norske geogr. Selskabs Årbog, I, p. 26 f. og E. Modin i Svenska Forn- 
minnesforen. Tidskr. X, p. 316 f. Harchild Gud var vel en Sieide jaertT' ^, 



•é -tk j/a 



26 J. QVIGSTAD. [1903 

uden Tvin den samme, som de gamle ægyptiers Omiohi, om de 
skal faae Lykke til fersk Vands Fiskerie det Aar; kommer Ringen 
mit ind udj det 4re kandtede afteignede Fiske- Vand at staae, da 
er det godt Teign til Fiskerie, kommer den paa kandten der af, 
og er dog uden for, da er det Teign at af-Guden vil have Offer, 
om de skal faae noget; men kommer den gandske uden for, saa 
den ikke rører ved nogen Kandt, da faaer de slet intet i hvad de 
ogsaa lover eller offrer. En død Hund er gierne Offeret som i den 
f^d gi vis. 

No. 22. Er et .Sted paa Runnebommen, som beteigner deris 
Telter, der kaldis Kuttu eller KuUi, hvilke afmalis ved den spidse 
Figur der er brendt neden til Enden, som staaer inde i Circulen, 
saa velsom og skal beteigne ved de 2de sammesteds staaende 4re 
kantede Figurer, deris Gammer, naar de dem bruger at boe udj, 
enten nu Finnen boer i en Telt, der er giort af Vadmel, udstragt 
paa mange Stenger, eller hand boer udj en Gamme, som er gravet 
neder i Jorden og betekt med Træ-Bark og Jord der oven paa, 
saa har hand tvende Dørre paa denne sin Flytte*), den eene kalder 
hand TJx, dend hører Muhenaimo Dievelen til, den anden kalder 
han Paasio, den hører Immel, vor Herre til, og mit inden udj 
Hytten er hans Fyr-sted, som er helliget dend Gudinde Saracha, 
om hvilken der er talt under No. 19, til ære; runden om det Fyr- 
sted ligger hand med Kone og Børn om Natten og sofver, og Ilden 
brender der Natt og Dag, Paa det hand derfore ikke skal lide no- 
gen Manqvement paa Veed, ikke heller have stor u-mage at hente 
sig den til, da flytter hand som tieste med siin Hytte, alt nermere 
og nermere ind i Skoven, ligesom hand hugger veed til, at hand 
alleene kand fælde Træet ved sin Dør, hugge det der i støkker og 
trekke det saa ind i Hytten. Aarsagen, hvor fore denne Figur 



GrænseQeldet Haarkjølen i Finlierne, se Schnitlers Beretning om Harlcel Gud 
(i Det norske geogr. Selsk. Arb. I, p. 40). 

Joh. Falch, Sogneprest til Alten, skriver 1742: „ Sjøfinnerne har kun 1 
Dør paa deres Gamme og Fjeldfinnerne paa deres Telte." J. Kildal skriver 
i „Afguderiets Dempelse": „Der er en ganske liden Dør inderst i Lappe- 
Tjældet, hvilken altid er tillukt, uden naar Qvindes Personer for deres 
Uværdigheds Skyld for Leyh Olmai, Older Manden, nødes til at gaa ind 
ad den Dør." 



No. 1] KILDESKRIFTER TIL DEN LAPPISKE MYTHOLOGI. 27 

staaer paa Runnebommen, er eendeel denne: at Finnen ved sin 
Running kand faae at viide naar hand skal fløtte sin Gamme eller 
Telt til et andet Field, og om hand kand faae bedre Mose-Have 
til siine Reinsdiur, end han haver paa dette nerverende ; Skeer det, 
at Ringen bliver staaendis paa Telten eller Gammen, som inden i 
Circulen er afteignet, da skal hand blive der hand er endnu, og 
kand ikke faae bedre een anden steds, Mens kommer Ringen paa 
den lange Streeg, som er at see ved den anden Ende i Circulen, 
da skal hand fløtte sig til Forbedrelse, Eendeel staaer denne Figur 
der, paa det, som tilforne udj No. 17 om Jamicutschi er meldet, 
naar Ringen for nogen, der er død-siug, vil, effter at de har lofvet 
Offer, forlade Dødningernis Vey, den da kand gaae hen til denne 
Figur og beteigne den siuge Livet. 

No. 23. Kaldis Leiholmay, Biørne-Manden, eller den af-Gud, 
Som er skikket baade til at holde Beskiermelse over Biørnen, som 
et helligt Creatur, saa og at give Finnerne Biørn naar hand derom 
tilspørgis og ombedis. Egentlig betyder hans Navn saa meget som 
OMer-Manden; thi Leih er saa meget som Older-Træe, og olmay 
det er Mand; fordj at nu Biørnen holder sig al ordinair til Older- 
skov, for at æde det slags Græs, som der falder, besynderlig een 
slags, som kaldis Toort, paa Latin: Suncus, over hvilket altsammen 
den Leih-olmay er een Patron og Beskiøtter effter deris Meening, 
altsaa meener de ogsaa, at hand er en Beskiermer for Biørnen. 
som kand beskytte ham, naar de ikke tilforne haver søgt hielp for 
sig, saa de ikke alleene ikke skal faae ham, mens endog kand 
hielpe Biørnen til at rive dem i støkker, og som og tillige, naar 
de ved Runnebommen, førend de gaaer ud for at veide Biørnen, 
haver ansøgt ham, at hand skal unddrage Biørnen siin Beskier- 
melse, kand hielpe dem til at faa skudt Biørnen. 

No. 24. Er Biørnen selv eller Biri, som de kalder den, Jeg 
haver sagt tilforne No. 8, at Biri eller Biørnen holdis af Finnerne 
for et helligt Creatur, og omendskiønt de vel tillige holder alle de 
Creaturer af vilde og tamme Diur, som kand ædis af dem for hel- 
lige, saa nyder Biørnen dog blant alle en stor Præference, hvilken 
de ærer med det Navn Imels eller Guds Hund. Men i hvor hellig 
de end holder den, gider de dog igien fremfor all anden Mad æde 



28 J. QVIGSTAD. [1903 

hans Kiød og selge hans Skind, det første for at mætte og fylde 
Maven, det andet for at fylde Halsen og Pungen. Naar derfor een 
Find haver skudt een Biørn og kommer hiem til sin Hytte hvor 
hans Kone og Børn ere indenfor, da gaaer hand ikke strax ind 
udi Hytten, men tager en 0!der-Kiep, den stikker hand ind i Hytten 
ved Gulvet, saa hans Kone seer den, og naar hun seer den, griber 
hun strax dereffter, men hand drager til sig igien, hvilket saaleedis 
endnu 2de gange igientagis, hvor paa Konen merker strax, at dend 
hellige Guds Hund | : Biørnen : j er fældet, og giør sig bereed at 
tåge imod siin Mands Ankomst igiennem den Dør som kaldis TJx,- 
hvor hand hengaaer, saa snart hand haver ved Kleppen tilkiende 
givet siin lykkelig Expedition og naar hand da træder ind igien- 
nem bemelte Ux eller Dør paa Hytten, spruder hun strax hans 
gandske Ansigt over med tygget Older-bark af sin Mund, Er der 
og fleere i Selskab med ham, som undertiden hender, faaer de lige 
Salving af hende som Manden, hvilket altsammen skeer til en For- 
soning for iManden og dem alle, at de har feldet den hellige Biri; 
Jeg havde nær glemt den omstendighed at Konen, saa snart Man- 
den haver indstukket, som før er meldet, Older-Kieppen til hende, 
hvor af hun merker, at hand haver skudt Biørnen, begynder strax 
inden udi Hytten, og Manden uden for Hytten, at Jouge | : at synge : | 
med hvilken Jougen, Siungen, hand gaaer ind i Hytten, og bliver 
effter forskrevne maade tillige med sit Selskab, salvet, continuerer 
dog sin Jougen indtil Enden, førend hand afvasker siin Salvelse.^) 
Videre skal her om talis udj Relationen i sig selv. 

Dette er nu saa vidt, som mig er bekiendt om Runnebommens 
betydning, hvilke de haver udj adskillige Formater, den eene ikke 



1) J. Kildal skriver i Appendix: „ Fordi det ex Leyb Olmaj, saasom en Gud 
for Skytterie, som giver Skytteren Bjørn, værdiges Qvindekjønnet ikke, naar 
Bjørneskytteren kommer hjem, bærendes med Bjorne-Kjødet, at gaa i Selskab 
med Mandspersoner at takke Leyb- Olmaj med Sang, for han gav Skytte- 
ren Bjørn ; men de skal møde Skytteren med Olderbark i Munden at sprejte 
imod ham, og igjennem den samme Dør, som Skytteren bar Kjødet ind i 
Lappekjældet, værdiges Qvindespersoner ikke at gaa ind, men de maa gaa 
ind bag i Kjældet, og naar Mandspersonerne har kogt Kjødet, værdiges 
Qvindespersoner ikke at tåge derpaa med deres Hænder, men der bliver 
dem af Mandspersonerne præsenteret Kjød til Munden paa en Stikke." 



No. 1] KILDESKRIFTER TIL DEN LAPPISKE MYTHOLOGL 29 

Hig den anden, somme af dem ere store, somme smaae, somme 
ere giorte alleene med Caracterer, og somme med Billeder som 
denne, kommer dog alle overeens udj en Satans Dyrkelse, undtagen 
at nogen kand være effter større Correspondence med Die veien, 
opfyldte med fleere Guder end andre ; Merkeligt er dette : at under- 
tiden vil Dievelen slet intet svare dennem ved Runnebommen, hvilket 
de seer naar Ringen enten ikke vil gaae af sit Sted fort, eller og 
naar den gaaer alt for fort og ikke vil standse ved noget vist 
Sted, og da er intet andet Raad, end de maae offre til Runnebom- 
men selv et Reins-Diur eller et andet Creatur de kand falde paa, 
ligesom Sagen, om hvilken de vil spørge, kand være af Importance 
til eller ikke. Ligesaa, naar nogen vil indrette sig een nye Runne- 
bomme, da maae der skee en Invitation af 3 eller 4 Noyder i det 
mindste, hvilke alle med et Reinsdiurs og een Sturichs Offring, 
med hvis Blod den bestenkis, og deris sædvanlige Jougen, den maa 
consecrere og indvie. 

Lector von Westen har nu af omvendte Noyder annammet 
over 100 Runnebommer/) af hvilke hand førte en stor Deel med 
sig, da hand var hos mig paa Nærøen; Resten venter hand effter 
sig, som hand ikke kunde føre, og tvifler jeg slet intet paa, at jo 
Gud, som saa kiendelig lader see, hand tager Haand i med udj 
dette høye Verk, med Tilden overtaler de Flintehaardeste Finner, 
som endnu ikke har villet fra sig levere deris Dievelske Instrumen- 
ter, til at forsage baade Dievelen og alle hans Gierninger og all 
hans Væsen, og træder ham under deris Fødder, som hid indtil 
haver hersket over deris Legem og Siæl. 

Bag paa denne Copie af Runnehommen staar 3de Figurer, 
hvor af No. 1 betyder den Hammer med hvilken de slaaer paa 
Runnebommen, som skal betyde Thors Hammer. No. 2 Er en 
Afteignelse af deris Gann-Fluer, som de udsender ved Dievels Be- 
sværelser til at skade Mennisker eller Creaturer, sd disse Fluer 
pleie de gierne at have en stor Æske fuld, som gaaer i Arf blant 
dem, og agtis for et stort Liggendefæ. No. 3. Er een Figur ved 
hvilken Satan afbildis med adskillige Navne, saasom Mubenaimo I : 



1) Runebommene blev fra Trondhjem sendte til Kjøbenhavn. (J. Kildal.) 



30 



J. QVIGSTAD. 



[1903. 



dend anden Majestet : \ Muhen Olmay \ : dend anden Mand : I Palian^ 
Phuclno, Ingel etc.^) 






Relationen kortelig i sig seif: 
End dog een hver noksom af disse foranførte Om- 
stendigheder ved Runnebommens ExpUcation kand see og merke 
Finnernis bedrøvelig Tilstand og faste Alliance de til denne Tiid 
med Sathan har levet udj, saa dog effterdi det er alle bekiendt, at 
dette Folk, som saaledis tiener Satan bekiender sig dog for Christne 
der ere døbte og i Daaben een gang haver afsagt Dievelen og alle 
hans Gierninger og alt hans Væsen, og tillige lovet alleene at troe 
paa den Tre Eenige Gud, Fader, Søn, og den Hellig Aand, hvor 
udover jeg veed at mange vil forundre sig, baade over at de saa- 
ledis kand overtale sig seif til at tiene 2de Herrer, Gud meener jeg 
og tillige Satan, Satan meener jeg og tillige Gud, og indbilde sig 
at kunde behagis begge, ligesom de haver givet deris Hierter og 
Tieneste til dem begge, saa og at geistlig og verslig øvrighed, som 
bør i denne Fald see vel til, hvorleedis det gaaer til iblant deris 
anfortroede underhavende, fordrager deris Vederstyggeligheder, be- 



1) I Svensk-lappisk betyder mubhe aimo den anden Verden, muhbe olmai, den 
anden Mand, paha 1. fiiodno, den onde (Djævelen), ingel 1. ingil Engel.. 
Mubhe bruges i Pite-Lapmark og søndenfor; i Lule-Lapmark og nordover 
siger man nubbe. 



No. 1] KILDESKRIFTER TIL DEN LAPPISKE MYTHOLOGI. 31 

synderlig at Præsterne haver tilladt dem at opsette Guds Ark i 
Dagons Tempel, Jeg meener: deelagtig glort Finnerne til denne 
Tiid udj Jesu ClirisU sande Legem og Blod, da de dog maatte 
viide hvor afskyelig Finnerne dørkede Sathcm, baade med Hiertet 
og Hænderne, altsaa har jeg udj effter følgende aphorismis villet 
forestille, een deel, hvorfore hverken geistlig eller verslig Øvrighed 
tilforne har kundet giøre sit Embede blant Finnerne til Omvendelse, 
een deel hvorfore og hvorleedis Finnerne, der dog ere Christne 
og døbte, tiener Gud og Sathan tillige, een deel og paa hvad Maade 
Lector von Westen nu med stor Fremgang bestormer og bestrider 
SatJians Riige iblant dem. 

1. Det har til denne Tiid ikke været enten geistlig eller verslig 
Øvrighed mueligt at udrette noget blant Finnerne, besynderlig 
VieXå-Finnerne, hvilke tilholder sig langs Field-Ryggen, hvor der 
er Forraad af hvid Mosse for deris Reinsdiur, og af brende-veed 
for dem seif, og det for det første fordi de boer saa langt oppe 
udi F^ieldene, at ingen uden dend som besønderlig er vant til at 
gaae paa Skier, kand komme op til dem, for det andet, om nu en 
Præst end kunde gaae paa Skier, tillod dog ikke hans u-tallige 
andre Forretninger ham at forlade siin ordinaire Meenighed hand 
haver, og gaae nogle Miile til Fields for at opsøge og prædikke 
blant Finnerne. For det tredie ere ikkun de Finner gandske faae, 
som forstaar Norsk, og om de end har lært at forstaae og svare 
til nogle faae Spørsmaal naar de enten hos den eene eller den anden 
Præst j: thj de haver ingen viss, men flotter fra det eene Præste- 
gields Fielde til det andet, ligesom Føden falder for deris Creaturer, 
som ogsaa er ikke een liden Aarsage til det onde som gaaer i 
Svang hos dennem : | gaaer til Guds Bord, forstaaer de dog intet 
videre, enten hvad mand vilde spørge eller forklare for dennem, 
med mindre man lige ved dem perfect kunde tale det Lappiske 
Sprog. for det fjerde, om man blant dem skulle anstillet alt for 
sterk Inqvisition, havde det for denne Tiid slet intet frugtet, men 
da havde hver een Fincl forladt de Norske Fielde, og med siine 
Reinsdiur gaaet over til Sverrig og paa det Riigis Fielde, hvor de 
bleve frie for at examineris, søgt deris Tilhold, hvorfore Kongen, 
effter Lector von Westens Forslag, paa det de ved saadan mild 



32 J. QVIGSTAD. [1903 

Omgang disto lettere og hastigere kunde lokkis til Omvendelse og 
Sandheds Bekiendelse, allernaadigst blant dem ved Missionairerne 
lader prodamere siin General Pardon for hvad afGuderie og Sa- 
tans Dyrkelse, samt andre der af flj^dende grove og vederstygge- 
lige Synder, som til denne Tiid er begangen iblant dem, hvilket 
ogsaa sandelig er ikke een liden Grund til de fleestis Omvendelse. 
For det femte saa har ingen Præst eller nogen anden til denne 
Tiid enten vidst eller kundet troet, at Sathan skulle have haft dem 
saa i sine Strikker og Snarer, som nu ved von Westens Udforsk- 
ning og deris egen Bekiendelse for ham, disto værre, er bleven 
fornummet. Hvem skulle vel kundet indbiide sig, at mange af 
dem, som ere vel opliuste, der offrede Gud saa megen udvortis 
Andagt og mangfoldige Taarer naar de gik til Guds Bord, skulle 
dog tillige føre et Hierte med sig udi hvilket de offrede Bønner 
til Sathan, og have et Altere hiemme paa hvilket de gaf ham Offer 
naar de kom hiem? Og der fore, naar een Fin tilforne har ind- 
stillet sig til Herrens Nadvere, og han saavel ved sit fornøyelig 
Svar paa de hannem foresatte Spørsmaale, som ved andre Bod- 
færdigheds Teign, haver giort sin Præst forsikkret om sin værdige 
Bereedelse, har man ingen Betenkning giort sig om at deelagtig 
giøre hannem i de hellige Ting; thj de Ting, som u-anseet alle 
hans gode Giensvar og Signa externa Foenitentiæ skulle udelukke 
ham som den aller u-værdigste Giest fra dette store Kiærligheds 
Maaltid, vidste mand lige saa lidet, som Finnerne seif vidste det 
altfor meeget, og holt det dog ikke for Synd. 

2. Og Finnerne som ere Christne og døbte, dyrker baade 
Gud og Sathan tillige, da bestaaer (1) Aarsagen udj 3 Ting, nemblig 
(a) som er sagt tilforne, da er disse Folk ufeilbarlig Effterkommere 
og Børn af den Deel af de allergroveste asiatiske Schytter der 
fuldte ind med Odin og indtog disse Nordiske^) Lande til at beboe 
og beb3^gge, hvilke ligesom de tilforne udj Schyttien havde været 
vant, holt sig til Fieldene, hvor der var Andleedning for dem til 
Skytterie og Veider, og formedelst Eenligheden til at leve Separeret 
som et frit Folk uden over-Herre fra andre, hvilket er det, hvor 



1) Christne A^, E, H, reene Al, B, C, F, G. 

2) Nordiske BF, Nordske A, Norske C. 



No. 1] KILDESKRIFTER TIL DEN LAPPISKE MYTHOLOGI. 33 

udj Finnen, endnu den Dag i Dag er, skatterer siin høyeste Lyk- 
salighed, og derfore ikke ved det beste Pallais, i Henseende til sin 
Frihed, skulle ville bytte sin elendige Finne-Kottu paa Fieldet, 
som tit og offte er fornummet, besynderlig ved 2de Finner, som 
Kongen, da han var i Norge 1704, tog til sig og lod needføre til 
Kiøhenliavn, hvor de ikke alleene bleve effter extra ordinairement 
vel opklædede og delicat fødde, mens end ogsaa udj adskilligt op- 
lærte, og dog ved alt dette ikke kunde overtale sig at forblive udj 
den Løkke de vare komne til, men forløb Hoffet og begave sig 
lilbage til sit forrige Finne-Levnit og formeente gode Dage, alleene, 
som jeg-^) seif af den eene, som endnu lever og heder Jon Mor- 
tensen, tit haver hørt, for at nyde siin Frihed, som nu | : for at 
komme til mit Fropos igien : | Disse grove Skytter haver nedsatt 
sig paa Fieldene, hvor der iblant andre vilde Diur er stor mængde 
af Reinsdiur, hvor de omsider, effterdj ikke andre Creaturer paa 
Fieldene kand fødis, har lagt sig effter, levendis at fange og temme 
Reinsdiur |: hvilket siden haver formeeret sig saa hos dem., at en 
Find kand have 1400de Reinsdiur : | paa det de af dem stedse 
kunde have Melk, Smør, Ost, Kiød og Skind til deris Føde og 
Klæder. 

Disse Finner eller Schytter ere da i deris eenlige Frihed ble- 
ven ved udj deris afgudiske over-Troe og Dyrkelse, ja Runnerier, 
som de af den store Noyde eller Troldmand Odin havde lært, 
hvilket stedse fra den eene Alder til den anden, fra Forældrene til 
Børnene er bleven forplantet, ikke alleene ald den Stund Heeden- 
skabet i Norge og Sverrig vårede, mens end ogsaa siden Christen- 
dommen er bleven i bemelte Riiger indbragt; thj hverken haver 
den gamle Mordere, da mindre end til forne arbeidet paa at vedlige 
holde deris afGuderier i blant dem, men fast været da langt meere 
ivrig end til forne ; thj i det hand har frygtet for at Christi antente 
Lius skulle aabenbare hans Mørkheds Vederstyggeligheder, saa har 
hand ogsaa været meere geschæftig, siden dette Liusis Antendelse, 
ved siine afGuderier at forblinde deris øyne, at de ikke skulle give 
agt der paa eller see det, til at vandre dereffter i Sandhed, end 



Mag. Randulph E. 



34 J. QVIGSTAD. [1903 

til forne, da hand udj Hedenskabet, som var hans egen Regiering 
ikke havde for noget saadant at frygte ; ikke heller har de Lærere, 
som her udj Norge og Sverrig prædikede Christum i de første 
Christendommens Tiider, og tillige med alt det andet Lands-Folk 
døbt Finnerne, kundet saa vel for Finnernis videre Opliusning og 
afGuderies udryddelse, som for det andet Landsfolk, drage den 
tilbørlige Omsorg, effterdj de, som tilforne er meldet, boede for 
mange Miile bort fra dem i Fieldene; 

Jeg kunde vel ogsaa lægge dette der til, at i de impistiske 
Tiider, droge Præsterne ogsaa meere Omsorg for at vinde Fin- 
nernis Penger end deris Siæle, hvilket jeg dog vil effterlade, saa- 
som den forrige Raison, jeg meener Finnernis langt fraliggende 
Boeliger da, lige saa vel som nu, Siden Beformationen var een 
hver Præst i sin Meenighed Møye^) nok til at giøre sit Embede i 
blant dem og faae dem omvendte, med mindre det havde skeedt 
da, som skeer nu, at aparte Missionarii, som havde lagt sig effter 
at forstaae og tale deris Sprog, havde bleven udsendt til dem ; og 
dette er da Aarsagen hvor fore det hedenske afGuderie er beholdet 
tillige med Christendommen, ja hos dennem har beholdet Rangen 
frem for Christendommen af hvilken de alleene fører Navnet, da de 
der imod giør fyldist for Hedenskabet i Gavnet, effterdj Heden- 
skabet var ældre og ved Sathans daglige Underviisninger havde 
fæstet sterkere Redder i deris Hierter end Christendommen, som 
ikkun paa de faae Tider de af Fieldene indfant sig til Forsamlin- 
gerne, af Præsten blev dem prædikket og forklaret. 

3. Effterdj det haver til denne Tiid gaaet Dievelen an ved 
siin Løgn og Bedragerie, at opholde siine af-Guderier iblant Fin- 
nerne, saa den ikke alleeneste ikke fra dem gandske har været 
udryddet, mens end ogsaa haver været i fuld bruug og giænge, 
saa har hand, uden all Tvifl, sin Hiertens Glæde og Plaisir der 
under, at Finnerne og undertiden gaaer til Kirke, hører Guds Ord 
og bruuger Sacramenterne. Thj foruden det at hand vel veed, 
at all saadan deris Kirkegang og Sacramenternis Brug, slet ikke 
hielper dem af hans Kløer og til Salighed, saa lenge de endnu 



1) Modstand G. 



No. 1] KILDESKRIFTER TIL DEN LAPPISKE MYTHOLOGL 35 

holder sig fast ved hans afGuderier, Runninger og Besværelser, med 
et Ord : saa lenge de endnu ikke ere blevne fuldkommelig opliuste 
og af gandske Hierte forsager hannem med alt hans Væsen, og 
alle hans Gierninger, mens at disse Saligheds Midler, Ordet mener 
jeg, som de uden Andagt og paafølgende Frugt hører, ogAlterens 
Sacramente, som de u-værdelig bruge, skal desto meere fordømme 
dem, som er det hand leder effter, saa er det ham ikke u-ange- 
nemt at være tilbedet af de samme Munde, der undertiden tilbeder 
Gud ; at annamme Offer af de samme Hænder der undertiden | : dog 
ikke effter Apostelens Formaning udj hellige Bønner : I opløfftis til 
Gud, og at være indsluttet i de samme Hierter, som undertiden 
tænker paa Gud, effterdj at hand veed hand æris lige saa meget 
ved at staa en parallel med Gud, som Gud vanæris og bespottis 
ved at staa en parallel med Sathan; udj begge deele finder hand 
sin Interesse. Endelig kand Sathan saa meget disto lettere her til 
faae Finnerne overtalte, effterdj hand ikke præsenterer sig for 
dem udj siin egen Skikkelse eller Nafn, mens under andre afGuders 
Skikkelser og Nafne, som er at see paa Runnebommens adskillige 
Figurer, hvilke afGuder eller Guder, som de kalder dem, de baade 
tilbeeder, som de der ere retfærdige til at straffe det onde, saa og 
som de der ere barmhiertige til at belønne det gode. 

Og effterdj lige det samme prædikis om den store ImmeP) 
I : Himmelens Gud . ] holder de for, at det er ikke ont eller syn- 
digt at tiene baade den Gud, som Ræsten | : Præsten : | prædikker 
for dem, saa og de Guder som deris Noyder, det er deris Runne- 
Mænd og Propheter, lærer dem at dyrke. Vel giør de F^orskiel 
imellem deris store Guder, saa velsom deris smaa afGuder, og 
imellem Mubenaimo \ : det er Sathan : | hvilken de og kalder Muhen- 
Olmay, Ingil, Pahan, Phudno, mens de anseer ham dog ikke 
paa den Alaade, hand anseis effter Skriften af rette Christne, hvilket 
hans Nafns Bemerkelse, de give ham, giver tilkiende; thj Muben- 
aimo betyder den anden Majestet; Muten Olmay, den anden Mand ; 
Ingil, den mindre Imel-) eller den mindre Himmelens Aand eller 
Gud, og Pahan, saa velsom det Nafn Pliudyio, betyder hos dem 

1) Jemmel B. 

2) Jemel AF. 



36 J. QVIGSTAD. [1903 

een Hefnere eller Straffere. ••) Denne Miibenaimo eller Sathan, hvilken 
somme af dem forklarer at være den samme som Hutu, der staaer 
paa Runnebommen under No. 5, vide min Explication over bemelte 
Numer, holder de da for at kand hielpe til, besønderlig at de ikke 
skal døe for hastig, ligesaa og at hand kand tilføye dem meget 
ont, naar de giør hannem imod, eller unddrager ham hans tilbørlig 
Tieneste.^) Hannem spørger de gierne til Raads i tviflraadige Sager, 
dog ikke ved Runne-Bommen, uden hand derpaa er afteignet, som 
ikke alle tider er skeed, mens ved een Steen eller øx eller og udj 
et Glas Brendeviin og øll-Skaal, da hand effter foregaaende Jougen, 
det er: Siungen, aabenbarer dem sit Giensvar, og hvad hand vil 
de skulle giøre. 

Men at jeg nu (2.) skal forestille Maaden, de dyrker dette 
forbandede Helvedis Bæst paa, da de dog ogsaa vil have Nafn for 
at tiene Gud da er det forfærdeligt at tale (A) om deris Offringer 
og Altare (B) om deris dievelske Sædvaner (C) om deris Omgien- 
gelse med Sathan og hans Engler (D) om deris Meening om Siælens 
Tilstand effter Døden (E) Om deris Ondskabs øvelse imod hinanden, 
og endelig (F) om deris Omgang med begge Sacramenterne. 

Angaaende (A) Deris afguds Offringer og Altarer. 

Jeg haver udj min Explication over Runnebommen, saa vel- 
som her udj min Relation nogle gange meldet, at Finnerne giør 
Offringer nu til den eene, nu til en anden af deris afguder, som 
de ansøger eller har enten udj een eller anden Tilfælde at giøre 
med, derfore holder jeg det nødvendigt kortelig at forklare (1) hvor- 
udj deris Offer bestaar, (2) hvorledis og af hvem deris Offringer 
forrettis. 1. siiger jeg bestaaer deris Offer, een deel udj levende 
Creaturer, saasom: Reinsdiur, Hester, Gieder, Hunde, Katter, een 
Hane, og andre Fugler, een deel udj adskillige giorde Træe-Figu- 
rer, saasom lange og store Hammere til Thor Gud^), Hakker og 
Spader til Waralden Olmay, Baader til Biéka^) Galles, et Menni- 

1) Se p. 30. 

2) Dyrkelse CF. 

3) Til Thor ofres en Oxeren for at dæmpe hans Vrede. Til hans Ære gjøres 
en Hammer af 8 Favnes Længde, vel udskaaren og „påritad" ; den bestæn- 
kes og besmøres her og der med Blod. (Forhus). 

4) Biexa BCF. 



No. 1] KILDESKRIFTER TIL DEN LAPPISKE MYTHOLOGI. 37 

skis Billede til RuUu, Mubenaimo eller Sathans Billede til Sathan, 
Soelens Effterlignelse til Faive eller Soelen, og Rokker samt Spinde- 
Teener til Gudinderne, Buer og Piiler til Leibolmay etc: (2) offris 
dette Offer paa effterskrevne Maade^): Er det lefvende Creaturer 
som skal offris, da bliver enten det Creatur, som er destineret til 
Offer, gandske u-rørt effterat det med et Slag er feldet til Jorden, 
og lagt paa det Altar e som er af Træe, effter de gamle Hedningers 
Sædvane opbygt den afgud til ære, som de den gang offrer til, og 
bliver der stedse liggendis, men haver de ingen Altarer, som Søe- 
Finnerne, besønderlig de i Nummedahlen ikke haver, da bliver 
saadant heelt Offer nedlagt udj een der til udj Jorden opgraven 
Huule, og tildekket med Muld, hvilken Huule de gierne opkaster 
inden udj deris Hytter, paa det de kand boe og være ovenpaa det 
Stæd, hvor deris Offer ligger under, og saaledis af den Gud de 
der med haver dyrket, vente sig disto større Hielp og Naade; og 
skeer saadanne heele Offer alleene for dem der ere i Døds Nød, 
saa velsom og til dem der allereede ere døde, naar dem givis et 
Reinsdiur at kiøre om med i de dødis Rige, effter det, som tilforne 



^) J. Kildal skriver i Appendix: „Naar en Lap vil ofre en Oxe af Rein eller 
andet Fæ, beder han sin Slægt og Naboer til sig, og saa gaa de alle til 
Skovs med de bæste Klæder paa, som de eyer. Naar de komme hen mod 
den Plads, hvorpaa Offeret skal skee, og har Oxen med sig, da tager Noyden 
eller Lappen, som Offeret skal gjøre, sit Belte af sig og til Ydmygheds Tegn 
hænger det over sine Skuldre, og baade hand og alt Folket, som hand har 
med sig, ydmyge sig saa dybt, at de gaa, til Ydmygheds Tegn, med Staver, 
dj^bt krummendes imod Jorden hen til Pladsen, hvorpaa Offeret skal skee, og 
naar Oxen er slagtet, da skeer Blodsmurningen over det Træ af de fornævnte 
Trær [s. p. 10. 11], som hør til Guden eller Gudinden, som Offeret da gjøres 
til, og det de af Oxen til Offer aflegger, er begge Hornene, hans pudenda, 
et Stykke af Tungen, et Stykke af Lungen, et Stykke af Hjertet, alle Benene, 
hvoraf intet maatte brydes ; til den Ende har Noyden eller Lappen, som ofrer, 
saamange Mennisker til et Offermaaltid samlet, at de kand æde Kjødet af 
alle Benene. — Guden eller Gudinden, som ofres til, skaber selv Kjød paa 
Benene og giver Oxen Liv i sit Hjem, og har saa der en fuldkommen og 
levende Oxe. — Det Alter, hvorpaa Noyden eller Lappen, som ofrer, lægger 
Offeret, er enten en høy Sten eller en Klift i et stort Træ, hvilken Klift er 
ikke mere end en Favn fra Jorden, og opreyses da ved saadanne Ofre- 
Altere det Træe af de tit benævnte blodsmurte Trær som hør hen til Guden 
eller Gudinden, til hvilken Offeret skeer." Sml. J. Kildals Beskrivelse af 
Runebommen i Trondhjems Videnskabsselsk. Aarsskr. 1896, Nr. 4, p, 53. 



38 J. QVIGSTAD. [1903 

udj Slutningen af min Forklaring over No. 17 af Runnebommen 
er anført. 

Saadanne heele Offer, som iki\e af nogen skal ædis eller røris, 
maae ogsaa ved et Slag dødis; skulle det hende sig, at det ikke 
døer ved eet Slag | : hvilket de dog meest beflitter sig paa : | da 
er det Teign at bemelte Offer-Diur ikke haver været helligt nok, 
førend det til at offris blev fremleed, og da maae de strax frem- 
leede et andet, og stræbe effter, ved et Slag at faae det slaget i 
Jorden til døde; eller og naar et Offer-Creatur ikke er destineret 
til et heelt Offer, hvilket som tieste skeer, da sammen beder den, 
som giør det Offer, saa mange andre Finner, som kand være nok 
paa een Tiid til at fortære det, hvilket Finnen passer effter Offerets 
Størrelse, thi det er ham fornøden at beede fleere Finner tilsammen 
at fortære een Hest end et Reinsdiur, og igien til at fortære et 
Reinsdiur end een Gied eller Hane, og saa fremdeelis, effterdj Offeret 
maae endelig fortæris paa samme Dag Offringen skeer, saa at slet 
intet deraf bliver levnet. 

Naar nu disse Finner ere forsamlet, og Offeret med sædvanlige 
Ceremonier af deris Bønner og Besværelser til den afgud Offeret 
givis, om hans Nerværelse hos dem, og Bønhørelse i den Sag 
hvor fore Offeret givis, er bleven dødet, hvilket de holde indifferent, 
enten det skeer ved et, tvende, eller fleere Slag eller Knifsting, og 
Huuden der af er bleven afflaaet, som a f samtlige Offer-giesterne 
forrettis, men besynderlig af den som Offeret giver, og af den som 
samme Tiid Offringens Act forestaaer, bliver strax Kroppen af be- 
melte Offer-Diur leedet i støkker med een Offer-Knif, Leed for Leed 
I : thj de maae intet Been der paa bryde i støkker : | og der paa 
tager den, som Offeret giver, det beste og feediste Støkke deraf, 
og med disse Ord : Kiære N : N : annam dette Offer af mine Hænder 
til een Forsoning for mine Synder, og hielp mig i det eller det; 
Legger det paa afGudernis Altare, eller om de ingen Altare haver, 
nedgraver det med samme Ord udi den dertil inden i hans Hytte 
opkastede Huule. Resten af Offeret opæder, som sagt er, den som 
giver cg giør Offeret, med samtlige siine indbudne Offer-giester, og 
tillige Jouger og siunger den Sang, som er giort den afGud til ære, 
som da offris til ; De Been som bliver igien, naar Kiødet der af er 



No. 1] KILDESKRIFTER TIL DEN LAPPISKE MYTHOLOGL 39 

afædet, leggis enten paa Altaret hos det forrige Kiød, som blev 
offret, eller og needgraver de dem i Jorden hos det andet, om de 
ingen AUare haver. Ingen af alle deris afGuder giver de brend- 
offer, jeg meener, opbrender de deris Offer til, uden alleene Soelen, 
til at beteigne dens Heede og Ild, og da skeer saadan Offring paa 
en særdelis, til det samme af dem helliget Steen. Den som giver 
saadant Offer | : hvad enten det er et heelt Offer, som ikke bliver 
rørt og fortæret, men alleene henlagt til afGudens Tieniste, eller 
det, som sidst blef førestillet, er saadant Offer, hvor af ikkun et 
vist Lem skal givis afGuden, og Resten af ham selv tillige med 
hans Offer-giester fortæris : | maa, saa fremt hand ikke selv er en 
Noycle eller Runnemand, der til kalde Een, som er een Nøyde og 
har den gave, enten ved Runnebommen, Steen, øxe, Brendeviin og 
011 eller mundtlig at kunde tilspørge og faae Svar tilbage af af- 
Guderne. Hvad enten nu hand selv er Noyde og kand forrette 
Offringen, eller hand dertil, om hand ikke er en Noyde, maae bruge 
een anden, som er det, Saa maa hand eller den, som Offringen, 
ved at slagte Creaturet, forretter, effter gammel hedensk Sædvane, 
være iført en besønderlig Offer-Habit, som bestaar der udj : at 
hans Hovet er Ombunden med en linnet qvinde-Snøre-Hatt, paa 
hvilken igien settis en Krants af Løv og Blomster | : NB : saadan 
Krants settis ogsaa paa Diurets Hovet, som skal offris : | for Re- 
sten haver hand over siin Skulder hengendis et hvidt Forklæde; 
hvilken Offers-Dragt man kand merke meget at komme overeens, 
saa vel med de Rommerske, som andre hedenske Præster deris 
Habit, de vare besynderlig iførte, naar de skulle offre, i det de 
ikke alleene vare iførte udj hvide Klæder, mens end ogsaa om- 
bundnc om Hovedet med Krantzer og Linnet, hvor af de sagdes 
at være redimiti ad sacra per agenda. Lige som der ogsaa blev 
satt Blomster-Krantser paa Hovedet af deris Creaturer, som skulle 
offris, særdeelis naar Offeret skeede til Jovem eller Saturnum, 
hvilken Distinction dog ikke giøris af Finnerne, som udj alle 
Offringer til alle Guderne uden Forskiel bruger lige eens Offer- 
Habit. Hvad angaaer de Træ-Billeder, Hammere, Spinde-Rokker 
etc:, som jeg tilforne meldede, at de offrede til deris afGuder og 
Gudinder, da giøris der ved af dem ingen videre Ceremonier, end 



40 J. QVIGSTAD. [1903 

at den som ved noget saadant vil ære enten den eene eller den 
anden afGud, gaaer hen til hans opbygde Altare og legger det 
der paa med disse Ord: Kiære N: N: annamme dette af mine 
Hænder, som et sk^ddigt taknemmeligheds Teign for dine Velgier- 
ninger, og til en Beviisning paa min ærbødighed og underdanighed, 
hvilket de saa velsom alt det de taler enten imellem sig selv udj 
daglig Tale eller udj deris afGudsdyrkelse, taler paa Lappiske 
Tungemaal, men har de ingen Altare, som før er sagt at ikke alle 
haver, besønderlig ingen enten af Søe-Finneme eller Field-Finnerne 
her i Nummedahlen, da graver de det need i Jorden under deris 
i^mne-Hytter, hos hvilke dette er merkeligt, at dersom det er 
Muhenaimo det er Sathans eeget Billede, som saaledis i Jorden 
skal needgravis, da maae en Hund tillige offris heel, med hvis 
Blod Billedet bliver bestenket, og der paa effter at bemelte Billede 
af dem i Muhenaimo sitt Nafn er blefvet beitzet ^), graver de Billedet 
tillige med Hunden ned i Jorden under deris Hytter. Kortelig at 
tale om deris Altare, da bestaaer de enten af een stor Steen ved 
Søe-kandten, hvor paa de offrer, som før er meldet, Creaturer, 
Træebilleder, og Tran, som de der overgyder, eller og af bygget 
Træverk, hvilket, ligesom et Bolverk, er saa stort, at der udj et 
saadant Altare kand vel undertiden være 20 eller 30 Læs ved ; 
disse Altare have de staaendis | : een hver af deris tre store Guder 
til ære : | langt oppe i Skoven mod Fieldene. 

Jeg hørte af en Studioso, som nu denne Gang fuldte med 
Lector von Westen, at han udj Ofoden, hvor hand har været og 
fremdeelis sin Livs Tiid vil blive Missionarius, at hand nestleden 
Aar 1722 i Fasten, effter foregaaende Prædikken og Omgiengelse 
med Finnerne, hvor ved Gud særdelis rørte deris Hierter til Om- 
vendelse, udj en Tiid af 14 Dage ungefær, udj Ofodens Præstegield 
og Provstie havde med Finnernis eegen Consentz opbrændt meere 
end 40 saadanne Træe-Altare med alle de der paa liggende Been 
og Billeder, som vare saa mange paa samme Altare, at de, foruden 
Alteret i sig selv, ikke ved femb eller 6 Hester skulle kunde bleven 
bortkiørte, hvor af man kand see hvor mangen feed Steeg Sathan 



1) beitzet A, slisset F, slif/9et G, l^ysset BEH. 



No. 1] KILDESKRIFTER TIL DEN LAPPISKE MYTHOLOGI. 41 

af de stakkels Fifiner har faaet, og hvor haardt hand beskatter 
dennem med sine Offringer; ja det er bekiendt, at mangen Finn 
giør saa mange offringer til sine Sathanske afGuder, for at holde 
sig i deris Venskab, og i siin Nød for at være viss paa deris 
Hielp, at hand der ved omsider bliver til den allerusleste Staader 
og Tigger, og dog har der ved de forblindede øyne ikke til denne 
Tiid kundet blevne opiadne. 

Angaaende (B) Finnernis Dievelske Sædvaner, da er det saa 
langt fra, at de ere mig endnu alle blevne bekiendte \ : thi de ere 
u-talllge : | at jeg end ogsaa ikkun her kand anføre af dem disse 
2de; den første er denne: at een hver Finn om Juule-Afften, da 
hand gierne er forsiunet med noget øU og Brendeviin, indvier sin 
Hytte eller Kuttu paa effterfølgende Maade : Jeg haver tilforne udj 
min Forklaring over den 22de Figur af Runnebommen, berettet 
at der paa een hver Finne-Hytie og Gamme, om hand den bruger, 
ere 2de Dørre, den eene, som hand kalder Paasio og holder for 
at tilhøre den store Immel eller Jemmel \ : vor Herre : | og den 
anden, som hand kalder Ux, og haver indviet eller indrømmet for 
Mubenaimo eller Sathan, ligesaa at Fyrstedet er mit udj hans 
Hytte, hvilket hand haver indviet til den Gudinde Saracliæ ære, 
Naar nu Juule-Afften kommer, tager hand, med Hustrue og Børn, 
den eene effter den anden, En Skaal ØU eller et Støb Brendeviin 
og udslaaer Halfparten udj Paasio*), og med den anden halve 
Part drikker hand Jemmels^) eller Guds Skaal, ligesaa forholder 

1) Immels C. 

*) Dette Offer bragtes Bocmo-akka, som af J. Kildal kaldes Poskjo Akka, 
nQvinden som lever under Po57t,;/o (o: hoasso) neden i Jorden." Paa Thomas 
von Westens 3dje Reise bekjendte en Lap for ham, at han havde „seymet" 
(o: bragt Drikoffer) til Poshio-akka, hvem han havde fortørnet. Etter 
J. Kildals Appendix bekjendte han: „Jeg har et Bæger, som jeg har brugt 
eniste til at seyme med, men ikke til andet; det er afTræ, smugt udskaaret 
og malet; det har jeg opfyldt med Brændeviin, og saa har jeg i mit Kjæld 
med Brændeviins Begeret omsvinget mig nogle gange, og har saa i samme 
Omsvingen slaaet Brændeviinet ud af Begeret, og saa ladet PoaJiio-akka 
selv, idet Brændeviinet er nedfaldet, styre det hen til det Sted paa Jorden, 
hvorunder hun, som hun selv bæst vidste, boede. Med samme Beger, fuldt 
af Brændeviin har jeg paa samme Maade seymet til Maderakka, for hun 
skulle være gunstig mod min Hustru og hendes Foster, naar hun har været 
frugtsommelig ; men lad være, at jeg har dyrket disse Qvinder med de smaae 



42 J. QVIGSTAD. [1903 

hand og de sig hos den anden Dør Ux, og drikker Mubenaimo 
siin Skaal, ligedan ogsaa ved Fyrstedet udj hvilket den halve Part 
udslagis, og tillige drikker Sarachæ Skaal. 

Som nu Juule-Natt er den Tiid paa hvilken Jomfrue Maria 
fødde Verdens Frelsere Jesum Christum til Verden, og det er be- 
kiendt, at Saracha er den Helvedis afGudinde de paakalder for, de 
Qvinder, der skal føde og ere i Barns Nød, saa har mand vel den 
Meening at Sathan har lært dem at bruge denne dievelske Sædvane 
paa Christi Fødsels Natt, for at faae Christi Fødsel og Manddom 
under Sarachæ Skaal og Christi Guddom under Jemmels Skaal 
udj Paasio bespottet og vanæret, og igien sig selv ved Mubenaimo 
hans Skaals Drikkelse og udslagelse i IJx, hos de arme Finner 
æret og ophøyet. Den vederstyggelige anden Sædvane Finnerne 
bruger, bestaar der udj, at Manden^), med Huustrue og Børn, 
offrer hver en Messing-Ring om Nyttaarsdags Morgen i en Brynd 
eller Bek til Soelen, hvor af hand tager sig dette Teign, at dersom 
Soelen skinner saa klart paa Ringerne i Våndet, at de alle seer 
klare ud i Våndet, da betyder det ham et got Aar, men skulle 
enten alle Ringene siunis mørke og dunkle, eller og nogle af dem 
gandske sorte, da beteigner det første ham et ont Aar i alt det 
hand foretager, og det andet den visse Død for den, hvis Ring 
der saae sort ud, med mindre den ved Offer afvendis, som hand 
stadelig indbilder sig, og af den Aarsage søger strax ved Offer at 
formilde Jami \ : de døde, og Mubenaimo o : Sathan : | Men lige 
som ikke alle Finner udj denne sidste Sædvane, udj alle Omstæn- 
digheder kommer overeens, saa kommer de alle, saa vel de der 
boe i Nordlandene og Findmarken, som de der er paa Fieldene 

Offringer, saa dyrker jeg alligevel tillige ogsaa Gud i Himmelen; derfor kand 
dette, som jeg har gjort, ikke være Synd." Denne Lap bekjendte endvidere, 
at han hevde brugt Maylmen Badiens og SaraJckas Alterens Sacrament, 
og at han var omdøbt og havde „nemo-guli'' . Efter Forhus ofrede Lap- 
perne Drikoffer (Brændevin eller andet) til Sarakka Julemorgen. Han til- 
føier: „Drikken, som om Juledag nedslaaes, kan og ofres til andre Guder", 
og han har i sin Veiledning til at udspørge Lapperne om deres Hedenskab 
følgende Spørgsmaal: „Har du ofret Julemorgen? Har du slaaet ned en 
Skaal i Possio Leibolmai eller Possiacca eller Saraca eller Uxaca etc. til 
Tjeneste om Julemorgen?" 
1) M anden FG, Finnen BCH, Finnerne A. 



No. 1] KILDESKRIFTER TIL DEN LAPPISKE MYTHOLOGI. 43 

Og ved Siøkandterne af Nummedahlen og Indherret, over eens i 
den første, nemblig at drikke de 3de bemelte Skaaler om Juule- 
Aften. 

Anlangende (C) Finnernis omgiengelse med Sathan og hans 
Engle; det er ikke Sathan nok, at hand ved adskillige afgudsdyr- 
kelser, Runninger, Besværelser og andet saadant meere, fører dette 
Elendige Folk fra Gud til sig og der fore har lært dem at tilbede 
de afGuder, som paa Runnebommen ere afteignede, hvilke alle for 
dem som tieste blive u-siunlige, og ikke uden af deris allerstørste 
Noyder bliver seet; mens hand haver end ogsaa opfundet andre 
Inventioner for at holde dem dis fastere under sit Herredømme, 
hvilke Inventioner ere ligesaa u-tallige og u-endelige, som hans 
eegne Ondskaber. Nogle af dem, som jeg holder for mest remar- 
qvable, vil jeg her anføre. 

Der er udj et hvert Præstegield og Fogderie her udj Norge, 
saa vel til Lands som ved Søe-siderne nogle Field, der ere større, 
og enten af een eller anden Aarsage meere bekiendt end de andre 
smaae Field, som ligger omkring dem, saasom*) Lyder Horn, 
Hornelen, Bomsdals-Horn udj Bergens Stifft, Naupen, Schiolden, 
.Lechemøen, Harchilden^), Heilshornet, Torghatten, Alstadhaugs 
Tinder, Biarchon, Leiron^) etc: her udj Trundhiems Stifft, alle 
saadanne Field holder en Find for hellige og kalder dem Saivo, 
som per Exempel Leiron Saivo, Biarchon Saivo, Harchild Saivo, 
og saa fremdeelis. Aarsagen til denne Fieldes formeente Hellighed 
er denne: at Sathan har indbildet dem, at der udj et hvert saadant 
Field, boer en hellig Engel eller under-gud, der er mægtig at be- 
vare dem og hielpe dem i hvad de sig foretager; Af saadanne 
Field-Engler udvelger da en Finn lige som hand er for Noyde til, 
een eller toe, vel ogsaa undertiden tre eller fire, til sin Angelus 



1) Harchilden FGH, Harichilden E, Hanchilden ABC. 

-) Leiron FG, Leiion B, Leyon C, Leigon A. 

*) Lyderhorn ved Bergen, Hornelen paa Bremangerland i Nordfjord, Skjolden 
i Foldereid i Namdalen, Lekamøen i Namdalen, Haarkjølen Grænsefjeld i 
Finlierne, Heilhorn i Bindalen, Torghatten og de 7 Søstre paa Alstenø paa 
Helgeland. Biarclion og Leiron er maaske Bjerka og Leira i Korgen i 
Rånen; Biarchon og Leiron er Genitiv af lappiske Navne, aer forudsætter 
de norske Former Bjerka og Leira. 



44 J. QVIGSTAD. [1903 

vel Angeli tutelares, som hand ved sædvanlig Jougen kalder naar 
hand skal foretage noget, besønderlig naar hand vil slaae paa sin 
Runnebomme eller i andre Maader giøre Forespørsel til Sathan, 
om hvad det er han vil viide, hvilken da ogsaa strax siunlig ind- 
finder sig hos ham og taler med ham udj menniskelig Gestalt, 
med røde, blaae, guule, hvide eller grønne Klæder; thi et hvert 
saadant Fields Engel eller Saivo j : som de ogsaa kalder den der 
boer i Fieldet : | har sin visse Coleur paa sine Klæder, hvor ved 
de Distingverer ham fra een anden Saivo af et andet Field, hvis 
Klæder igien ere af en anden Coleur. 

Naar nu een Fin ikke haver udvalt sig nogen anden Saivo 
eller Angelum tutelarem, tilbyder een eller toe sig selv til hans 
Tieniste, hvorpaa hand effter foregaaende mundtlig Contrad, som 
kand bestaae af adskillige Poster, saasom : at hand skal hielpe 
ham til et rigt Gifftermaal ; til at veyde løkkelig ; til at runne 
krafftelig etc: strax antager ham og, som bemelt er, bruger hans 
Tieniste og omgaais med ham som siin Tiener eller Cammerat; 
hender det sig da, som vei under tiden skeer, besønderlig med 
u-erfarne Finner, der endnu ikke tilfulde ere oplærte udj Sathans 
Kundskab og Dyrkelse, at Finnen, for hvilken een saadan Saivo 
præsenterer sig og tilbyder sin Tieniste, ikke tør antage ham i 
Tieniste, fordj han frøgter sig for ham, at hand skal giøre ham 
noget ont, da veed den anden strax at finde sig der udj, og be- 
gynder at forsikkre ham om sin Lydighed og Tienstagtighed med 
m.egen anden Nøtte, Finnen ved saadan troe Tienner skal kunde 
have, hielper endda alle disse Forsikkringer slet intet, men Finnen 
bliver ved udj sine undskyldninger, da bruger Saivo omsider denne 
krafftige Motive: Jeg har i saa og saa mange Aar tient din Fader 
paa Land og Vand, medens hand levede, og da hand døde, ind- 
ført hans Siæl til dend Glæde, som dend nu besidder, og effterdj 
hand i sin Død befalede mig, ligeleedis at tiene dig, er jeg her nu 
kommen at tilbyde dig samme min Tieniste, vil du den annamme, 
skal du der af befinde dig det gode jeg har forsikkret dig om, 
mens vil du imod din Faders Villie og Befalning ikke annamme 
den, da er Jeg her tilreede at sønder slide dig i u-endelig mange 
smaa støkker; derpaa bliver da Kiøbet sluttet og Satan antaget i 



No. 1] KILDESKRIFTER TIL DEN LAPPISKE MYTHOLOGI. 45 

Tieniste hos Finnen, for disto bedre at herske baade over hans 
Legem og Siæl. 

Paa samme Runnebomme finder mand vel ved adskillige 
u-kiendelige Caracterer den Finds Saivoer eller hellige Fielde af- 
teignet, som eyer samme Runne-Bomme, hvilket jeg dog ikke seer 
paa denne hosfølgende, hvilke ikke der fra ere udeladte, fordi den 
Finn, som samme har tilhørt, ingen Saivo haver haft at sette 
derpaa | : thj der er ingen Finn, uden hand har jo sin Saivo : | 
mens af andre Aarsager som mig ikke er bekiendt. Til Exempel 
paa hvad Tieniste en Fin haver af sin Saivo eller Fields-Engel, 
vil jeg fortælle dette, som jeg^) af den Fin i hvis Hytte det er 
passeret, har hørt [i mit Huus at beklende 2) for Lector von Westen^): 
Ungefæhr for 4 a 5 Aar siden^ kommer en u-gifft Fin | : hvis 
Navn jeg af visse Aarsager udelader : | een Afften ind udj en 
anden gifft Fins Hytte her i Nærøe Præste-Gield, for at frie til en 
Finne-Tøyte j : een i^mne-Pige, som var der i Huuset, eller rettere 
at sige i Hytten, og der havde sit Tilhold : | og som han hafde 
med sædvanlige visse Lappiske Ord som ere brugelige naar nogen 
skal frie, tåget Pigen i Haanden og satt sig paa hin Side af Fyr- 
stedet tvers over for hende, og der af Finnen, der var Vært, an- 
nammet en Skaal 011 i Haanden, tiltaler hand tvende sine Saivoer, 
ungefæhr i denne Meening : at de ville komme og hielpe til at hans 
ærinde maatte løkkis, om det ogsaa kunde blive ham til nogen 
Lykke, hvilket hand bad dem, de udj nærværende ØU-Skaal vilde 
aabenbare ham, derpaa Jouger o : synger og skriger han saa sterkt, 
at hand fornam ogsaa sine Saivoer at være tilstede | : det de an- 
dre derhos værende dog ikke saae : | hvilke hand da i 011-Skaalen 
strax tilspurte om sit Ærinde, hvorpaa hand uddrak, meget be- 
drøvet, ØUet der af, og effter at det var skeed, tog hand paa 
nyt Piigen i Haanden med disse Ord: du bliver ikke min Acha 
I : Kone : | hvilket ikke kunde være hinde u-angenemt, effterdi hun 
dog i sit Hierte tilforne havde besluttet, ikke at tåge imod hans 
Tilbud. 



1) Magister Randulf GH. 

2) P'ra [bekiende paa Nærøen GH. 

3) Jens Kildahl H. 



46 J. QVIGSTAD. [1903 

Sathan har ogsaa fleere Maader at omgaais dem paa, under- 
tiden aabenbarer hand sig for dem udj en Skov-Gudindes Gestalt 
meget deylig for til, mens med en lang Rumpe hun slæber effter 
sig bag til, hende kalder de Oidne ^) ; Denne giør dem Tieniste med 
deris Reinsdiur at samble til haabe, naar de paa Fieldene ere ad- 
spredde, saa velsom hielper dem at malke deris Reinsdiur, med 
anden meere Tieniste; besynderlig anbyder hun saavel de giffte 
som ugiffte Finner sit Dievels Legeme til u-tugts Bruug, hvilket 
nogle blant dem undertiden modtager. Men bliver denne Oidne 
vreed paa dem, for noget hun indbilder dem at have giort sig imod 
med, besynderlig naar de ere omvente og ikke mere vil have med 
Sathan, enten under denne eller anden Masqve at skaffe, da paa- 
tager hun sig i Ansigtet een stor Fugle-Næb, med hvilken hun 
truer at ville udhakke deris øyen; ere de ikke omvente, da for- 
soner de hende med Offer eller udj andre Maader, som de ere 
vante til, og de viide hun behager, men ere de omvente, da be- 
frier de sig for denne med . all anden Sathans Anløb, med det 
Gevær deris Frelsere har givet dennem i Haanden at forsvare 
sig med. 

Udj Findmaricen aabenbarer en Dievel sig for Finnerne 
sammesteds, som de kalder Stallo, hvilken de holder hverken for 
een Gud eller een Engel, men for en stor Bierg-Kiempe, der er en 
afsagt Fiende af alle Noyder, som de, der udj Running og Kunst 
Certerer med ham, hvorfore alle Noyder eller Runne-mænd i Find- 
marken ere særdeelis bange for ham, og giøre adskillige Offringer 
og Dyrkelser til samme Stallo, paa det hand ikke skal blive dem 
for streng. 

Naar denne Stallo møder en Noyde \ : Runnem.and : | i Fieldet 
ved et Fiskevand, hvor de holder for at hand mestendeelen udj 
det der hos nestliggende field eller berg har sit Tilhold, bliver 
Noyden strax hiertelig altereret og søger at undløbe, men som det 
er ham u-mueligt, i det Stallo altfor hart sætter effter og indhenter 
ham, alt saa maa han berede sig til Striid med Stallo og stræbe, 
ved at overvinde ham, at vinde sig sit eget Liv tillige med det 



*) I Pite-Lapmark leine, pl. Tcitnilia, i Lule-Lapmark hani, pl. kattniha, et 
underjordisk Væsen; i Finmarken efter Leem ganis, et Bergtrold. 



No. 1] KILDESKRIFTER TIL DEN LAPPISKE MYTHOLOGI. 47 

Sølf Og Riigdom, Stallo tilhører | : thj Stallo haver ikke alleene et 
skiønt Sølf-belte om sit Liv, mens er endogsaa disforuden gandske 
overhengt med mange glimrende Sølf-Plader, Specie Rixdaler og 
andet, som er af værdi : [ førend nu Kampen imellem disse tvende, 
Noyclen og Stallo, skal angaae, oprettis imellem dem denne accord, 
at, ifald Stallo overvinder Finnen eller Noyden, skal Stallo ikke 
være forpligtet at begrave ham, mens enten slenge hans døde Le- 
geme udj Våndet eller lade det ligge igien paa Kamp-Pladsen for 
vilde Diur og Fugler, men overvinder og dræber Finnen Stallo 
I : hvilket undertiden hender sig, ligesom Sathans Interesse udfordrer 
det ; thj hvad kand det, i saa fald, komme hannem an paa at lade 
noget paataget Skarn, som hand forestiller Finnen, udi menniskelig 
Gestalt, ligge effter sig : | da skal Finnen tilbørlig jorde og ned- 
grave hans Legeme, og der imod skal hand have alt det Sølf 
Stallo har hafft paa sig, til een Belønning for hans Victorie og 
genereusite imod sin overvundne Fiendis Legeme. 

Jeg har ladet mig troeværdig berette, at der ere de Noyder, 
som ved 3 a 4re Stalloer at overvinde, ere blevne meget riige, 
ligesaa ogsaa, at mangfoldige Noyder eller Finniske Runnemænd 
ere i Fieldene af Stallo omkomne og dræbte, saa ingen har vidst 
hvor de ere blevne af, førend det en passant har hendet sig, at 
de har fundet deris døde Legemer liggendis paa Steder hvor Kam- 
pen har staaet, og tillige seed, at Jorden runden om, ved den 
hefftige holdne Kamp er bleven optrædet og opsparket. Om end- 
skiønt denne Sathans omgang med Finnerne og deris igien med 
Sathan, maae vel falde alle forunderlig, saa er dette dog, som jeg 
til Slutning udj denne Post vil indføre om hans Inventioner i blant 
dem, baade, over all maade, vederstyggeligt, saa og fast u-troeligt. 

Der ere saavel udj Findmarken som udj Nordlandene et slags 
smaae dievler, ikke lengere end et Qvarteer eller ^/g allen lange, 
bevæbnede med Kaarder og Spiud, en Proportion effter deris Stør- 
relse, hvilke de kalder in plurali: Noyde-Oadser, og in singulari: 
Noyde-Gadse^); disse aabenbarer sig udj Finne-Klæder udj stor 
Mangfoldighed, nogle 1000 for Flnne-Noyderne, enten naar de ved 



^) Noaicldegazze bruges i Finmarken om en Noaides Følge af Aander. 



48 J. QVIGSTAD. [1903 

deris Running kalder paa dem, og vil udsende dem til at skade 
andre, som tit skeer, eller naar de ere vrede paa Noyclen selv, da 
de af sig selv indfinder sig for at skade og dræbe ham, hvilket 
ogsaa hender sig undertiden; Men hvem skulle nu vel troe og 
indbilde sig den u-naturlige Appetit SatJian haver opvagt udj Fin- 
nerne til at æde disse smaae Dievler? Eller hvem kand vel effter- 
tænke hans particulaire Afsigt derudj ? Intet er dog vissere end 
at Finnerne udj ingen Ting finder en større Delicatesse, end at 
stege og æde saadanne Noyde-Oadser, hvilke de fange paa denne 
Maade : De udlegger om Natten, strax uden for deris Finne-Hytter, 
en Finne-Støvle, udj hvilken een eller toe af disse smaae Dievler 
legger sig at sove, og naar Finnerne da om Morgenen fornemmer, 
at der er Noyde-Oadser inden udj Støflen, legger de strax det 
eene Knæe paa Støflen og binder for, at de ikke der af skal ud- 
løbe, og fører dem der paa ind i Hytten, hvor de dræber og steger 
dem. Denne Spiise skal ogsaa befrie dem, at Noyde-Oadser ikke 
der effter sønderlig skal kunde skade dem. Nu kand een hver 
vel tenke, hvad u-reenlighed og Skarn og raadne Aadsler den 
fuule og u-reene Aand, under saadan formeent Delicatesse, fører 
i Finnerne.'^) 

Anlangende (D) Finnernis Meening om deris Tilstand efter 
Døden. At de maae døe, derudj ere de vel af liige Tanke med 
andre; Thi de kand ikke tvifle paa det, som daglig Erfarenhed 
viiser dem, men udj deris Meening om deris Tilstand effter Døden, 



1) Sml. L. Pauses Relation: „Tziaclcalag er et slags dievle som smaae børn. 
Disse fangede de i gamle Tilder i bierge ved Melcke Grød paa et malet 
Ryssefad, ved maiede Rysseskeer, et nyt par Kommager og et nyt baand 
etc. Samme dievle, som de sige, skal boe i vildende Marck og for finnerne 
at kunde opædes, som smagede meget nydelig, disse smaae Spøgelser, 
som fortælles." Leem (p. 427) siger, at de saakaldte calikalaggak af en- 
del troedes at være Spøgelser i smaa Berns Gestalt, men at en Porsangerlap 
beskrev dem for ham som etslags smaa Dyr, der holdt sig i dybe Vand- 
kilder og i sin Skikkelse meget lignede smaa Bern uden Haar og Røst, 
Deres Kjød var efter Lappens Beretning meget nydeligt. De fangedes paa 
den Maade, at man ved Bredden af den Vandkilde, hvor de havde sit 
Tilhold, satte Smør i et Fad eller andet Kar og, efterat de var komne op 
at æde af samme, skjød dem ; men de skulde være meget rare at bekomme» 
Se videre J. Fellman, Ur lappsk m3^tologi, p. 172 f. 



No. 1] KILDESKRIFTER TIL DEN LAPPISKE MYTHOLOGI. 49 

der fra bevare Gud et hvert Menniske at blive af liige Tanke med 
dem; Deris Tanke er (1) denne: at de døde Legemer ikke meere 
skal opstaae fra de døde, eller at de dødis Opstandelse nogen Tid 
skal skee, men at (2) saa snart de ere døde, deris Siæle da ind- 
fløttis strax udj den Saivo eller hellige Bierg, hvis Huusbonde eller 
Besidder j : den de ogsaa kalder Saivo : \ i deris levende Live haver 
været deris Angelus tutelaris \ : som udj nestforegaaende Post er 
meldet : og der (3) bliver glorte til Guder, som raader for at holde 
Døden, een Tiid lang, fra deris Venner og Slegtinger, der offrer 
til dennem Reinsdiur, eller Hester, med hvilke de kand kiøre om, 
og divertere sig, fra den eene Saivo til den anden, men allermest 
i deris egen Saivo og den der værende Glæde, hvilket til haabe 
kaldis de Dødis Riige.^) 

(E) Deris Ondskabs Øvelse imod hin anden indbyrdis eller 
andre, der formedelst Fattelse paa Bøn og Troe ikke ere under 
den Beskiermelse, de vel ved disse Midler kunde sidde u-rørlige 
under, bestaaer een deel derudj : at naar de ere blevne vreede paa 
nogen, de da udsender Noyde-Gadser til at skade ham, hvilket 
skeede for nogen Aar siden med et særdeelis Guds Barn i Find- 
marken, som ogsaa ved sit ivrige Raab til Gud blev ud reddet fra 
denne Helvedis Hær, der havde omringet ham, uden det mindste 
Haars Forliis af hans Hovet; Een deel udj deris Finneskud, det 
er at sige: Naar de vil tilføye et Menniske de ere vreede paa, 
enten at han er nær hos dem eller langt fra dem. Skade og Lem- 
læstelse, da bruge de der til en Bue, giort af Reins-Horn, med 
Kolf og Piil, effter disse Figurer 




NB: denne Bue og disse Piile ere ikke meget større end de lier staa afteignede. 

1) /. Kildal skriver i Appendix: ,Naar en Lap dor og hans Krop forraadner, 
da staar den aldrig op igjen; men har Lappen været sine Guder lydig, da 

4 



50 J. QVIGSTAD. [1903 

Hvilke Figurers Originaler [ere i mine Hænder eller være^) 
her paa Nærøen, som jeg af en særdeelis Ven, som een stor Ra- 
ritet og Gave haver faaet til Foræring. Vil de nu lemlæste ham 
enten paa Arm eller been eller et andet Lem, da skyder de med 
Kolfven til samme Lem af hans Billede, de haver giort sig til at 
præsentere hans Person for dend Tiid ; men vil de give ham enten 
et aabent Saar eller og een stedse varende Piine imellem Huud og 
Kiød, skyder de med den spidse Piil paa liige Maade som med 
Kolfven til hans Billede. 

Een deel bestaaer deris Ondskabs Øvelse i deris Gann-Fluer, 
af hvilke jeg har anteignet een bag paa Runnebommens Copie 
under No. 2. Disse Fluer haver ikke alle Finnerne, men ikkun 
de allersterkeste'-^) og lærdeste Noyder, som faaer dem paa denne 
Maade: naar de runner effter at de vil have Gann-Fluer, aaben- 
baris for dem, effter mange og lange Besværelser. i Lufften een 
stor Fugel, af Størrelse som een Hønse-Høg eller Falk, hvilken de 
kalder Noyde-Lodd \ : Runnemands Fugl : ' denne udspyer til dem 
disse Gann-Fluer af sit Næb, og nogle udrj^ster den af sine Fiærer 
og Vinger ' : uden all Tvifl forgifftige naturlige Fluer, som, denn& 
Sathan i Fugle-Ham fra et andet Sted i Verden til Finnernis Ond- 
skabs Tieniste haver opsanket : \ og disse Fluer opsamler de, og 
indlegger de, der ere komne igiennem Fuglens Næb, som de- 
krafftigste, i een æske for sig seif, og de, der ere komne af hans 
Vinger og Fiære i een anden æske for sig seif, at bruge til mindre 
eller kortei-e gans udsendelse. 

For nogle Aar siden er det skeed, at som en Bonde-Lænsmand, 
der noget med een Finn havde udestaaendis, gik paa hans egen 
Jord at see til siin Aflings Drifft, hørte hand hvorleedis der kom 
noget langt forud fra ham snorrendis og larmendis, hvorpaa hand 

kommer hans Sjæl ned i Jabme Ajmo, som ligger et Stykke nede i Jorden, 
hvor den faar en nj^ Krop, og efterat Lappen da en lang Tid har været 
i Jabme Ajmo, kommer han op til Mailmen Radien. Men har Lappen 
ikke været sine Guder lydig, da kommer hans Sjæl til den meget onde 
Mota nede i Rota ajmo, som ligger ganske langt nede i Jorden og faar 
et nyt Legeme, men Lappen kommer aldrig derfra og op til Mailmen 
Badien." Sml. S. Kildal, p. 463 ff. 

1) Fra [jeg har seet hos Mag. Randulf EH. 

2) allersterkeste BCFG, allerstørste AEH. 



No. 1] KILDESKRIFTER TIL DEN LAPPISKE MYTHOLOGI. 51 

strax tenkte noget Dievelskab effter ham at være udsendt til Skade, 
og der for nedkastede sig paa siine Knæ og giorde sin Bøn til den 
almægtige Gud, at hand fra Dievelens og hans Tieneris Ondskab 
vilde bevare ham, og som hand stod op igien fra Bønnen, skeede 
det, at Gann- Fluen, saa hand saa derpaa, falt død og magtisløs 
need til Jorden for hans Fødder, hvor fra hand tog den op, og bar 
den hiem, og giembte den til een stedse varende Erindring om 
Sathans Afmægtighed mod Guds Almægtighed, saa velsom om Guds 
faderlige Beskiermelse over dem som frygter og elsker ham. 

Eendeel kunde jeg vel her anføre den Maade Finnerne ved 
deris 8aivo, hans Hielp bruger til at bringe Ild af den Stierne som 
er næst Hunde-Stiernen til at skade hinanden med, saa velsom den 
anden Finds Modstand paa lige Maade, samt begge Finnernis Ilds 
og Saivoers Striid | : hver for sin Principal : j Men som jeg har 
forsømt om denne meget curieuse Materie at informere mig til 
Fuldkommenhed, da jeg dog vel der til har kundet hafft Leylighed, 
som jeg ved een og anden Forretning har maatt ladet gaa forbie, 
vil jeg i denne Post henviise dem til een anden god Ven, som nu 
er i Bergen, og der om har fuldkommen Underretning M: SM: 
meener jeg, da man, i Steden for denne min undskyldning og an- 
viisning, kand indføre den fuldkomne underretning om Finnernis 
Kiocke etc : 

Men nu kommer jeg - — — — ■") 

No. 1. Om Solens og Maanens Offringer. 

Med Solens Offringer omgaaes Finnerne paa effterskrevne 
Maade. 

Naar Finnerne blive forvildet paa Fieldet om Dagen ved 
Skodde-Snee heller Land-Fok, falde de paa Knæ og bede Solen 
om hendis Lius og Skin, og offre de et stykke Træ udskaaret med 
et stort rundt Hull, som Figuren udviiser: ^*b^ . Dette holde de 
saa mod Solen, at hun skal skinne der ^J igiennem. til et 
Taknemmeligheds Teign for hendis Glands *" og for hun haver 
ladet sig see. 



^) Her indskydes i ABC 2 Afsnit: „0m Solen.s og Maanens Offringer", og 
„0m Finnernis Kioukenis", der mangler i EFGH. 



52 J. QVIGSTAD. [1903 



Ligeleedis bliver Maanens Offer giort, uden at paa det runde 
Træ, de holde for Maanen bliver ikkun giort et lidet Hull paa, 
som hosføyede Figur udviiser: ^g^ . Bemelte Hull skal Maanen 
skinne igiennem for den skal ^j ikke blive vred paa dem og 
blive borte med sit Skin, mens lyse for dem at de kand finde 

hiem til deris Kielcl heller Gamme om Natten. 



No. 2. Om F inn er nis Kioukenis.^) 
Naar tvende Finner blive u-eens med hinanden og de ei for- 
medelst andre kand faa hevned sig, legger den eene sig først need 
paa Jorden og begynder at Jouge til sin Saivo at hand skal til- 
sende ham sin Kioukenis. Denne Kioukenis bestaar af en Ild, 
som kommer effter Fandens eller Mubenaimo hans Forestilling, fra 
de 3de Stierner, som af somme bliver kaldet Fiskene, nogle kalde 
dem Kiempens Sverd, og andre de 3 Konger^), bemelte Ild løber 
om i Luften som et Veyr-Lys, og undertiiden bliver fort; Da den 
anden Find det fornemmer Jouger hand iligemaade til siin Saivo, 
at hand skal tilsende ham og sin Kioukenis, som bestaar af lige 
saadan Ild, som ovenmelt er, Naar nu disse tvende Ilde mødes 
paa Himmelen, slaaes de tilsammen, og bliver der for Finnernis 
ørne en forfærdelig Allarm og bragen, saa at hver Find legger sig 
ned paa Jorden paa sit Ansigt med en forfærdelig Jougen til sin 
Saivo, at hans Kioukenis maa vinde NB: hvis Ild der bliver saa 
nær udslukt, bliver Finnen siug, men slukkis hand gandske ud, 
da maa den Finn vist døe for hvem hand udgaar for. 

(F') Til Finnernis Omgang med Sacramenterne, hvilket er saa 
forfærdeligt, at Haaret staaer af Rædsel paa mit Hoved, nu jeg 
skal skrive der om ; Jeg vil ikke tale om hvorledis Sathan siunis 
at effterabe og bespotte det gamle Testameniis Sacramenter : Om- 
skierelsen og Paaske-Lammet ; det første paa den Maade : Saa snart 
et Drenge Barn er fød, har hand lært Forældrene, yderlig i Hau- 
den paa Forhuuden af hans Fødsels Lem, at teigne Thors Kryds 
Hammers Teign med een Knif, med hvilken hand, Faderen, strax 

1) o: cuovgganaSy Lys. 

2) De 3 Stjerner i Orions Belte kaldes af Lapperne i Finmarken oaggoJc, pl., 
Fiskerne, eller Aron soahhe, Arons Stav, eller njalla-raiddaras, Staburstigen; 
Finnerne kalder dem KalevanmieJcka, Kjæmpens Sverd. 



No. 1] KILDESKRIFTER TIL DEN LAPPISKE MYTHOLOGI. 53 

omskierer een Hund eller een Buk, dens Hemmeligheds Forhud, og 
der paa strax med sædvanlige Ceremonier slagter den til et Offer 
udj denne Act ; Det andet, Paaske-Lammet ineener jeg, siunis hand 
at effterabe og bespotte ved den maade, hand har lært dem at æde 
Biørnen paa, som bestaaer derudj : at en Find, naar hand æder 
Biørnen, hvilken hand holder saa hellig, som Jøderne fordum Paaske- 
Lammet, da, lige som Jøderne vare befalede, ikke at bryde noget 
Been sønder af Paaske-Lammet, naar de aade det, saa vel som at 
de med Blodet der af skulle bestryge deris Dørre Exod: 12. paa 
lige samme Maade bryder hand, Finnen, intet Been sønder paa 
Biørnen, naar den ædis af ham, men hand enten brender dem, 
tillige med IndvoUen af Biørnen, op med Jld, eller needgraver dem. 
i Jorden, og med Biørnens Blod bestryger hand saa vel sig selv 
med Kone og Børn, som siin Hyttis Dørre og de Træer hvor paa 
bem.elte hans Telt eller Hytte er udspendt, og ligesom det var bru- 
geligt hos Jøderne at de sang een af Davids Fsalmer naar de 
aade Paaske-Lammet saa er det og brugeligt hos Finnerne, at de 
Jouger og siunger en Sang naar de æder Biørnen, som er sam- 
mensatt alleene om Biørnen og kaldis Biørne-Viisen, udj hvilken 
Biørnens store Dyd og Krafft opreignis, samt hvad Nøtte og Krafft 
de have der af at de æde hans Kiød.^) Mens som det første ikke 
bruugis i Almindelighed af oWe Finner; Det andet siunis ogsaa at 
være for meget tvunget, og en Meening, som ikkun gandske faae 
har kundet bifalde, altsaa vil jeg alleene forestille Sathans øyen- 
siunlige Bespottelser over det nye Testamentes Sacramenter. 

Angaaende da (1) Daabens Sacramentes Bruug hos Finnerne: 
Saa snart at et Finnebarn, enten Søn eller Daatter, er fød til Ver- 
den, fører de det : uden Tvifl af Frygt for Straf, om de ikke 
giorde det : det første skee kand til Kirken og lader det der dø- 
bis og givis det Navn med hvilket det siden siin gandske Lifs Tiid 
af Boefolk, det er: Præsten, Borger og Bønder, udj sin Omgien- 
gelse med dem, nevnis, Naar nu dette døbte Barn hiemføris, skeer 
det al ordinair, enten strax nogle Dage effter det er bleven døbt, 
eller et halft Aar dereffter I : som er den lengste Dilation Sathan 



') Om Bjørnevisen se Friit^, Lapp. Mythol., p. 16U f., E. N. Setdld i Jour- 
nal de la société finno-ougr., VIII, p. 119 f. 



54 J. QVIGSTAD. [1903 

giver dem : , at Barnet bliver døds siugt, saa der er intet Haab 
til overs om dets Li f; Dette aarsager, at Finnerne strax ved een 
anden Noyde i : thj hand maae ikke giøre noget her ved seif, om 
endskiønt hand end er den krafftigste Noyde : ; enten ved Runne- 
bommen, eller ved een Steen eller øxe I : om hvilket er talet udj 
min Forklaring over Runnebommen Fig: 17 : tWs^øvgev Muhenaimo 
! : som er den de ikke u-rettelig meener at have tilføyet Barnet det 
onde som det plagis med, og der fore alletiider i saadanne Tilfælde 
søger Raad hos : i hvor af det kommer sig, at barnet er saa sygt, 
og hvad de skulle giøre, at det kand komme sig igien? hvor paa 
hand svarer Noyden, at Barnets Sygdom kommer der af, at det 
haver været i Christen-Daab, hvilket de 3 store Guder ikke kand 
lide eller fordrage. Men vil de aftoe Barnet den Christne Daab og 
igien døbe det og give det et andet Nafn udj afGudernis Daab, 
skal det strax komme sig igien og leve lyksalig; Fremdeelis spørger 
da Noyden Muhenaimo eller Sathan udj Steenen ad, hvad Navn 
han vil, at Barnet udj afgudernis Daab skal givis, og hvad Offer 
der samme Tiid skal givis til Forsoning for den Synd, som ved 
Barnets Christnis-Daab er begangen? Hvilke begge Deele besvaris 
af ilfM&enamo eller Sathan saaledis, at er det een Dreng skal hand 
heede enten Loila, Schialla, eller Galles etc:, og er det en Piige, 
at hun skal heede Heyci^), Freia, Gauca, Saudraca, etc: i: Af 
disse Nafne giver hand Drengen eller Piigen dog ikkun et vist, som 
hand eller hun udj .A.f-gudernis Daab skal paasettis : i og hvad 
Offeret angaar, da udnevner Sathan det effter Finnens Leylighed, 
saasom : Reinsdiur, om han boer til Fields, og om hand boer ved 
Søen og ingen Reinsdiur eyer, da een Buk, een Gied, een Hund, 
eller een Hane; Der effter bliver da den Sathaniske Daabis act 
fuldbyrdet paa denne Maade: først tager Barnets Fader Barnet, og 
aftoer dets gandske Legeme, besynderlig Hovedet hvor paa Daa- 
bens Vand af Præsten er bleven øset; ja, det bliver ikke ved det, 
at hand toer det udj eet Vand, men paa det at hand dis bedre 
kand være forsikkret, at ikke den mindste Levning er tilbage hos 
Barnet af den Christne Daab, aftoer hand det vel i 3 eller 4re slags 

1) Alja EH. 



No. 1] KILDESKRIFTER TIL DEN LAPPISKE MYTHOLOGI. 55 

Vand, ligesom Muhenaimo, efter foregaaende Tilspørsel, udj sit 
giensvar finder det for got; Dernest (2) giør Faderen og Moderen 
deris Bøn til de 3 store guder Hora Galles eller Tlior : paa hvis 
Dag, nemblig Torsdag denne Ad foretagis : Waralden Olmay og 
Bieka Galles, at de ville forlade dem det, som ved Barnets Daab 
af Resten I : Præsten : er forseet, og nu være det naadigt, saa det 
ved deris Daab maae komme til Sundhed igien. 

(3) tager da Moderen Barnet : : thj denne Jaabis Ad maa alle 
tilder af Barnets Moder forrettis : og med disse Ord: Loila eller 
Reya : eller hvad andet Navn Muhenaimo haver befallet at kalde 
det med : Jeg døber dig fra Gud til afgud, fra JemyneU) til 
^luhenaitno, og det i Nafn -ffora Galles, Waralden Olmay og 
Bielia Galles, og i det hun nævner disse vederstyggelige afGuders 
Navne, øser hun : ligesom det skeer i Herrens Daab : ] 3 gange 
Vand paa Barnets Hovet, der paa bliver da hire Offringer for denne 
Barnets nye Daab af Barnets Fader forrettet, effrer at hand tilforne 
har iført sig den sædvanlige og brugelige ff er-Hahit, hvor om 
hand af den tilstæde værende Noyde, i fald hand er u-kyndig der 
udj tilforne, informeris og underviisis. Her paa følger da strax 
Barnets Forbedring og fuldkomne Restitution. Det Nafn Barnet 
saaledis i Satans Daab har erlanget, nefnis det stedse med af For- 
ældrene og andre Finner, hvilke kalder samm.e Nafn Drengens eller 
Piigens udenemo : andet Nafn : thj de nefner ham aldrig uden 
udj Boefolkes Paahør, og det naar de ere nodde til at tale Norsk, 
med det Nafn hand har faaet i Christi Daab. Er dette ikke egent- 
lig at opoffre siine Børn til Moloch?*) 



ij Immel C. 

') -/. Kildal skriver i Appendix „om Lappernes Omdøbelse" : „Xaai- enten en 
Noyde ved Runen eller en anden afgudisk Lappes Drømme faaer deii Viden- 
skab, at et sygt Barn har sin Sygdom af Præstens Daab og al" det Navn, 
som Præsten har lagt paa det, da omdøber en afgudisk Lap det saaledes: 
han lægger Ncmo Slåello (Navn Ring) i Vand, øser saa af \'andct, som 
Nemo Skidlo ligger udi, paa Barnet og siger: jeg lauger dig i Navn 
Maylmen Radiens (Kiorva Kadiens eller en andens) og du skal have det 
Navn N. (et gemeent og brugbart Navn), og med det Navn skal du have 
god Helse. (Denne Nemo Skicllo skal Barnet siden altid bære paa sig]. 
Og om Barnet er et Drengebarn, faar det undertiden Nemo f/uli (Navn 
Fisk), hvilket hjelper til, at det med Tidcii kand blive en stor Noyd, og da 



56 J. QVIGSTAD. [1903' I 

Angaaende (2) Alterens Sacramentis Brug af 
Fin7ierne. 

Den samme Frøgt der driver Finnen til at lade døbe sit Barn, 
driver ham ogsaa seif til at gaae til Guds Bord, og hvi skulle 
Sathan ikke gierne tillade ham det eene saa vel som det andet, 
effterdj hand saa vel ved det eene som ved det andet kand desto 
meere faa Gud vanæret og bespottet? Thj naar en Find skal gaae 
til Guds Bord, skeer hans Beredelse dertil paa effterskrevne iMaade : 
(1) tilspørger han Runnebommen j : om hand den eyer : | for sig 
og sin Kone, om det skal gaae ham an, at Resten \ : Præsten : | 
vil tåge ham og hende an til Alterens Sacramente? hender det 
sig da, at Ringen kommer til at staae paa Kirken, der er afteignet 
derpaa under No. 14, som ev Rist palclies, da holder hand det for 
et vist Teign, at hand bliver annammet, men kommer Ringen ikke 
did, men gaaer anden steds hen, bliver hand hiemme og ikke frem- 
byder sig, effterdj at hand der af har det Teign, at hand dog ikke 
vorder accepteret. Men her udj lyver Sathan tit for ham, hvilket 
ellers ikke er ham u-sædvanligt ; thj det har tit skeed, at Ringen 
ved sin gang til Kirken paa Runnebommen haver forvisset ham 
om hans Antagelse, da hand dog er bleven bortviist, fordi hand 
af Præsten in examine er bleven befunden vankundig og uoplyst, 
hvilket ikke for længe siden er passeret udj en brav Præstemands 
Meenighed, hvor en Find tillige med sin Kone frembød sig til at 
deelagtig giøris i de hellige Ting, som, formedelst hans Vankundighed 
og anden u-gudelighed, blev hannem negtet, da dog Runnebommen 
havde forsikkret hannem Contrarium, hvilket hand seif tilstod for 
Præsten, da hand seif opreiste til hans Hytte og fra hannem bort- 
tog hans Runnebomme, paa hvilken hand sagde sig at have runnet 
den Dag hand indstillede sig sidst at annammis til Herrens Nad- 
vere, og af den at have faaet got Svar, som Præsten ved hans 
Afviisning havde giort til Løgn. (2) Naar nu Dagen er ankommen, 
paa hvilken hand vil communiceris, da, førend hand hengaaer til 
Kirken, tager hand \ : det samme giør hans Kone og Børn, og alle 
saa vel siffte som ueiffte Fimier der saae til Herrens Nadvere : I 



gaar Nemo yuli sjunlig for Noyden over Elve og Kjær, hvor der er van- 
skelig, for ham at komme frem." Sml. S. Kildal, p. 458 f.; 470. 



No. 1] KILDESKRIFTER TIL DEN LAPPISKE MYTHOLOGI. 57 

et glas øll, men besynderlig et Glas Brendeviin, om hand det haver, 
og dypper de 3 Fingre der udj, hvor med hand i siinPande teigner 
et Kaars, som skal betyde Thors Kryds-Hammer | : dette giør hand 
til at forsikkre Thor om sin stedsvarende troe Tieniste :| anden 
gang dypper hand Fingrene i øUet eller Brendeviinen, og sætter 
der med 3 Prikker, nemblig een for een hver Finger paa sit blotte 
Brøst I : dette giør hand paa det Jami, de døde, og besynderlig 
hans afdøde Frender og Slegtinger maa bevare ham, at der mgen 
bekiendelse maa udgaae af hans mund eller Hierte, om enten denne 
eller anden afgudsdørkelse, i fald Præsten der om nøye skulle ville 
inqvirere : | derpaa udslaaer hand de 4re Parter af øllet eller Brende- 
viinen udj sit Fyrsted, om hand er hiemme, men Gulvet hvor hand 
staaer, om hand er i et Bonde-Huus, til den afgudinde Saracha, 
og sætter tillige Brendeviins- Glasset for Munden med disse Ord: 
dat le Saracha Gare j : dette er Sarachæ Kalk : | kaster sig saa, 
effter at det er uddrukket, need paa sine Knæe og giør denne Bøn 
til Saracha: Kiere Saracha! du maa ikke blive vreed, fordj jeg 
nu er nød til at gaae hen og drikke Herrens Kalk, ikke heller maae 
du tænke, at jeg der ved vill opsige enten dig eller de andre guder 
min Tieniste og Dyrkelse ! ney ! det være langt fra, og der for har 
jeg nu først drukket din Kalk, førend jeg gaaer hen at drikke 
Herrens Kalk, till at forsone mig med dig og de andre Guder, og 
forsikkrer baade dig og dennem, at jeg her effter lige saa troelig 
som tilforne, skal tiene, dyrke og tilbede eder; ligesaa beder jeg 
dig ogsaa, at du vil forlade mig den store Synd, som jeg begaar 
der udj, at jeg ikke kand komme til, fordj Guds Mand, Præsten, 
seer derpaa, at udslaae, effter min Skyldighed, noget til diin ære 
af Herrens Kalk paa Jorden førend jeg drikker af den, hvilket jeg 
igien skal oprette naar jeg kommer hiem igien, da jeg paa nyt til 
Forsoning skal drikke din Kalk, og der af give dig din tilbørlig 
deel. Denne Bøn har jeg seet paa Lappisk hos Lector von Westen, 
men fik ikke Tiid den at afskrive.^) (3) gaaer da i^mwe?^ til Kier- 



1) /. Kildal skriver i Appendix: „En Deel Lapper pleier om Morgenen paa 
deres Kirke Vei, førend de komme til Kirken, at gaa til Guds Bord — udi 
Brød eller Ost æde Maylmen Badiens Legeme og i Vand drikke Saralc- 
kas Blod. 




58 J. QVIGSTAD. [1903 

ken, hvor hand gierne passer paa at komme lenge førend Folk der 
ere komne frem, paa det hand u-behindret, uden for Kierke-gaardens 
Indheigning, for sig selv alleene, med sin Kone og Børn, kand 
gjøre siin Bøn til Gud, hvilken Bøn ungefæhr er af denne Indhold : 
Kiere store Gud, nu maae du ikke fortryde der paa, eller straffe 
os der for, eller befale Resten \ : Præsten : | at afviise os der for. 
at vi har drukket Sarachæ Kalk i dag, førend vi her indstiller os. 
Vi har derved ikke villet afsige dig vorTieniste, men ikkun stillet 
Saracha til freeds, at hun og de andre Guder ikke skulle giøre os 
ont. Nu ville vi til Forsoning med dig i dag, ja flittig her effter, 
drikke din Kalk ; forlad os der fore den store Synd vi her har be- 
gaaet, og tag os til Naade. Dermed er alting vel bestilt, og Finnen, 
effter sin Tanke, aldeelis værdelig bereed at æde Jesu Legem og 
drikke hans Blod; til hvilken Ende hand da strax (4) gaar ind i 
Kirken og anmelder sig for Præsten som, i fald han flnder ham 
vel opliust i Guds Kundskab, annammer ham til Skriffte, og der 
effter til Guds Bord, effterdj disse anførte u-gudeligheder og afgu- 
derier, der burde udelukke ham der fra, i hvor vel hand end med 
mange selfgiorde bodferdigheds Teign lod sig see, og hvor vel han 
kunde være opliust, til denne Tiid har været skiult for Præstens 
og allis øyne og videnskab. Effterat de hellige Ting saaleedis af 
Finnen er annammet, takker hand Gud der for, og beder tillige, 
at hand vil hindre, at Saracha ikke maae faa at viide, at hand 
saa andægtig nar bedet til Gud, besønderlig, at hand haver afbeedet 
den Synd, som hand, ved at drikke Sarachæ Kalk, har begaaet. 
Naar hand saa kommer hiem, holder hand Saracha sit Løffte, og 
paa nyt, en Deel til P^orsoning for sin Altergang, endeel til For- 
sikkring om sin troe Tieniste, paa for om melte Maade og Bøn 
drikker hendis Gare eller Kalk. 

Er dette ikke en værdig Giest ved Herrens Nadvere? Er dette 
ikke iblant Disciplerne en Judas, der annammer Jesu Legeme og 
Blod med Munden, og haver dog Dievelen i Hiertet? Er dette ikke 
den giest, Kongen, naar hand gaar ind at besee sine Giester, finder 
ikke at have BrøUups Klæder paa, og dog er kommen der ind? 
Gud forbarme sig dog for Jesu Christi Skyld, der med sit dyre- 
bare Blod haver forløst dem og alle fra Dievelens Herredømme, 



No. 1] KILDESKRIFTER TIL DEN LAPPISKE MYTHOLOGL 59 

for at oversætte os udj sit Riige, over disse arme Siæle, og lad 
dem ikke fortabis evindelig. 

Een Ting falder mig ind, som jeg, førend jeg forlader denne 
Materie, maae indføre ; blant andet, som Finnerne beder Saracha 
om Forladelse for, i den Bøn de giør til hende, naar de drikker 
hendis Kalk, førend de gaaer til Guds Bord, finder man ogsaa 
, : som til forne er anført : j dette : at hun vill forlade dem den 
S^md de begaaer der med, at de kand ikke til hendis ære, fordj 
Præsten seer der paa, komme til at udslaae noget paa Jorden af 
Herrens Kalk, førend de drikker der af, ligesom de havde giort 
med Sarachæ Kalk, førend de dråk af den. Dette giver mig Aar- 
sage at giøre der om denne Underretning: Det er Finnens Maade, 
hvad Skaal hand ogsaa drikker, at udslaae uoget paa Jorden før- 
end hand drikker : dog ikke uden hand er for sig selv eller i sit 
eget Selskab : | hvilket skeer da samtlige Guderne, men besønderlig 
Jami \ : det er de Døde : til ære og Tieniste. Men drikker hand 
nogen særdeelis af-guds Skaal i Besønderlighed, da udslaaer hand 
og alleene den samime af-gud, hvis skaal hand drikker, en Drik 
der af til ære. Den Norske Snorle Sturlesens Krønnike er fuld af 
Vidnisbyrd og opliusning om denne Skik, som haver været brugelig 
hos de Norske Hedninger, ligesaa vel som hos andre Lands Hed- 
ninger, i hvilken henseende det er Poeten *) siiger : lihahant pocula 
Bacchi, det er: de slog ud paa Jorden noget til Bacchi ære, før- 
end de dråk hans Skaal. Sandelig, ieg er kommen deraf i den 
Tanke, ja fleere til mig, at den Maade, som brugis fast hos de 
tleeste, nemlig at, naar de skall drikke noget af een Kande eller 
Kruus, som haver staaet der udj Natten over, de da først udslaaer 
noget der af paa Jorden, er alleene en Levning af eller effter denne 
ommelte hedenske Sædvane, som har været i Hedenskabet almin- 
delig over det gandske Land, de, som giør dette, meener vel, at 
de der ved udslaaer det dofne af øllet, det de holder for at have 
samlet sig øverst i Kanden, hvor udj de meget feyler; thj det eenc 
er saa dovet saa det andet, og vil de have det dofne derfra og 
alleene det friske beholden, da maatte de udslaae det altsammen, 

•) Verg. .^cn. Ill, 35+. 



60 J. QVIGSTAD. [1903 

effterdi det er altsammen dofnet, og saa blev slet intet beholden. 
Min Tanke er der fore, at denne Maneer er kommen af de he- 
denske LibaMoner, i hvilke Tiider de intet Sine Libatione kunde 
drikke, hvilken Skik er bleven alleene i denne Post, under forbe- 
melte Prætext af ØUets Dovenhed, til overs iblant os. 

3. Hvorleedis Lector von Westen med stor Fremgang bestor- 
mer og bestrider Sathans Riige iblant Finnerne. 

Den der betragter hvor lang Tiid Sathan haver haft til at be- 
feste sit Rige blant dette Folk, maae vel forundre sig i høyeste 
Grad der over, at hans Riige udj saa kort Tiid, som skeed er, 
haver lidt saa merkelig afbræk og svekkelse. Gud, som haver 
lovet, at lade Sathan trædis under vore Fedder, tilskriver jeg alleene 
dette store Verk. Hvem, uden hand, haver vel bevæget Kongens 
Hierte til at anordne denne Mission, og til den Ende at skienke 
Indkomsten af alle Nordlandenis og Findmarkens Kirker til dens 
Befordring. Hvem, uden hand, er det vel, der haver udvalt, ved 
Kongens Beskikkelse, Lector von Westen til sit Reedskab og Verk- 
tøy i dette høye Verk? hvem, uden hand, er det vel, der arbeider 
baade med von Westen og de andre Missionairer, at de ikke ud- 
kaster deris Garn forgievis? Aled et Ord: Guds Barmhiertighed 
haver begyndt, og hans Allmægtighed skall fuldende dette Verk. 
Jeg haver til forne givet min Raison hvor fore det ikke enten har 
kundet eller endnu kand være de ordinaire Præster mueligt, som 
det bør sig, at faae Finnerne, dei- holder til udj deres Meenigheder^ 
opliuste og omvendte, den selfsamme Raison er det ogsaa, hvor 
fore V071 Westen, saavel i Nordlandene og Findmarken, som udj 
Nummedahlen, og Indherredet, effter Missions Collegii Fuldmagt 
i Kiøbenhavn, haver udsendt og beskikket visse Missionarii, af 
hvilke somme ere ordinerede Præster, somme Studentere og Can- 
didati S: S: ministerii, hver til et districtes Finner at catechisere 
iblant dem. Det faldt vel disse Missionairer i Begyndelsen meget 
vanskeligt at faae udrettet noget got iblant dette Folk, der var 
ligesom indgroet i det onde, besynderlig effterdi deris Sprog var 
dem aldeelis u-bekiendt, og ikkun faae Meeninger af Missionario- 
rum Tale og Prædikken kunde igien af Finnerne forstaais; Mens 
effter at de har beflittet sig paa at lære, ved daglig omgiengelse. 



No. 1] KILDESKRIFTER TIL DEN LAPPISKE MYTHOLOGI. 61 

det Lappiske Sprog ' : det von \\'esten og seif temmelig taler, men 
per feet forstaaer / 1 haver de ved deris Prædikkener og daglig Tale 
paa Lappisk ikke alleene bragt det der hen, at de Finner de ere 
iblant, ere bleven saa opliust, som mange, der vil have Nafn for 
opliuste Christne, ikke ere, mens endog, at de ved saadan Sprogs 
Forstaaelse og der af kommende opliusning, blant Finnerne, sær- 
deelis forhen begangne afguderier og Sathans Dyrkelser opdagede, 
hvilket Finnerne seif saa meget desto hellere reent ud bekiender, 
eendeel fordj de nu, der de ere komne udj Guds sande Kundskab, 
og vandrer udj hans Ords Lius, seer Sathans tusindfold Konster 
og Bedragerier, med hvilke hand i saa lang Tid haver omleedet 
dem til deris Siælis Fortabelse, hvor fore de med Glæde seif frem- 
viiser deris afgudiske Altare, og med Lovsang opoffrer disse veder- 
styggeligheder til Ilden, paa hvilke de tilforne med Sathanisk Jougen 
og Siungen haver offret saa mangt et Offer til Sathan, og der ved 
bleven seif [ : dersom Gud ikke havde udrevet dem af hans Løve- 
Strube : | et Offer udj den evige Helvedis Ild. 

Med overmaade stor Glæde hørte ieg af Monsj: KildahP), 
een af Missionairerne i Ofoden, at Finnerne, da hand effter 
deris eegen Begiering opbrendte 40 af deris afgudiske Altarer, 
ved et hvert af disse Altares Opbrendelse med stor Inyd istem- 
mede med hannem den Psalme: O Gud vi love dig; een deel, 
siiger jeg, ere de saa meget desto villigere til at beklende deris 
Afguderier, formedelst den Kongelige General Pardons Forkyn- 
delse for den Straf deris, før deris omvendelse begangne af- 
guderier og de deraf foraarsagede Ondskaber, effter Loven havde 
fortient; Men som Sathan paa siin Side ikke heller er ørkesløs, 
har hand ogsaa forhærdet een stor deel blant Finnerne, at de 
ikke eengang vil see, mindre anhøre Missionarios, men heller 
flotter bort til Sverrig og anden steds, hvor ingen kand komme 
til dem, end de vil antage Christi Evangelium og dereffter af- 
skaffe deris afguderier. For disse maa mand bede og haabe, at 
Gud skal blødgiøre deris haarde Hierter og omsider saliggiore deris 
Siæle. Det hielper og ikke lidet til Opliusning og med Tiden til 



ij Jens Kildahl E. 



J. QVIGSTAD. [1903 



een sand Guds Dørkelse iblant dem, at von Westen nu 3de gange, 
hand har været og besøgt Finnerne i Nordlandene og Findmar- 
ken, foruden det, at hand ved siine Formaninger og undervisninger 
haver størket dem, haver ogsaa een hver gang tåget med sig een 
stor Deel af deris ungdom og Sønner til Trundliiem, hvor hand 
haver ladet dem lære at læse og skrive, og siden igien sendt dem 
tilbage til Forældrene, og beskikket dem ikke alleene til at opliuse 
deris Forældre, mens end ogsaa sat dem, ligesom til under-Skole- 
mestere under Missionarierne for andre Finner. Thj der ved kand 
man vente, at den ungdom, som her effter fødis eller allerede ere 
fødde, fra deris spæde Aar skal inddrikke den reene Melk, Guds 
ord og Kundskab udj sig, ligesom deris Forældre tilforn Sathans 
Kundskab, og at Guds Kundskab, lige som Sathans tilforne, ved 
dem skal forplantis til Effterkommerne. 

Jeg vil slutte denne min Relation med Pauli ord Phil : 1 Gap, 
6 V: Jeg haver et got Haab der til, at den, som begyndte denne 
gode Gierning hos dette Folk, hand skal ogsaa fuldkomme det 
indtil Jesu Christi Dag; og vi ville alle bede for dem med Fetri 
Ord udj hans 1 Ep: 1 Gap: udj det 13. 14. 15. 18. 19. 20. og 
21. V. Gud lade dette Folk her efter omgiorde deris Sinds Lender,, 
være ædrue, og sætte deris Haab aldeelis til den Naade, som den- 
nem nu tilbydis, formedelst Jesu Christi Aabenbarelse, ligesom- 
lydige Børn at skikke sig, ikke som tilforne, der de levede i van- 
vittighed effter Begieringer, men effter den, som kaldede dem og 
er hellig, være hellige i all deris Omgiengelse, videndis at de ikke 
ere forløste med forgiengeligt Sølv eller Guid fra deris forfengelige 
Omgiengelse effter deris Forfædris Skik, mens med Christi dyre- 
bare Blod, som et u-skyldigt og u-besmittet Lams, som tilforne 
var foreskikket, før Verdens Grundvoll blef lagt ; mens aabenbaret 
i de sidste Tider for deris : og all Verdens : | Skyld, som nu for- 
medelst hannem troe paa Gud, hvilken opvagte hannem fra de 
døde og gaf hannem Herlighed, paa det de skulle have Troe og 
Haab til Gud. Amen! Ja hør vore Bønner Herre Jesu Christe. 
Amen. 

[An. 1723 den 11 Martii]. 



No. 1] KILDESKRIFTER TIL DEN LAPPISKE MYTHOLOGI. 63 




Den i Relationen beskrevne Runebomme efter Thomas von Westens Tegninc 

(se p. 5). 



64 



J. QVIGSTAD. 



[1903 




Den i Relationen beskrevne Runebomme efter en Tegning i No. 23 qv. 
i Trondhjems Videnskabsselskabs Haandskriftsamling. 



No. 1] KILDESKRIFTER TIL DEN LAPPISKE MYTHOLOGI. 65 



Underrettning 

om Rune-Bommens rette Brug iblandt Finnerne i Nordlandene og 
Findmarken saaledes, som det har været af fordum-Tiid.^) 

Naar en Finn har besluttet et at forrette, adspurde hand sin 
Rune-Bomme, tog den i sin venstre Haand, vendende den Ende, 
hvor Rins-Dyrenes Samling præsenteres (No. 1) til sit Bryst, faldt 
ned paa det venstre Knæ, med det høire oprakt, tog hammeren, 
som er arbeidet af Rins-Horn, tillige med det lille Messing Instru- 
ment I : Viiseren kaldet : | i den høire Haand, lagde Viiseren oven 
paa Skindet, og med Hammeren bankede paa Skindet. Imedens 
hand saa bankede, sang hand en Sang paa Plnsk, som vel uden 
Tvil har været vantroende, efterdi ingen Fin vil give Meeningen 
tilkiende; ved denne banken paa Skindet bevægedes Viiseren fra 
et Sted til et andet iblant Charactererne, indtil den før Sangen var 
ude, blev u-bevegelig liggendes, i hvor meget hand vilde banke, 
paa det Signo, som betegnede Finnernes Forehavende, om hans 
propos skulde blive lykkelig; men skulde det ikke lykkes, da be- 
vegedes Viiseren under og efter Sangen hist og her ved Finnens 
Banken, som af Begyndelsen. Dette har været Finnerne et infal- 
lible Tegn paa en lykkelig eller u-lykkelig Udgang. 

Charaktererne haver efterfølgende Betydende : 
No. 1) Det Gierde, hvor Finnerne haver deres Rins-Dyr samlede, 
særdeles om Sommeren, naar de malker Hinderne. 

2) Finnen gaaer paa Sk^^tterie. 

3) Hermelin-Dyret. 



1) No. 23 qv. i Trondhjems Videnskabsselskabs Haandskriftsamling. Vedlagt 
er 2 Tegninger, hvoraf den ene fremstiller den Runebomme, der beskrives 
i Manuskriptet, den anden den, der forklares i Nærømanuskriptet. Den her 
beskrevne Runebomme fmdes afbildet i Friis, Lappisk Mythologi (Rune- 
bomme Nr. 8). 

5 



66 J. QVIGSTAD. [1905 

No. 4) Finne Hytterne. 

5) Træe i Skoven. 

6) Egeren, eller som de kalde det Dyr, Ikorn. 

7) Rune-Bommen, hvilket Signum tilkiende om RLine-Bommeii 
spaaer sandt. 

8) En Fin kommer at besøge den anden. 

9) Fisker-Baaden med Garnet bag efter. 

- 10) Finnerne gaaer paa Biørne-Skiøtterie. 

- 11) Biørnen. 

- 12) Fugle-leeg o: en Sted paa grønne Enger og gierne hos 

Fiske-Vand, hvor Uhr-Høns og Tødderne om foraaret 
samler sig og spiller med hver anden. 

- 13) Finne-Qvinden agter at gaae til Staburet. 

- 14) Fieldet, hvor Reensdyrene gaae. 

- 15) Staburet, bygt i Skoven paa 4 ved Toppen afhugne Træer 

10 å 12 Alen høi fra jorden, hvori Finnen glemmer sine 
Madvarer og bedste Varer, alleene forvaret med en Pind. 
for Døren ; men naar derfra, da glemmer de Stien saa vel,, 
at en Fremmed ei kand finde den. 

- 16) Finne-Hytter i andre Finne Byer. 

- 17) Ulven og Riins-Dyret i Fieldet o : om Ulven har giort Skade. 

blandt Reens-Dyrene. 

- 18) Gud den Hellig Aand. 

- 19) Om Ulven har været i anden Finne-Bye og giort Reens- 

dyrene Skade. 

- 20) Els-Dyret. 

- 21) Gud-Fader. 

~ 22) Færge-Baaden. 

- 23) Guds-Søn. 

- 24) Bøygden, det er Byer, hvor Bønderne boer. 

- 25) Om mange Klør skal døe for Bønderne ved foraars Tiid.. 

- 26) Om gamle Hester skal skydes ihiel hos Bønderne, hvor- 

efter Finnerne søger, som de derved fortiener Penge for at 
tåge Huden af Besterne, og beholde Kiødet til Spise. 

- 27) Gand-Flue til at beskade Qvæget. 

- 28) Kirken. 



No. 1] KILDESKRIFTER TIL DEN LAPPISKE MYTHOLOGI. 67 

No. 29) Bever-Dyret, som bygger sig selv Huus i stridige Aaer 
2 å 3 Etager, at de kand have sine Boliger, som våndet 
voxer og aftager. 

- 30) Gand-Flue til at skade Mennisker. 

- 31) Finnen kiører i sin Kirritz med Rinsd}^ for. 

- 32) Finnernes Begravelse i Fieldet, som er gierne i en Bergrift 

eller Huule, hvorind de putter deres Liig, iført daglig 
Klæde-Dragt. 

- 33) Finne-Tøiten, o : Finne-Konen. 

- 34 og 35) De Alands-Personer, som vogter Rinsdyrene. 

- 36) Finnen, som leder efter de Vildfarende Rinsdyr. 

- 37) Dievelen. 

- 38) Det Reens-dyr, som er bleven borte i Fieldene. 

- 39) Solen om den skal skinne og det skal blive klart Veir. 

- 40) Gand-Find, som har lært at udsende Gann. 

- 41) Goup-Dyret. 

Det røde Kaars som paa Rune-Bommen er malet mied Biørne- 
Blod, som Finnen har tåget af den skudte Biørns Hierte, og an- 
strøgen dette sit Oracul med, paa det hand fremdeles skal blive 
lykkelig i sit Biørne-Skøtterie. 

De smaae Tinn-Nagler, paa den anden Ende af Ovalen i Træet 
findes inddrevne, viiser hvor mange Biørne efter denne Runne- 
Bommes prophetie ere fældede. 

Ligeledes inddriver de smaae Tin- eller Messing-Nagler udi 
deres Bøsser for hver Biørn de skyder. 

Remmerne med Tinn-Traaer omviklede og med gammel Tin 
og Messing i Enden prydede, ere som Gaver og Taknemmeligheds 
Tegn til Rune-Bommen, hvilke Finnerne giver, naar de efter dens 
Anvisning har været lykkelige. 

Jo ældre en Runebomme er, jo større Tillid er der satt til den ; 
hvorfor Finnerne efter 2de Aars ofte skiede Anmodning neppe vilde 
nedføre hosfølgende af Fieldene og lade den fare, som samme skal 
være arved i 4de Leed. 

Characterernes Betydninger aabenbarer ingen Fin, saalænge 
hand er ædrue; men bliver hand skiænket med Brendeviin, kand 
man undertiden lære deres Arcana. 



68 J. QVIGSTAD. [1903 

Disse Anmærkninger over Rune-Bommens Characterer med 
meere ere givne af 2de gamle Finner Bendix Andersen Frennings- 
Field^) og Jon Torchelsen Fiplings-Skov^), hvilke Fielde henhører 
til Brøndøe Præstegield.^) 



Relation 



a,i Niels Knag om. et paa Vadsøe den 8 Dec : 1691 optaget Forhør 

over den hundre-aarige Fin Anders Poulsen, og Dennes Bekiendelse 

om hans Rune Bomme og sammes Brug og Benyttelse, 

dat. Kiøbenhavn den 15de December [16]93. 



Denne Relation tindes i: 

A. No. 227 fol. i Kallske Samling i Store kgl. Bibliothek i Kjø- 
benhavn ; 

B. Appendix til No. 1735 qv. i Thotts Samling ibd. ; af B findes 
Afskrifter i det norske Rigsarkiv og i Kildeskriftfondets Sam- 
ling i Kristiania (No. 235). Efter Afskriften i Rigsarkivet er 
Relationen trykt i Vardø-Posten for 1884, No. 33 og 34. 
Finmarkens Amts Justitsprotokol for 1692 (i Trondhjems Stifts- 

arkiv) indeholder en Beretning om Anders Poulsens Sag, som her 
meddeles med Varianter og Tillæg fra Niels Knags Relation (A og 
Afskrift af B i Kildeskriftfondets Samling). K. Leem giver et Ud- 
drag af Justitsprotokollen i „ Beskrivelse over Finmarkens Lapper", 
p. 467 — 474. Den i Relationen omtalte Runebomme findes afbildet 
i J. A. Friis, Lappisk Mj^thologi (Runebomme No. 5), hvor et Ud- 
drag af Leems Beskrivelse meddeles p. 36 — 38. Et Referat efter 
Justitsprotokollen findes i H. Lillienskiolds Speculum boreale, p. 
199—208 (se Tillæg, Nr. 2). 



1) Frøiningsfjeld i Grong. 

2) i Vefsen. 

8) Jon Torchelsen er maaske den Jon Torkilson, som løb fra von Westen 
under hans Ophold i Grong i 1723 (se v. Westens Brev til Presteskabet j 
Jemteland af 1723, i Twå beråttelser om Lapparnes omwåndelse ifrån deras 
fordna widskeppelser och afguderi, p. 71, Stockholm, 1773, og Hammond, 
p. 451). 



No. 1] KILDESKRIFTER TIL DEN LAPPISKE MYTHOLOGI. 



69 




11^" 



70 J. QVIGSTAD. [1903 

Niels Knag, Vicelaugmand ofuer Varanger Laugstoel, fogit oe 
Sorenskrifter over Findmarchen giør witterligt, at Anno 1692 dend 
9: Februarij er Sageting holdet udj Wasøe. 

Underfogden Ole Andersen frembragte for Retten en Fin af 
Varanger ved Navn Anders Poulsen, formedelst han haver havt 
og brugt it instrument Runnebomen kaldet og derved øvet den 
slemme ugudelige Trolddomskunst, hvilken Runnebom blev den 7 
December passato fra hannem tåget og nu paa Tingbordet frem- 
lagt, og begiærede Underfogden, at samme Fins Bekiendelse om 
denne Runebome, som han udj sin Nærværelse samt Vicelaugmand 
Niels Knag og Finnelensmanden Poul Iversen, som hans Ord for- 
tolkede d. 8 decbr. passato, maatte hannem foreholdis og opiæsis, 
om hand dend ikke var gestendig, og hvis hand dend vedstod, 
formodede Underfogden, at deraf skulde fornemmis hans Trold- 
domskunst og Guds hellige Navns Misbrug, som han formente ei 
Ilden Straf burde afgaa, og var ermelte Andreas Poulsens forhen 
giorte Bekiendelse, som nu paa Tinget blev forelæst, saaledis: 

Sagde sig at være barnfød i Thorne Lapmark i Sverige og 
ved sine Mandsaar tilholdt i lang Tid ved Søsiden baade i Nord- 
landene og her i Finmarchen og disimidler contnbueret søskat og 
leding med anden Rettighed ligesom andre Søfinner, haver og mange 
gifte Børn her i Finmarchen for Vesten og her øster, som skatter 
til hans K. M. alene, af hvilke en i Vestfinmarchen ved Navn 
Christopher hand sagde at være en god Dokter, dog ikke kan 
Runebommens Dokterskab, men kan tale ved Sten og der faa Svar, 
hvad hand spørger efter, siger sig at være af et smal hundrede 
Aars Alder, som er fem Gange 20 Aar, og at have lært sin Vis- 
dom med Runebommen af sin Moder i sin Ungdom, og da han 
begyndte at lære, var han det første^) Aar vild og gal, dog ikke 
saa gal, at han giorde nogen Mand Skade, og lovede Gud ham 
da, at han al sin Livs Tid skulde faa god Lykke, men han sagde 
sig ikke se Gud, da han fik de Løfter, men saadanne Tanker kom 
ham stedse i Brystet, da han lærte. 

Af for indførte Bekiendelse svarede han til endel Punkter, at 



1) 2det og 3die tilf. AB. 



No. 1] KILDESKRIFTER TIL DEN LAPPISKE MYTHOLOGI. 71 

han ei kunde mindes, at hans Søn Christopher kunde tale ved 
Sten, dog ikke negtede, at han jo var en god Dokter, fragik nu, 
at han ikke var vild eller gal, da han lærde, og siger sig nu, at 
han lærde sin Kunst af en Fin ved Navn Anders i Thorne Lap- 
mark, men hans Moder gik ni Aar gal, da hun lærde, og at hun 
talte ofte ved Gud, item, at denne Runebom haver han ei selv 
giort, men faaet den af Anders Pedersen i Thorne Lapmark, som 
hannem lærde, ti samme Fin og sin Moder var af en Tro, 

Runnebomen, som nu er her tilstede, bekiendte han tilforn 
■selv at have giort, det han nu benegter, hvilken er meget slidt af 
dens idelige Brug. Den er af Fyrretræ, udhulet som en stor, rund, 
dog aflang Skaal, og siger han, at den duer intet, uden den er af 
Fyrretræ. I Bunden paa den haver han udskaaret 2de aflange 
Huller og er af Skaalens hele Træ imellem Hullerne, som han 
holder den med, med den venstre Haand, naar han spiller. Oven 
paa denne Skaal er fæstet et bered Skind ligesom paa en Tromme, 
og er samme Skind ligesom et Trommeskind, dog af bered Ren- 
skind, hvilket Instrument han kalder Runnebome. Ved Enderne 
af den hænger et Ræveøre, noch et Ræveøre, et Rævetryne og en 
Ræveklo, som han siger skal være Prunket paa Runebommen. Paa 
Skindet af denne Bomme haver han malet [med kogt Olderbark- 
vand, som giver rød Farve ^), først afdelt den med fire Streger, 
som giør fem Rader, og imellem hver Rad var efterskrevne Figurer 
malet, hver med sin Bemerkning saaledes: 

Udj den første Rad staar, efterat han nu bekiendte selv at 
have giort Runebommen, 

1. Et Menniskes lignelse, som han kalder ilmaris, det er 
storm og slemt veir; [naar han tilbeder Gud, da skal den samme 
indeholde og tilbagekalde sit slemme Veir, og han giør vel slemt 
Veir-j, men siger, at det er Synd at bede derom. 

2. Et Menniskes Lignelse, som han kalder diermis, det er 
Torden. Naar Gud bedes, saa hielper diermis, [at naar det er flo 



^) Fra [med sit blod, som er udskaaret under hans brost AH. 

-) Fra [den kand foruroeligc Søen, at Skibc og baade Ibrgaaer, iKxnd kand 

og forderve Jordens Grøde og llavets (isl<e og forskafte ondt Aar, hvorom 

Gud skal bedes, som hannem det skal tilstede h\'>. 



72 J. QVIGSTAD. [1903 

Veir med meget Regn, da kalder han det Veir tilbage igien, og at 
denne diermis haver ingen Magt, før Gud giver hannem Forlov.^) 
Han tilstod nu ogsaa, at ilmaris kan giøre ondt og slemt Veir til 
at beskadige Skibe og Baade, men diermis kan giøre godt Veir 
igien og forhindre det onde, naar han faar Lov dertil af Gud. 

3. En Vildrens Lignelse, som han kalder Goodde, det er en 
Vildren. Naar Gud bedes, da gives ved den Lykke til at faa skyde 
vilde Rener, og naar der spilles paa Runebommen, da dersom 
Ringen ikke vil danse til denne Ren, da faar han, som spørger 
efter god Lykke til Skytteri, ingen Ren den Gang, om han end- 
skiønt giør sin [Flid derefter.^) 

Udi den anden Rad. 

1. En rund Cirkel med en Streg igiennem. Den kalder han 
■peive, det er Solen; naar Gud bedes, da skal den give godt Sol- 
skin, let Luft og smukt Veir, helst naar Rensdyrene vil kalve, naar 
Korn og Hø skal voxe, og ellers give godt Veir, naar derom bedes. 

2. Et Menniskes Lignelse, som han kalder Jumal ham, det 
er Guds Barn, eller Guds Søn Christus ; naar han tilbedes, saa 
løser han af alle Synder. 

3. Et Menniskes Lignelse, som han kalder Junial-Etsiem,. 
det er Gud Fader. Han straffer alle Synder og ellers hielper, ja 
forskaffer, ja skikker [og straffer^), naar han derom bedes. 

4. En Kirkes Lignelse, som han kalder dom kirk*); den til- 
beder han, efterdi han den selv har giort og siger han at faa ved 
den Syndernes Forladelse, Siælens Salighed og en kristelig Død, og 
enten man dør eller lever, saa hiælper samme Kirke. ^) 



1) Fra [Skibe og baade i Storm og havs Nød ; den giver og god Lykke til 
Lands og Vands og redder i aid Ned og fare AB. 

-) Fra [yderste fliid, og naar denne Reen tilstedes at gaae løs, kand den for- 
skaffe andre vilde Reener at komme til den, der skal skyde; kand og bort- 
skreme vilde Reen, at mand ingen kand faae, den kand og foraarsage, at 
tamme Reen skal vel trives, og Ulvene med andre slemme D3T skal vige 
fra dem AB. 

3) Fra [straffer, og tilsteder forbeti^ og efterfølgende hvad de giør AB. 

-1) d. e. Dom-Kirken tilf. AB. 

^) :AB tilf. vil nogen have goed Lykke, 'da skal hand give dend Vox-Lys, 
Vil-d' Vare, Penge eller andet, hvilket leveres til Provsten til den Kirke som 

. . er næst hos, siden tilbedes Gud, og hannem erindres, at den Person har 



No. 1] KILDESKRIFTER TIL DEN LAPPISKE MYTHOLOGI. 73 

5. Et Menniskes Lignelse, som han kalder Engil, det skal 
være Gad den Helligaand. Naar han bedes, han løser af alle Synder, 
saa man bliver et nyt og rent Menneske, naar han vil hielpe. Den 
Gud, som tilbedes, som ofte meldet er, er de Lignelser og Figurer, 
som han afmalet haver efter Personerne i Guddommen, som han 
siger, at hans Moder hannem lært haver. 

Ellers staar hos hver Person i alle Rader en Staf afmalet, som 
han kalder Juncher Sabhe eller Stur Herr Sabbe, det er Junkers 
Staf eller Stor Herrens Staf; thi han siger ligesom Jordens Herrer 
haver deres Staf i Haanden, saa haver og disse Personer Stave i 
deres Hænder. 

Udi den 3die Rad. 

1. Et Menniskes Lignelse som kaldes St£ Anna , og siger han, 
at denne er Maries Søster og er i Raad med Marie, naar hun 
hielper; ellers kan denne intet giøre uden Maries Villie. 

2. Et Qvindfolks Lignelse, som han kalder og nævner paa 
adskillig Maade, Maria, Jumal^) Enne, Jumal^) Ache, det er 
Maria, Christi Moder, Guds Qvinde. Naar hun tilbedes, hielper 
hun særdeles 2) Barselqvinder. Hun hielper og til at løse fra alle 
Synder og hielper, ja tilbedes lige med Gud. 

3. 4. 5. Er 3de Menniskers Lignelse, som han kalder Julle 
peive, Julle herr, det er Julledage, Julleherrer, som raader Julen, 
oucM Jule^) Peiv'^) herr, første Julledags Herre, gougtJule^) peive 
herr, Anden Julledags herre, Gvolme°) JuP) peive herr, tredie Julle- 
dags Herre. Naar nogen vanhelliger disse Dage, da skal Gud straffe 
dend; men naar nogen holder dem ret hellig, og [den samme°) vil 
bede Gud om noget, da stilles de Dage frem for Gud, og foregives, 

givet det eller det til Dom Kirken, tilmed haver han og holdet sine hellige 
Dage efterrettelige, derfor formanes og bedes Gud om en goed Lykke til det 
eller det, særlig naar hand haver syndet, at faae Syndernes forladelse, og 
da beder formedelst Kirken og det Gode mand Kirken givet haver, om sin 
Siæls Salighed og om en god og kristelig død, saa hielper Gud ret mandelig. 

1) Jummal A. 

-) alle Ulf. AB. 

"0 Julle A. 

■*j Peive A. 

•''} Guolme AB. 

^) Fra [hand A. 



74 J. QVIGSTAD. [1903 

at den eller den har holdt de Dage hellige, og at Gud af des Aar- 
sage vil hielpe,-^) Videre vilde han ikke om de Dage bekiende. 
Udi den 4de Rad, 

1. En rund Cirkel, som han kalder Manna, det skal være 
Maanen; naar Gud tilbedes^), da giver den klart Skin og godt 
Natveir^), omendskiønt det er t3^kt, skyet Veir. Videre vilde han 
ikke bekiende. 

2 og 3. Er 2de Mends Lignelse, som han kalder [olmoug Mane 
Kirche'^), det er, Folk, som gaar til Kirke, hvilke han holder ikkun 
for en Bemerkning, ligesom andre Folk gaar til Kirke. ^) 

4. Er en Kirkes Lignelse, som han ksdder Kirche^), og skal 
betyde den Kirke, hvor han haver sit Tilhold ved ; til denne Kirke 
siger han baade sig selv og andre ofre, baade Voxlys, Penge og 
andet, dog ofrer ingen, medmindre de bliver hiulpen, hvilket Offer 
de siden leverer til Præsten til den rette Kirke, som denne afma- 
lede haver sin Bemerkning af; item naar nogen er syg eller haver 
Modgang paa Ren, eller andet ondt er nogen vederfaret, da bedes 
og loves til denne Kirke, og naar saa nogen bliver hiulpen, da faar 
Kirken, hvis lovet er.'') 

5. En Mands Lignelse, som staar paa den anden Side Kirken ; 
det skal være en, som kommer paa den anden Side og vil gaa 
til 8) Kirke.9) 

Udi den 5te Rad. 

L Et Qvind folks Lignelse, som skal være den bundne Dievel 
sin Qvinde^°), hvis Navn han siger sig ikke vide.^^) 



1) saa hielper Gud derfor udi alt hvis som begiæres tilf. AB. 

2) bedes AB. 

3) helst for vandrendes folk Ulf. AB. 

4) Fra [Olmoug Manne Kirch AB. 

^) AB tilf. Ved hvilke hand ligner en deel folk, at naar de gaaer i Kirke, kand 
hand forgiøre dem, naar hand meener dem ondt, kand og bevilge dem got, 
naar hand meener dem vel. ■ 

6) Kirch AB. 

') men det leveres til Præsten, og siger, at mand haver lovet den Præstes 
Kirke det i Nedsfald Ulf AB. 

8) eller fra Ulf AB. 

5) som kand giøres ved ligesom de forrige Ulf. AB. 

10) som er fandens Moder Ulf AB. 

11) men nævner hende den store Diævels Moder Ulf. AB. 



Nd. 1] KILDESKRIFTER TIL DEN LAPPISKE MYTHOLOGI. 75 

2. Et Menniskes Lignelse, som staar lidt nedenfor denne 
første, som han siger skal være [en Dievel, som dræber Folk og 
Mennesker, og skal være Siugdom.^) 

3. Et Menniskes Lignelse lige for denne, som meldt er, som 
han siger skal være den Dievel, som nu er løs og regierer i Hel- 
vede^) og^) svæver om i Verden, hvilken han siger sig ikke have 
Navn paa, og at denne rømte, da Gud bandt den anden Dievel,*) 
Herefter ommeldes, at^) da Gud fandt denne, da havde Gud Jern- 
sko paa og trødde denne i en stor Myr.^) 

4. Staar saaledes I I i : dette kalder han Hilvet Tol, det 

skal være Helvedes Ild ; denne Ild brænder [Menniskenes Siæl ') i 

Hekkede. 

o 

5. Staar saaledes Q. Dette kalder han Hilvet Tarve giedme, 

som skal være Helvedes Tjærekiedel, som koger Menniskenes Siæl ^) 
i Helvede. 

6. Staar saaledes \ \ \ dette kalder han Hilvet Haufd; 
det er Helvedes Grav, hvorudi kastes alle de Mennisker^), som 
tror paa Dievelen, og kaster Gud dem derudi. 

7. Et Menniskes Lignelse, som haver en Streg ligefra Halsen 
til en Støtte; denne kalder han [Hvenaales Ovolisis'^^), det er en 
[bunden Dievel i Lænke^^), som skal være den Dievel, som blev 
bunden, da Gud skabte Verden.^-) 

Til denne Runebomme haver han 2de Hamre, giort af Ren- 



^'i Fra [alle Slags Sygdom, som Spedalskhed, falden Syge, Vattersot og des- 
lige, som ellers er aen af Diævlene. Dend samme dræber Mennisker og 
bester, og er alle Slags beskadigelse som nogen paa Legemet kand veder- 
fares AB. 

-I og er den bundne Diævels Sen tilf. AB. 

3) Den AB. 

■ij som Ulf. AB. 

■') og AB. 

^j og saasnart Gud gik fra ham igien, da stoed hand op og lob bort ////'. AB. 

"; 7'';t< [Menniskens Legemer og Siæle AB. 

8) Siæle AB. 

•'; Menniskers Legemer AI;. 

^") Fra (Huenaales Guolises A, Huenaales Geuchses ?>. 

^1) Fra [Lenkebunden Diævel AB. 

^-; hand haver meget at sige i helvede, men intet i Verden Ulf. M'>. 



76 J. QVIGSTAD. [1903 

horn, som han kalder ziaarve vetzier; med den ene banker han 
idelig paa Runebommen, naar han noget vil forrette, tilmed haver 
han af Messing giort som en liden indhul Decsel^) med [en Messing- 
ring oventil ^), som han kalder palm. Denne sætter han paa Rune- 
bommen, som han viste her for Retten, og løftede ^) Runebommen 
op og ned med sin Haand, vrier og holder den af og til og ime- 
dens banker med Hammeren, og siger han at [ved Messingdecselen 
faar han at vide, om det eller det er sandt elles ei*), [bekiendte 
ydermere, at naar han spiller paa Runebommen for nogen og Dec- 
selen danser imod Solen, da har den en slem Lykke, han spiller 
for, men kommer den saa langt ned, at han staar ved en af dem, 
under den sidste Streg i den 5te Rad, da er Gud vred paa den, 
han spiller for, og maa den samme bede Gud meget, før Decselen 
vil gaa tilbage igien, saa Gud lader ham se, at han er et syndigt 
Menniske. Men danser Decselen ret om med Solen, da har den 
en god Lykke, han spiller for.") 

[Hernest antog han Runebommen og proberede med Undervis- 
ning, hvorledes han spiller, korsede først sig, saa Runebommen og 
læste Fadervor paa Carelsk og begyndte videre sin Bøn: ætziem, 
achie ja barne ja Engilen, væche don, med flere Ord; og skulde 
det være Gud Fader, din Moder, ja din Søn, ja den Helligaand, 
hielp nu, og derved slaar paa sine Billeder, og Decselen dansede 
op og ned, og han bankede med Hammeren og foreholdt Guderne 
disse Ord: Ja du Gud, som har skabt Himmel og Jord, Sol og 



1) dekkel A. 

2) Fra [messing Ringe udi AB. 

3) løfter AB. 

■*) Fra [Messingdekkelen svarer ham Gudernes Villie AB. 

5) Fra [Naar hand skal spille for Nogen og bede for dend samme om noget, 
da maa hand slaae paa Rune-Bommen og Dekkelen dandser op og ned; 
gaar da Dekkelen imod Solen og saa langt ned, at den kommer til en af 
de Figurer i denne sidste Rad, der Diævelens og Helvedes Afmaling er, og 
bliver der staaende, og ikke vil dandse tilbage igien, da er Guderne vred 
paa den, hand spiller for, og forkaster den samme med Liv og Siæl til 
helvede, saa hand ikke uden største besværlighed kand hielpes i Gudernes 
Gunst; hænder det sig og, at Dekkelen gaar ikke til den nederste Rad, dog 
imod Solen, da haver den, hand spiller for slem Lykke; men gaar den med 
Solen, haver han en god Lykke AB. 



No. 1] KILDESKRIFTER TIL DEN LAPPISKE MYTHOLOGI. 77 

Maane, ja Stierner, alle Mennisker, ja Fugle, ja alle Fiske og Ha- 
vet, og bekiender sine Synder : jeg er et syndigt Menneske, gammel 
og uværdig, better er det, jeg dør, end du ikke vil hielpe den, vi 
spør efter; derhos siger sig at giøre Løfte ikke at ville synde 
mere, med flere hans tilbedende Ord. 

Paa Tilspørgelse sagde han, at naar nogen er set Gand udi, 
kan han ved sine Guder tåge samme Gand ud og lade den komme 
i den samme, som haver den først udset, viiste, hvorledes han det 
giør, spiller paa Runebommen, at Decselen danser rundt om Bom- 
men, indtil den kommer ned paa en af de Figurer i 5te Rad, som 
er en af Dievlene; da viger Ganden af den, som haver hani, og 
i den, som ham har udset, sagde, at han har hiulpet mange i 
Sverig Lapmark, men ingen her i Landet. 

Tjufuer, derom sagde han og viste paa samme Maade som 
om Gand, at Decselen danser til en af Dievlene; da spiller han 
saa længe, at Gud straffer Tjufuen, som noget har stiaalet, saa at 
han tørkes og mavres, og at han bliver ligesom tørt Træ; 

Sagde sig og at kunne ved sin Bøn til Gud, naar han spiller 
paa Runebommen, forskaffe god Lykke til RensdjT, at Ulven dem 
ei skulle dræbe, og saa vel i andet erholde god L3^kke. 

Naar han hielper Barselqvinder, da spiller han paa Runebom- 
men, og faar han at vide Guds Villie, naar Decselen danser paa 
Runebommen; men for ingen Del ville sige at faa Gudernes Svar 
anderledes end naar Decselen danser ret om med Solen ; paa lige 
Maade faar han og Videnskab, hvorledes hans Folk lever hiemme, 
naar han er fra dem, saa og at faa Videnskab, hvor andre Folk 
lever, siger og, at hans Søn Christopher kan tale med Stene og 
der faa vide, hvad han spør efter; thi han har gaaet vild og gal, 
da han lærte, og at Christus har forbødet baade ham og hans 
Søn, at de ei maa giøre ondt, sagde og, at hans Søn Christopher 
fik af en Sten at vide det slemme Veir Ao. 86, da de mange Folk 
blev her øster, hvorfor han forbød, at ingen maatte ro den Dag, 
men som ingen vilde adlyde ham, ja ikke hans egen Broder, da 
blev de og borte. End sagde han, at idet han opløfter Runebom- 
men høit i Veiret, eller hans Søn Christopher løfter Stenen høit i 
Veiret, da faar de Svar, ligesom 2de Mennesker tales \-ed hverandre. 



78 J. QVIGSTAD. [1903 

Om alle disse Gierninger, han sagde sig at kunne forrette, 
vilde han ei tilstaa nogen af dem her i Landet at have øvet eller 
brugt og derhos protesterede paa sin Uskyldighed og at intet ondt 
have forrettet, eller nogen kan klage, at han nogen Menniske har 
giort ondt i ringeste Maade. Derhos paa Tilspørgelse sagde, at 
han ikke har forsvoret Gud i Himmelen eller sin Christendom, men 
naar han tilbad de afmalede Guder, mente han med dem Gud i 
Himmelen, og efterdi han fornemmer, at det er øvrigheden imod, 
at han bruger Runebommen, vil han den nu forlade og ligesom 
andre Folk tro paa Gud i Himmelen. 

Den følgende Dag blev han atter for Retten fremkaldt og paa 
Tilspørgelse svarede, at da han lærte Runebommens Kunst af sin 
Moder, skede det, fordi han vilde vide, hvor Folk lever langt fra,, 
om de har god Lykke, han derom spørger efter, om reisendes Folk 
skal have god Lykke, at ville hielpe Folk, naar de var i Nød, og 
ved samme Kunst ville giøre godt, hvilket hans Moder sagde, at 
slig Kunst skulde hun lære ham, men han selv ikke begiærede at 
ville lære. Ydermere blev han om adskilligt tilspurt, hvorved han 
alt tilstod den forrige Bekiendelse og den ikke udi noget forandrede,, 
ei heller vilde videre om sit Væsen beklende end det at være en 
Kunst og Spil, hvorved han intet ondt har forrettet.^) 



Fra „[Hernest antog han Runebommen" har AB: Da der spilles for nogen, 
kor/Jer hand først sig, dernæst Rune bomen nogle gange, og læser fader 
vor med andre bønner og Tilbedelser, som ei forstaaes, thi hand ikke læser 
det saa høyt, at mand det kand begribe, begynder med grædende Taare i 
dybeste Devotion sin' bøn saaledes; Atziem, achie, barne ja Engil seende 
paa sine billeder, sigende : O fader, din qvinde med din Søn og Engelen,. 
du som har skabt himmel og Jord, Soel og Maane ja Stierne, alle Menni- 
sker, ja alle fugle, ja alle fiske og havet, hielp nu N. N. og sig hannem 
N. N. og giør det for hannem, hand bekiender sine Synder for dig, hand 
lover aldrig at synde meere forsætlig imod dig, hielp du ham nu, hvad fleere 
Ord var kunde ei forstaaes, da hand saaledes længe havde bedet og suk- 
ket, derhos erklærende sig selv at være en grov Synder og uværdig baade 
for sin Alderdom, og for sine mange forseelser, som hand og afbad, lovede 
at tilgive alle Mennisker, hvad de ham fortørned haver, begyndte strax at 
banke med Hammeren og Dekkelen dandsede paa Runebommen op og ned 
af den bevegelse hand giorde med sin haand og de haarde Slag han slog. 
Fick hand ikke saadan Svar hand vilde, sagde hand, at endel af Guderne 



No. 1] KILDESKRIFTER TIL DEN LAPPISKE MYTHOLOGL 79 

I denne Sag faldt foreløbig følgende Dom: „Denne Sag op- 
settes, indtil høi øvrigheds Svar fra Kiøbenhavn indhentes." Men 
den Ilte Februar 1692 blev Anders Poulsen om Morgenen, medens 
han sov, dræbt med 3 økseslag af en forrykt Person, Villum Gun- 
dersen, der som Grund til sin Handling angav, at „Anders var en 
Troldmand, der havde forgiort en stor Del Folk og Baade, som 
var blevne borte." 

AB tilføier: „ Denne Kunst kalder hand Guds Kunst og Docter- 
skab, item at naar Gud ham svarer faaer hand det vide af Dekkelen. 
Eengang loed jeg som Dekkelen var bleven borte, da sørged hand 
og var bange, da hand fik den igien, loe hand heel høyt, og var 
hiertelig glad, læste og lovede sine Guder; hand sagde og, saafremt 
hand mister denne Rune bome, skeer ham, hans qvinde, ja børn, 
folk og alt det de havde, stor Ulykke, thi da kunde de ikke til- 
bede eller vide, hvor det skulle gaae dem. Paa Tilspørgelse sagde 
hand, heel vel at kunde skyde Gand ud, men det var Synd, hvilket 
Guderne ikke gierne vil tilstede, uden høy Aarsage, men naar no- 
gen haver forgiort hinanden eller giort andet ondt, og mand kom- 
mer til ham og beder om Guds Straf over den Person som saadant 
giort haver, da beder hand Guderne om stor Straf over hannem, 
og efter hand haver tilbedet saa spiller hand, og bliver da Straffen 
denne, at Gud forkaster ham lige ned i helvede med Liv og Siæl, 
og der faaer hand sin rette Løn, thi hand straX døer, eller og hand 
spiller saaledes, at det Onde, den første har giort, kand komme 
af det Menniske som det er sat paa, og vige tilbage paa den 
samme som det haver først udsat. 

Tyvstaalet Gods sagde hand heel læt at kunde skaffe tilbage 
igien, saa og lade en see Tyven, og naar hand vil saaledes spille, 
kand hand ved Gud og Dom Kirken straffe den som noget haver 
staalet, at hand skal tørkes op, forsvinde og mavres. 

ville svare og hielpe, og de andre vilde ikke, saa de vare ueens, da tilbad 
han atter de som ikke vilde hielpe, og raabte høyt som tilforn, foreholdende 
Guderne, at de ikke skulle være bange for Normand, thi omendskiont hand 
spiller i Normands huus, skal dog Normand ikke giore dem ondt, de maa 
ikke lyve, men sige ret Sandhed, den begiæres, vi begiær ikke de skal lyve, 
vi vil endelig vide, hvorledes det høver, vi spørger eftcr; dermed spiller 
hand paa nyt igien og fik endelig Svar etc. 



80 J. QVIGSTAD. [1903 

Desligeste, naar hand spørger Guderne, siger de ham, naar 
hand spiller, om Skib, baader, ja Mennisker, ja Reener og deslige, 
om det haver goed eller slem Lykke, naar hand og beder Guderne 
med Dom Kirken og de andre, som kand giøre got og ondt, da 
kand de forskaffe og giøre alt det onde de vil og mand begiærer, 
sigende derhos, at det var dog stor Synd naar saa skeede. 

Barsel Qvinder kand hand og hielpe, at de aldeles ingen Pine 
skal have, hvorudi Maria er den beste hielp. Naar hand er borte, 
og hand spørger Guderne om hans folkes og huuses Tilstand 
hiemme, giver de hannem derom vis Svar; det samme kand hand 
og spørge om andre folk, endog de ere nogle hundrede Mile borte, 
item sige, naar og hvad dag Skib skal komme, hvordan Skipperen 
er af Skikkelse, hvad og hvor mange folk hand har inde. Men 
see, sagde hand, vor Søn Christopher, hand sitter better Docter 
som vi, hand haver ofte tallet med Gud, hand haver Guds Viis- 
dom paa sit hoved, hand kand tale med Steen og Træ, naar hand 
vil, ligesom vi faaer Svar af Dekkelen paa Rune bomen, saa faaer 
hand Svar af Steen og Træ, men maaskee hand er Troldoms Docter 
ogsaa, thi hand haver gaaet mandelig gal og vild, da hand lærede, 
dog haver Christus forbødet baade ham og hans Søn at giøre ondt, 
ligevel vidste Christopher, sagde hand, det slemme Veir, som A9i 
86 skeede, da de mange Adennisker ved Waardøe blev borte, hvorom 
hand advarede sin broder, ei den Dag at roe, thi den Mand, bro- 
deren roede med, sagde hand, skulle blive borte, alligevel vilde 
broderen ei blive i land, derfor blev hand og med de andre. Jeg 
spurte ham og, om hand vilde lære mig sine Konster, saa at jeg 
kunde ligesom hand spille paa Rune Bomen, saa vilde jeg give 
hannem hvad hand hos mig vilde have, tilmed skulle hand blive 
fri og ingen Straf lide, sagde, det ret at være mit Alvor at ville 
lære, dog saa stiltsvigende, at ingen maatte det vide. Da hand ikke 
andet merkede end det var mit Alvor, loe hand hiertelig, og sagde, 
om jeg vilde lære, saa vilde hand med en god Villie give mig 
denne Rune Bome, thi da kunde jeg hielpe ham og alle hans Slegt. 
Jeg spurte ham, om jeg ogsaa skulle gaae et Aar vild og gal, 
naar jeg lærde, dertil svarede hand, maaske Nei, du har better 
forstandig paa din hoved, du taaler better stor Viisdom som fattig 



No. 1] KILDESKRIFTER TIL DEN LAPPISKE MYTPIOLOGI. 81 

Finnemand sin hoved, du giemer vel den Kloog og dend Guds 
Viisdom, ja den Docterskab uden gal, ja uden vild, see saa vi lærer 
dig, nu skal du først aabenbare for ald denne Gud, ja for Achien 
for Domkirk, ja ald med haab, ret aabenbarlig beklende ald din 
Synd du haver giort i denne Verden, som du kand mindes, saa 
skal du bede ald den Gud om forladelse, saa vi det hører, ja falde 
paa din bar Knæ og bede ham med ret hierte, der næst skal du 
love, du aldrig din Liv lang vil giøre meere slig Sjmd, og troe ja 
tænke i dit hierte hand er ret Gud, see saa hør hand Gud dig, 
saa hielper hand dig, hand giver ret strax forladelse og giver dig 
mandelig stor Viisdom, hand passer ikke syndig Menniske, naar 
hand ikke først beder om forladelse. 

Da hand dette havde talt, spurte jeg ham, hvad jeg meere 
skulle giøre, naar jeg skulle lære? hvortil hand spurte Guderne, 
som hannem svarede, du skal ikke sige hannem meer, før hand 
haver giort alt det som nu er sagt: jeg svarede det ingen lunde 
vil giøre, med mindre hand vilde sige mig det altsammen fra be- 
gyndelsen til Enden, hvorledes jeg skulle lære. Hand spurte Gud 
atter igien, hvor hand blev befalet mig ikke videre at sige, før jeg 
dem havde erklæret for Guder, bekiendt mine Synder for dem, 
bedet dem om forladelse, og derhos giort Løfter om et reent og 
helligt Levnet og endelig om den Viisdom jeg forlanget, da saadant 
ikke skeede, blev hand ikke tilfreds og græd meget. 

Om de folk, som kand spille paa Rune Bomen, siger alle finner, 
at de ere de argeste Troldmænd og Gandhunde som til -er, thi de 
læt kand forgiøre et Menniske med alt det hand eyer, ja sette den 
Onde af den eene og paa den anden, forvexle Menniskernes Lykke, 
at den, som før havde en ond Lykke, skal faae en goed Lykke, 
og den, som før havde en goed Lykke, skal have en ond, og fast 
giøre hvad de selv vil, thi de haver Diævelen skinbarlig hos sig; 
De ere og meget forfarne i samme Konst, som taler ved Steen og 
Træ, iblant hvilke er denne finds Søn, ved Navn Christopher, som 
har viist mig xMenniskers Gestalt i et beger brændeviin, har ladet 
en Tindkande dandse for sig paa bordet, manet en Jord frosen 
Steen at komme op til sig, med fleere hans gøgle Konster mand 
har seet af ham. Denne maatte lor nogle Aar forføye sig fra øst- 



82 J. QVIGSTAD. [1903 

finmarken formedelst en gammel finne Qvinde hand var ueens med, 
hvilke begge certerede udi Konsten med hinanden, og som hun 
var stærkere end hand i samme Konst, maatte hand reyse bort, 
men siden kunde hans Gand rekke længere end hendes, saa hand 
hende nu skal have forgiort, at hun optørkedes og døde. En an- 
den finn, som er temmelig klog, siger, at denne gamle finne Ovinde 
og forbemte Anders Poulsen ere gifte og haver havt bryllup udi 
helvede, hvorpaa hand har soret og det med Eed stadfæstet. 

Bemeldte Christopher og hans fader kunde iblant andet giøre 
mange puserlige Konster, særlig om Ovindfolk, om det er Kone 
eller Pige, som lader nogen ligge hos dem, kunde de sige, hvem 
det var, naar det var og hvor ofte." 



Tillæg. 

Fortegnelse over Haandskrifter i Danmark og Norge, 
der indeholder Oplysnmger om Lappernes Hedenskah og Overtro. 



1. Vardøhus Lens Justitsprotokol for 1627 — 1633 i Trondhjems 
Stiftsarkiv. Den indeholder under ^V4 ^627 en Bekjendelse 
af Lappen Ovive Baardsen i Talvik om, hvorledes han gjorde 
Bør, og om hvorledes man forfærdigede og brugte Runebom- 
men. Denne Bekjendelse er trykt i Tromsø -Tidende, 1843, 
No. 69, og efter Biskop Gunnerus' Excerpter (nu i Rigsarkivet) 
i Uddrag-i Skillingsmagazin, 1885, No. 20 og i B. M. Keilhau, 
Reise i øst- og Vest-Finmarken, p. 215 f. Den er benyttet 
af K. Leem, Beskrivelse over Finmarkens Lapper, p. 474, og 
Afsnittet om Runebommen er meddelt af J. Qvigstad i Journal 
de la société finno-ougrienne, III, p, 100 f. 

2. Speculum boreale, forfattet 1698 af Hafis Lillienskiold, Amt- 
mand i Finmarken 1684—1700, = No. 948— 949 fol. i Thotts 
Saml. i Store kgl. Bibl. i Kjøbenhavn, Afskrift i Kildeskrift- 
fondets Samling, No. 148. 



No. 1] KILDESKRIFTER TIL DEN LAPPISKE MYTHOLOGI. 83 

Afskriften (I, p. 92) indeholder Beretning om 3 lappiske 
Offersteder i Varanger: Bjerget Meitske inderst i Varanger- 
fjorden, Bjerget Meitske i Kjøfjorden og et Sted nær Komag- 
elven, samt Oplysning om hedenske Lappegrave ved Varanger- 
fjorden. Paa førstnævnte Offersted „ofrede Lapperne paa 
Bjergets øverste Flade fordum til den Afgud Storjunkeren" 
(sml. Leem, Beskrivelse, p. 432); i 1718 saaes paa delte Sted 
friske Renhorn (Hammond, Den nordiske Missions- Historie, 
p. 776). 

3. Instruks for Helligdagsvægtere i Varanger, dat. Vadsø "^-g 
1711, udstedt af „Erich lorich amptmand og Ludvig Christian 
Paus Proust" -= No. 227 fol. i Kallske Saml. i Store kgl. Bibl. 
i Kjøbenhavn. Den indeholder nogle Oplysninger om Varanger- 
lappernes Hedenskab. Den er trykt af Hammond, p. 28 — 34. 

4. Copie af Provst og Sogne Præst paa Vadsøe i Finmarken 
Ludvig Pauses Relation om Lappernes Afguderier og Vild- 
farelser, Dat. Wadsøe den 12 Martii 1715, = No. 227 fol. 
i Kallske Saml. i Store kgl. Bibl. i Kjøbenhavn. Den inde- 
holder 1) Opregning af Lappernes Offersteder i østfinmarken 
og delvis i Vestfinmarken (benyttet af K. Leem, Beskrivelse, 
p. 431 — 442 med nye Tillæg for Vestfinmarken), 2) Relation 
om de dievle og onde bedragelige Aander, som fordum har 
og endnu aabenbarer sig og aabenbarligen skal grassere blant 
endeel af finnerne. 

Paus b^^gger væsentlig paa Isac Olsens Meddelelser, tildels 
ogsaa paa egne lagttagelser. Han opregner følgende „Djævle" : 
1) Noidegadzer [noaidde-gazsé], 2) Jullegadzer [juovlla-gaz2e\ 
3) Toento [doanta\ 4) V^uocko, 5) Jammisgadzer [jamis-gazze\ 
6) Æimogadzer, 7) Jammissteller, 8) Jammiscuser [jamis-kus], 

9) Giedtnis og hans Frue Atzien [Jetanas og Accis-ædne], 

10) Tziackalag [cakkalaggak, pl.], 11) Aillis [atlas 1, ailes], 
12) GoUe-sparra-alma, „Guldrings og Sølvspenders Mand", kal- 
des ogsaa Passe Irgie [basse irgge], 13) Oddesagga-gadzer 
[oddasakka-gazze\ 14) Snolla-gadzer [snoaUa-gaøee], 15) Stalla 
[stallo], 16) Wessedursses [finsk vesi-tursas], 17) Govitter 
[guvitter\, 18) Passe ulma [basse almai\. 



84 J. QVIGSTAD. [1903 

5. Om Missionsvæsenet. En Samling Aktstykker, = No. 421 qv. 
i den Holstein-Ledreborgske Haandskriftsamling i Store kgl. Bibl. 
i Kjøbenhavn, Afskrift i Kildeskriftfondets Samling, No. 313. 

No. 17. Brev, dat. Talvik ^/^ 1716 fra Missionær Jens 
Bloch til Thomas von Westen om et lappisk Offersted paa 
Akka-njargga i Kvalsund i Hammerfest Prestegjeld (se Ham- 
mond, p. 737 f.). 

No. 26. Indberetning til Missionskoilegiet fra Provst i øst- 
finmarken, Hr. Paus, dat. Varanger ^7ii 1717, indeholder en 
Bekjendelse af Noiden Jon Andersen, født i Tromsø Distrikt. 

6. Defekt Manuskript i liclen Oktav af Isac Olsen, forfattet efrer 
1715, opbevares for Tiden af Rektor J. Qvigstad i Tromsø. Det 
har bestaaet af p. 1 — 196 og med ny Paginering p. 170 — 500; 
p. 1 — 68 og 474 — 500 mangler, og p. 469 — 474 er defekte. 
Manuskriptet indeholder først (p, 1 — 195) en værdiløs historisk 
Indledning; derpaa gaar Forfatteren over til at omtale, hvad 
han selv har erfaret blandt Lapperne i Finmarken „om de 
Dievele og satans Engle som er iblant Lappefinnerne og aaben- 
barer sig for dem og lærer dem troldom og afguderi og om 
de onde aander og Geister som tiener finnerne." Beretningen 
er naiv og tautologisk, men paalidelig og af stor Betydning, 
da den viser Forskjellen mellem Lappernes Overtro i Finmarken 
og i de sydligere Egne. I en Ansøgning til Missionskoilegiet, 
dat. Kjøbenhavn ^/jo 1720, anfører Isac Olsen, at han har 
forfattet og leveret von Westen „en liden Bog om Lappernes 
Vildfarelse og Overtroe, som jeg fik igjen at overse, som jeg 
og har gjort. Overleverede jeg og i Trundhjem til Hr. Lec- 
toren en skreven Bog om Lappernes Vildfarelser i Troen, for- 
bedred og vidtløftigere end den forrige omtalte, hvilken nu 
siges, at Ds. Excellence grev Reventlov skal have en Copie 
derudaf. Samt og et andet mindre om samme Materie, nemlig 
Lappernes Overtroe, som og er leveret til von Westen." Disse 
Skrifter synes at være tab te og er vistnok forskjellige fra det 
hos Udgiveren beroende Manuskript. 

7. Brev fra Thomas von Westen til Missionskoilegiet, dat. Trond- 



No. 1] KILDESKRIFTER TIL DEN LAPPISKE MYTHOLOGI. 85 

hjem 28/g 1723, = No. 227 fol. i Kallske Saml. i Store kgl. 
Bibl. i Kjøbenhavn, aftrykt af Hammond, p. 480 — 485. 
8. En Kort heskrifning om Kongl. Missions CoUegio i Danne- 
mark, om Missionen, lapp-Scholarne och lapparhes faselige 
afguda-dyrkan, med mehre, forfattat in Martio 1727 af -Henne 
Forhus, =^ no. 76 qv. i Trondhjems Videnskabsselskabs Haand- 
skriftsamling. Dette MS. findes ogsaa i Kjøbenhavn: No. 988 
fol. i Nye kgl. Saml. i Store kgl. Bibl. og i Stockholm No. 89 
qv. i Kgl. Bibl. 

Forfatteren, Henr. Joh. Forbus, f. 1674, var Kyrkoherde i 
Nedre Torneå 1706 — 1725 og Provst. Hans Beretning viser 
en paafaldende Overensstemmelse med følgende Skrifter: 

1) „Relation om Lappernes Afguder" af en ukjendt Forfatter, 
benyttet af Leem i hans Beskrivelse over Finmarkens Lap- 
per, p. 409—419, 

2) „Efterretning om Finners og Lappers hedenske Religion^' 
i Skand. Litt.-Selskabs Skrift. II, 1807, af Sigvard Kildal, 
Missionær i Ofoten og Tysf jorden 1729 — 1734, indsendt 
1730 til Kancelliraad Thomas Bredal. Af Sigv. Kildals 
Angivelser p. 466 og 472 f. sammenholdt med Hammond, 
p. 255^ fremgaar det, at Kildals Beretning er forfattet i 
April 1730. 

3) Efter r eininger om den lappiske Mythologi, meddelte af 
Chr. Ganander i hans iMythologia Fennica, Åbo 1789 efter 
et Manuskript af Linert Sidenius, Missionær i Senjen 
1725 — 1728. Ganander oplyser, at dette Manuskript ^7io 
1726 blev afsendt fra Ibbestad til Kyrkoherden Johan Torn- 
berg i Jukkasjårvi og af ham Vi 1728 til Provst Henr. 
Forbus ; han bemerker, at det er overensstemmende med 
en anden dansk Missionær Jøns Kijhldals Berettelser. 
Mellem Gananders Efterretninger og Relationen hos Leem 

er Overensstemmelsen saa stor, at man med v. Dilbcn (Om 
Lappland och Lapparne, p. 215) maa antage, at den „ukj endte 
Forfatter" hos Leem har været L. Sidenius. 

Jeg antager, at saavel Henr. Forhus som Sigv. Kildal 
og L. Sidenius har benyttet en fælles Kilde, og dette maa 



86 J. QVIGSTAD. 1 1903 



være Optegnelser af Jens Kildal. Denne Mand, f. 1683, var 
fra 1721 Missionær i Salten og virkede især i Ofoten og Tys- 
fjorden. Før Thomas von Westen paa sin 3dje Missionsreise 
i August 1722 kom til Ofoten, havde Jens Kildal ikke udfor- 
sket Lappernes Hedenskab (Hammond, p. 838); men nu gjorde 
von Westen dette. Jens Kildal blev hans Ledsager paa Re- 
sten af Reisen og havde saaledes god Anledning til at blive 
bekjendt med Lappernes Hedenskab i Nordland og Trond- 
hjems Stift. I 1725 var J. Kildal i Vesteraalen og tog af 
Lapperne der Bekjendelser om deres Hedenskab (Hammond, 
p. 841); disse blev sendte til von Westen. I 1727 opholdt 
Kildal sig 4de— 13de Marts i Torneå, og Forbus oplyser, at 
alt, hvad der i hans Beretning er indført om Lappernes Af- 
guder, Afgudsdyrkelse, Missionen, Skolerne m. m., er til selve 
Meningerne og Sammenhængen forelæst Missionæren Hr. Jøns 
Kihldal ved hans Ophold i Torneå og af ham stadfæstet saa 
virkelig at være i Hr. Borgermesteren Seger Svanbergs Nær- 
værelse. Da Forbus forfattede sin Beretning i Marts 1727 og 
da endnu ikke havde erholdt Sidenius' Manuskript, maa han 
have faaet sine Oplysninger af J. Kildal, og Overensstemmelsen 
mellem Forbus' Beretning og Sidenius' Manuskript samt Sigv. 
Kildals „Efterretning" maa forklares saaledes, at J. Kildal alle- 
rede tidligere har forfattet en Beretning om Lappernes Heden- 
skab, der er bleven benyttet saavel af L. Sidenius som af 
hans Broder Sigvard Kildal. J. Kildal, von Westens høit be- 
troede Medhjælper og Fuldmægtig i Nordlandene, var som 
ingen anden Missionær kjendt med Lappernes Hedenskab og 
havde de bedste Betingelser for at give en Fremstilling deraf. 
Af hans Skrift „Afguderiets Dempelse" (se 11 i det følgende) 
sees, at Forbus i 1728 sendte et Skrift til L, Sidenius og 
Simon Kildal, „hvilket handlede om, at alle Lapper have været 
Afgudsdyrkere, og at de have havt mange Guder", og „be- 
gjærede, at de vilde stadfæste begge disse Ting." L. Side- 
nius'^) afgav da følgende Erklæring: „Jeg har befundet, at 



1) Sidenius arbeidede 1725 og 1726 paa mange afgudiske Lapper til Omven- 
delse, baade sør ved Trondhjem, saa og paa nordre Steder, fornemmelig 



No. 1] KILDESKRIFTER TIL DEN LAPPISKE IVIYTHOLOGI. 87 

Lapperne har havt efterfølgende Guder : Passevare Olmai, 
Passev^are Neyda, Passevare Sarva, Passevare Guli, Wurnes 
Lodde, Nemo Guli, Poskjo Akka, Maderakka, Uxakka, Jabme 
Akka, Maylmen Radien, Kjorva Radien, Rana Neyda, Passe- 
vare Lodde, J.eyb Olmai, Sarakka, Biex Olmai, Kjase Olmai. 
Disse har været de fornemste Guder blant Lapperne; men de 
har ellers havt mangfoldige andre. Umeå, Pita og Ingerman- 
lands Lapper, som skatter baade til Norge og Sværik, har 
synderlig gjort deres Bekjendelser og tilstaaet dei-es Afguderie. 
— Maylmen Kadiens og Sarakkas Alterens Sakramente har kun 
været brugt sør i Landet, men ikke Nor." (Buxnæs '^^jrj 1728). 
Simon Kildal^) erklærede: ,.Jeg bevidner, at blant mange 
Lappe-Guder, som jeg ikke er synderlig bekant om, er disse 
mig bekante: Passevare Olmaj osv. (som L. Sidenius). Disse 
vare dyrkede i Follerne [Nord- og Sørfolden i Salten], Salt- 
dalen og Lapmarken, som grænser til Nord- og Sør Huttene 
[Kvikkjok og Silbojok], hvilket jeg oprigtigt har faaet at vide 
af Lapper, som jeg har havt i hemmelig aandelig Behandling, 
da de vare blevne omvendte." (Nor- Folien ^^/g 1728). 
9. Kort og udførlig Beretning om Dencl saakaldede Gem Som 
Finnerne, og de, som boe i Findmarken øve deres Troldoms 
Konst med og Kaldes At Skyde eller gjøre Gan. Allerunder- 
danigst offereret Konning Friderich den Fjerde a f Hans Løn- 
borg Sognepræst til P>uering og Vitved Sogner, = No. 1559 
qv. i Nye kgl. Samlinger i Store kgl. Bibl. i Kjøbenhavn (e 
MS. Magnæi No. 894), Afskrift i Kildeskriftfondets Samling, 
No. 262, og = No. 228 fol. i Kallske Saml. i Store kgl. Bibl. 
Forfatteren, Hans Hansen Lønborg blev født 1653 og var 
1686—1730 Prest i Fruering (ved Skanderborg). Dette Skrift 
indeholder intet af Betydning; det er trykt i Vardøposten, 1885, 
No. 4. 7. 11 efter en Afskrift i det norske Rigsarkiv. 



gjorde han adskillige Reiser op paa Fjcldene til dem, og der stræbede til 
deres Omvendelse (J. Kildals „Arguderiets Dempelsc"). Han blev 1725 be- 
skikket til Missionær i Senjen og blev 1728 Vicepuslor til Buksnes i Lofoten. 
Simon Kildal var i 1726—1728 Lærer for Lappeine i Saltdalen, Folden og 
omliggende Steder. 



88 J. QVIGSTAD. [1903 

10. Epitomes historiæ missionis Lapponicæ ^mrs prima. Anlan- 
gende de Nordske Lappers Hedendom og Superstitioner, = 
No. 603 qv. i Kallske Saml. i Store kgl. Bibl. i Kjøbenhavn, 
Afskrift i Kildeskriltfondets Samling, No. 293, forfattet af Mag. 
Hans Skanke, f, 1679, 1709 Konrektor, 1732 Rektor ved 
Trondhjems Kathedralskole, 1738 Sogneprest til Melhus, død 
1739. Erich Johan Jessens „Af handling om de norske Finners 
og Lappers hedenske Religion, med en Tegning af en Rune- 
Bomme" (Tillæg til Leems Beskrivelse) er med nogle Foran- 
dringer i Udtryksmaaden og med nogen Omstilling af Stoffet 
helt og holden tågen fra Skankes Manuskript; første Del af 
§ 14 hos Jessen er dog hentet fra No. 7 i denne Fortegnelse 
(et Brev fra Thomas von Westen). Skrivemaaden af de lap- 
piske Navne har Jessen bragt i Overensstemmelse med Leems 
Lappisk. Den Runebomme, som Jessen afbilder efter p. 2, 
er en Gjengivelse af Skankes Tegning af en Runebomme; 
Skankes Navne paa Figurerne peger hen paa, at Runebommen 
var fra Trondhjems Stift, saaledes No. 17 konso (Ulv), No. 36 
hjøro (Bæver), No. 38 biri (Bjørn), No. 39 laule (Maar). 

Mag. Skanke havde som Student 1701 om Sommeren op- 
holdt sig paa Tromsø og da lært Lappisk. 1705 blev han 
Famulus hos Biskop Peder Krog og fulgte ham paa hans 
Visitats gjennem hele Finmarken. Da von Westen var død 
1727, tog Skanke til sig alle hans Papirer. Efter en Forteg- 
nelse i Trondhjems Stiftsarkiv indeholdt disse blandt andet: 

5. Finnernes Bekjendelser fra Tromsøen til Nommedalen, 

6. En Bog med Bekjendelser af Overhaldens Finner, 

7. ,, ,, ,, ,, ,, Snaasens Finner, 

18. ,, ,, ,, ,, ,, Inderøens og Selbos Finner, 

21. ,, ,, ,, ,, ,, Merakers Finner, 

25. ,, ,, „ „ ,, Beitstadens og Snaasens 

Finner, 
27. ,, ,. ■,, ,, ,, Overhaldens Finner, 

af Pet. J. Muus, 1723. 
Paa Befaling af Missionskollegiet forfattede Skanke efter 
von Westens Død Epitome historiæ missionis lapponicæ, der 



No. 1] KILDESKRIFTER TIL DEN LAPPISKE MYTHOLOGI. 89 

Stykkevis nedsendtes til Kjøbenhavn i 1728 og 1729; Resten af 
Missionshistorien nedsendtes til Kjøbenhavn ^^/g 1730. Skanke 
bygger paa von Westens Optegnelser ; disse er gaaet tabt, da 
ingen tog vare paa dem efter Skankes Død (Hammond, p. 589). 

11. Afguderiets Dempelse og Den sande Lærdoms Fremgang 
(En Prædiken). — Samt dens Appendix, handlende om Lector 
Hr. Thomas von Westens Arbeyde paa de Aar 1722 og 1723 
til Nordlandenes og Trondhjems Amts afgudiske Lappers Om- 
vendelse, og om den store Omvendelse, som derpaa fulgte, af 
Jens Kildal, dat. Kjornes [i Tysfjorden] ^^/^ 1730, = No. 815 
fol. i Thottske Saml. i Store kgl. Bibl. i Kjøbenhavn, Afskrift 
i Kildeskriftfondets Samling, No. 270, og i det norske Rigs- 
arkiv. 

Skriftet er nærmest bestemt til Veiledning for Lappeskole- 
mesterne til at omvende afgudiske Lapper. J. Kildal (om 
hvem se under No. 3) beretter, dels efter hvad han selv har 
hørt af Lapperne, dels efter Thomas von Westens Konfessions- 
bøger, som han flittig har læst i. Han behandler især Lap- 
perne i Senjen og Salten og meddeler Oplysninger, som ikke 
har været kjendte af Skanke (se No. 12). Den vigtigste Del 
af Skriftet er Appendix, i hvilket han behandler Lappernes 
Afguderi i 7 Poster: 1) Om Lappers Sjælers Afkom [Oprin- 
delse], og hvor de komme hen, samt om deres Legemers Af- 
kom, og deres Endeligt. 2) Om den Foragt, som Qvindekjønnet 
er udi for Leyb-Olmaj. 3) Om Noyder, og andre afgudiske 
Lappers Runen. 4) Om Noydens spiritibus familiaribus. 5) Om 
Lappernes Omdøbelse. 6) Om Maylmen Radiens og Sarakkas 
Alterens Sacrament. 7) Om Lappernes Offringer. 

Man har af Jens Kildal en Beskrivelse af Runebommen, 
trykt i Trondhjems Videnskabsselskabs Aarsskrift for 1896, 
No. 4, p. 46—53. 

12. P. Schnitler, Examinations-Protokol i Grænsereguleringens 
Arkiv i det norske Rigsarkiv : Om et Offersted (Forrevæggen) 
i Ofoten (Vol. 3, p. 264) ; om et Offersted (Kviteberg) i Kvæn- 
angen i Tromsø Amt (Vol. 4, p. 343). Beskrivelse af Rune- 
bommen og Beretning om et Afgudsbillede af Træ paa Fjeldene 



90 J. QVIGSTAD. KILDESE^R. TIL DEN LAPP. MYTHOLOGI. [1903 No. 1] 

Øst for Tydalen paa den svenske Grænse (Vol. 7, p. 19, 20—22), 
aftrykt af Y. Nielsen i Det norske geografiske Selskabs Årbog I, 
p. 40). 
13. Om Lappernes Væsen i Levemaade og A f guds- Dyrkelse i 
Nordlandene fra forrige Tiider, = No. 947 fol. i Thottske 
Saml. i Store kgl. Bibl. i Kjøbenhavn, Afskrift i Kildeskrift- 
fondets San:iling, No. 263. 

Beretningen om Lappernes Afgudsdyrkelse er hentet fra 
J. Kildals Appendix og hans Beskrivelse af Runebommen (se 
No. 11) og indeholder intet nyt. Forfatteren synes at have 
været bosat i Bodø Prestegjeld og maa have skrevet efter 
1752, da der i Af handlingen omtales en Lap i Bodø Preste- 
gjeld, der døde i 1752, og hvis Søn Forfatteren kjender. Be- 
retningen handler om Lapperne i Nordlands Amt og Senjen. 



I sin „ Beskrivelse over Finmarkens Lapper" behandler -ST. Z/eem 
i k. 18 — 20 Lappernes Afguder, Ofringer, Troldom etc. Hans Kilder 
har været, foruden hans egne lagttagelser, de finmarkske Justits- 
protokoUer fra det 17de Aarhundrede (se frg. Fortegnelse, No. 1, 
og Niels Knags Relation), Relation om Lappernes Afguder (se For- 
tegn., No. 8), Lillienskiolds Speculum boreale (se Fortegn., No. 2), 
L. Paus' Relation (Fortegn., No. 4), formodentlig ogsaa Optegnelser 
af Isac Olsen. Hvad Leem beretter om Troldkvinder p. 452 — 464, 
har han hentet fra de finmarkske JustitsprotokoUer fra det 17de 
Aarh.; men disse Troldkvinder var alle norske. Den Runebomme, 
som findes af bildet hos Leem, Tab. XC og XCI, og som havde 
tilhørt en Lap fra Merakerfj eldet (p. 467), er den samme, som 
findes afbildet i Friis' Mythologie, Runebomme No. 6, og som efter 
Friis findes i Bergens Museum. 



TWO NEW LITHOTHAMNIA 



BY 



FOSLIE 



DET KGL. NORSKE VIDENSKABERS SELSKÅBS SKRIFTER. 1903. NO. 2 



AKTIETRYKKERIET I TRONDHJEM 
1903 



Lithothamnion monostromaticum Fosl. mscr. 

Thallus forming crusts of indetinate shape on Nitopliyllum, 
monostromatic except in the neighbourhood of the conceptacles. 
Sporangia-conceptacles subprominent, flattened in the central parts, 
250 — 400 iJ- in diameter. 

The plant forms at first delicate suborbicular crusts on Nito- 
phyllum, which little by little become confluent and at length form 
somewhat extended crusts of indefinate shape. Occasionally new 
crusts may be formed upon the primary. Judging from a scanty 
material the species is monostromatic except where reproductive 
organs appear or are in development. When seen from the surface 
the cells are partly square with a little rounded corners, 7 — 10 />- 
in diameter, partly and most frequently more or less elongated, 
or up to about 15 /^ long. On a vertical section they are somewhat 
rounded and of about the same diameter as seen from the surface, 
or slightly elongated partly in horizontal partly in vertical direction. 

The conceptacles of sporangia are at first convex, subpromi ■ 
nent, circular in circumference or now and then almost oblong 
when seen from above. Afterwards they frequently appear to 
become decorticated in the central parts and flattened, or occasio- 
nally almost disc-shaped, 250 — 400 jj- in diameter and traversed 
by a number of delicate musiferous canals. The sporangia are 
four-parted, about 60 /^ long and 30 // broad. The conceptacles 
of cystocarps are hemispheric-conical, rather low and of about the 
same diameter as the former. A few smaller conceptacles in com- 
pany with de preceding are perhaps those of antheridia. 

The species stands nearest to Lithothamnion corticiforme. 
It is hitherto only known from New Zealand. 



4 M. FOSLIE. TWO NEW LITHOTHAMNIA. [1903 No. 2] 

Lith thamnion lamell a tum Setch. et Fosl. mscr. 

Thallus lamellate, scantil^^ prolificating, horizontally extended 
and partl}^ attached ; conceptacles of.sporangia subprominent, flattened 
in the central parts, 350—600 ji in diameter. 

This species forms suborbicular or irregular lamels, which in 
the specimens seen are scantilj^ prolificating, 2 — 3 cm. in diameter 
and 300—500 jj- thick. It seems to have been loosely attached 
to rocks or stones and at the same time covering or in part attached 
to other Algae, especially Corallina, but on the other hand rather 
clinging to the substratum, with more or less free margin, somewhat 
lobed and undulate. In the lower part of the plant small scutellate 
or cupulate new thalli occasionally are formed, which little by little 
become confluent, partly resembling similar formations in LitJio- 
X>hyUum expansum. 

A vertical section of an almost freely developed part of a 
crust shows a vigorous hypothallium composed of cells which are 
frequently 18 — 32 /^ long and 5 — 8 jj- thick, sending forth rather 
short perithallic rows partly upwards, partly here and there even 
downwards too. The perithallic cells are much varying in length, 
partly almost square, partly and most frequently vertically elon- 
gated, 8 — 15 //-, now and then 18 jj. or occasionally even up to 
24 IX long. 

The conceptacles of sporangia are developed almost every- 
where except in the peripherical portions of the thallus and are 
as a rule crowded. They are subprominent, at length flattened 
or now and then slightly depressed in the central parts, 350 — 600 /x 
in diameter when seen from above, traversed by 40 - 60 coarse 
muciferous canals. The sporangia are four-parted, about 250 // 
long and 120 fi broad. 

The species stands near to L. syntrophicum and in structure 
it also approaches L. conchatum. On the other hand it reminds 
one much of certain forms of L. lichenoides. 

It is only known from California, where it has been collected 
•at Dypress Point, Aionterey County by W. A. Setchell and 
R. E. Gibbs. 



iJBER DIE MAUSER DER 
LUMMEN UND ALKEN 



VON 



DR. GUST. SWENANDER 



DET KGL. NORSKE VIDENSKABERS SELSKÅBS SKRIFTER. 1903. NO. 3 



AKTIETRYKKERIET I TRONDHJEM 
1903 



In H. Gråtkes Arbeit, der Vogelwarte Helgoland, 2 Auflage, 
herausgegeben von Prof. Dr. Rudolf Blasius findet man af Seite 
160 die Angabe, dass bei den Lummen, Uria, und den Tordalken, 
Aka torda, die Verånderung vom Winter- zum Sommerkleide durch 
Farbenwechsel ohne Mauser vor sich gehe. Ich habe dieses Jahr 
Gelegenheit gehabt, diese Sache nåher zu studieren, und ich habe 
gar nichts gefunden, was flir einen solchen Farbenwechsel språche, 
vielmehr habe ich in allen Fallen eine unzweideutige Mauser kon- 
statieren konnen. 

Am 28. Januar dieses Jahres erhielt ich aus Brono an der 
Vestkiiste Norwegens 4 Exemplare von Uria grylte. Von diesen 
erwies sich eines als ein junger Vogel. Die Flisse waren blassroth, 
die meisten Federn an der Brust, dem Bauch und den Seitenpartieen 
hatten einen schvvarzen Randsaum, welchen besonders an der letzt- 
gennanten Stelle ziemlich breit war. Auch die kleinen unteren Flii- 
geldeckfedern und die oberen weissen, welche den Spiegel bilden, 
hatten schwarze Spitzen. Bei den alten Vogeln sind alle hier er- 
wåhnten Federn, an der Spitze rein weiss. Der erwåhnte junge 
Vogel zeigte noch keine Spur eines Federwechsels. Die tibrigen 
3 Individuen waren alte Vogel, und alle waren in voller Mauser. 
Der eine, ein Aiånnchen, war iiber den ganzen Korper schwarz 
und weiss gescheckt. Uberall sah man hervorsprossende schwarze 
Federn. Auch auf dem Rucken wo die Federn im Winterkleide 
zum grossten Teile schwarz mit weissen Randsåumen sind, einige 
wenige, besonders gegen den Biirzel hin, ganz schwarz, fand 
ein deutlicher Federwechsel stått. Alle neuen Federn hatten einen 
griinlichen Schimmer und unterschieden sich dadurch leicht von 
den spårlichen, noch steckenden, ganz schwarzen Winterfedern, 
welche im>mer dunkelschwarz sind. Die einzigen Federn, welche 
nicht gewechselt wurden, waren Steuer-, Schwing- und Fiiigel- 
deckfedern. Diese sind ja auch ganz gleich im Winter- und 
Sommerkleide. An den zvvei iibrigen Exemplaren einem Weibchen 



GL'ST. SWE ANDER. [1903 



und einem Månnchen, war die Mauser nicht so weit gediehen, 
die schwarzen Federn hatten im allgemeinen nicht eine solche Lange 
erreicht, dass sie zwischen den vveissen zum Vorschein gei<ommen 
waren. Uberall sah man jedoch den Beginn einer Mauser wie bei 
dem vorher beschriebenen Månnchen. Zu ervvåhnen ist, dass bei 
den letzten zvvei Individuen die ro the Farbe der Fiisse nicht so stark 
war wie bei dem Månnchen in weiter vorgeschrittener Mauser. 
Die Fiisse sind ja auch wie bekannt rother im Sommer- als im 
Winterkleide. 

Am 5. Februar erhieit ich von derselben Stelle eine Sendung 
von 6 Uria grylle, zwei junge und 4 alte Exemplare. Die er- 
steren zeigten keine Zeichen einer Mauser. Bei den letzteren war 
die Mauser in voUem Gang, und eines trug sogar ein beinahe 
vollståndiges Sommerkleid. Nur am Bauch und unter der Kehle 
fanden sich noch einige weisse Federn. Die ånderen befanden sich 
in verschiedenen Stufen der Mauser, so dass sie deutlich zeigten, 
in velcher Ordnung die Federn geweselt werden. Zuerst wird 
der Riicken und der Biirzel schwarz, sodann in folgende Ord- 
nung Brust, Bauch, Hinterhals, Kopf, Vorderhals und Kehle. Verein- 
zelte weisse Federn stecken jedoch zuweilen am Bauch, nachdem 
die meisten iibrigen Partieen vollståndig schwarz geworden. 

Noch Anfang Mai entheilt ich junge Uria grylle, welche ihre 
Mauser noch nicht begonnen hatten. Alle alten Exemplare waren 
dann in vollem Sommerkleide. 

Von Uria troile erhieit ich am 8. Mårz dieses Jahres aus 
Hitteren zwei Exemplare, ein Månnchen und ein Weibchen. Jenes 
trug schon ein vollståndiges Sommerkleid, und dieses war mit der 
Anlegung desselben sehr weit gekommen. Die Seitenpartieen des 
Kopfes und die Vorderseite des Halses waren beinahe vollståndig 
schwarz, nur hie und da , steckten vereinzelte weisse Federn. Die 
Kehle war noch weiss, aber mit zahlreichen hervorsprossenden 
schwarzen Federn zwischen den alten weissen. Auf denjenigen 
Partieen, welche im Winterkleide weiss sind, waren alle schwarzen 
Federn neu, auf den sowohl im Winter- als im Sommerkleide gleich 
gefårbten Partieen konnte ich degegen keine Mauser konstatieren. 
In der Sammlung des hiesigen Museums giebt es ein Exemplar im 



No. 3] UBER DIE MAUSER DER LUMMEN UND ALKEN. 5 

April geschossen, das vom Winterkleide noch einige wenige weisse 
Federn an der Kehle trågt. Wie Collett^) bemerkt, kann man je- 
doch viel spåter Exemplare in voller Wintertracht bekommen. So 
erhielt ich ein au f Brono am 28. Mai geschossenes Exemplar das 
noch beinahe volles Winterkleid trug, ein anderes von var. ringvia, 
war an Kehle, Vorderhals und Kopfseiten schwarz und weiss ge- 
scheckt, ein drittes Exemplar war in voller Sommertracht. Wie Collett 
halte ich dafiir, dass es die jungen Vogel sind, welche das Sommer- 
kleid so spat annehmen. Die ersten zwei Exemplare waren nåm- 
lich ein Weibchen und ein Månnchen mit gar nicht angeschwoUenen 
■Generationsdrusen, das letzte war ein Månnchen mit stark ange- 
sch\\'ollenen Hoden. Auch finde ich die Schnåbel der vorigen 
etwas schlanker als bei sicher alten Exemplaren und die Farbe des 
Riickens mehr grauschwarz, nicht braunswarz, wie bei diesen. Das 
Verhåltnis stimmt ja tibrigens mit dem, was wir bei Uria grillle, 
deren Junge leicht von den Alten unterscheidbar sind, gefunden. 
Was den Irrthum Gåtkes veranlasst hat, ist ganz einfach der Um- 
stand, dass die Federn an Kopfseiten, Kehle und Vorderhals im 
Winterkleide nicht ganz weiss, sondern an der Basis mehr oder 
weniger dunkel gefårbt sind. Da nun auch die Spitzen der Fe- 
dern oft, und am Vorderhalse wohl immer mit schwarzen, schmål- 
eren oder breiteren Randsåumen versehen sind, lindet man alle 
Ubergånge zwischen beinahe voUståndig weissen und dunkeln 
F^edern. Die letzten sitzen, wenn sie vorkommen, immer am Vor- 
derhalse^), wo sie dann ein zusammenhångendes schwarzes Band 
bilden. Oft, vielleicht am oftesten, sind jedoch die dunkeln Rand- 
såume auch hier ziemlich schmal, zuweilen nur wie feine Staiibchen 
auftretend, eine Form, in welcher sie auch an Kehle und Kopf- 
seiten oft vorkommen. Ich kann keine Regel fiir diese Farben- 
schwankungen finden etwa so, dass die ålteren Exemplare weisser 
waren als die jungeren oder umgekehrt, sondern es handelt sich 
warhscheinlich nur um individuelle Variationen. 



1) Mindre Meddelelser vedrørende Norges Fuglefauna i Aarene 1881 — 1892. 

Nyt Magaz. f. Naturvidenskaberne. Kristiania 1894. S. 342. 
-) Diesc hier vorkommenden dunkeln Federn unterscheiden sich leicht von den 

Sommerfedern durch ihre trauere nicht so sehr ins Braunliche <rehende Farbe. 



GUST. SWENANDER. [1903 No. 3] 



Bei Alca torda finden wir ganz ahnliche Verhaltnisse vvie bei 
Uria trolle. Am 3. Mårz dieses Jahres erhielt ich aus Hitteren 
ein Exemplar, das noch ein beinahe vollståndiges Winterkleid trug, 
aber zwischen den weissen Federn des Vorderhalses und hinter 
den Augen konnte man zahlreiche hervorsprossende schwarze 
Federn wehrnehmen. Ein Farbenwechsel ohne Mauser findet 
somit auch hier nicht stått. Schwarze Federsåume, vvie sie so oft 
bei Uria troile auf den besprochenen Korpertheilen auftreten, habe 
ich nur bei einem einzigen Exemplare gefunden einem alten auf 
Brono am 4. Februar dieses Jahres geschossenen Weibchen. Diese 
Såume sind aber hier nicht so regelmåssig verteilt vvie bei U. troile, 
sondern es kommen Federn mit schmåleren und breiteren Rand- 
såume durch einander vor, woderch Kehle und Kopfseiten gleich- 
sam gescheckt ausschen. Diese schwarzen Zeichnungen erstrecken 
sich wenig weit hinunter — der Vorderhals ist grosstentheils rein 
weiss — , am grossten sind sie an den Seiten des Unterkiefers. 

Wir haben somit gesehen, dass Uria grylle, Uria troile und Alca 
torda ihr Sommerkleid durch Mauser nicht durch Umfårbung der 
alten Federn annehmen. Gåtke meint auch, dass Mergulus alle 
(Alca alle) „zweifellos" seine weissen Winter federn zu schwarzen 
umwandelt, ich halte auf Grund meiner Untersuchungen iiber die 
Z7Wa-arten und die Tordalke dafur, dass er dies zweifellos nicht 
thut, sondern wie diese seine Federn wechselt. Åhnlich Hegen; 
wahrscheinlich die Dinge in allen Fallen, wo man angenommen 
hat, dass es um eine Umwandlung von weiss zu schwarz ohne- 
irgend eine andere Verånderung im Bau oder Aussehen des Feders- 
sich handle.') Das von Gåtke besprochene Abfallen der Federrånder 
und die Schålung der Federstrahlen bei gewissen Vogeln sind ja. 
degegen seit Alters konstatierte Thatsachen.^) 
^ 

1) Vergl. u. A. W. Stone, The Molting of Birds etc. Proc. of the Acad. Nat.. 
Sc. Philad. 1896, S. 122—127 und On Moult and Alleged Colour-changfr 
in Birds, Ibis 1901, S. 177. 

2) Vergl. u. A. W. Meves, Om fårgforåndringen hos foglarne genom och utan 
ruggning. Kungl. Vet. Akad. ofvers. Årg. 11. Stockholm 1854 u. Cabanis- 
Joum. f. Ornith. Jahrg. 7. 



VIDENSKABSSELSKABETS 
OLDSAGSAMLING 

TILVÆKST I 1903 AF SAGER ÆLDRE END 
REFORMATIONEN 



AF 



K RYGH 



DET KGL. NOSRKE VIDENSKABERS SELSKABS SKRIFTER. 1903. NO. 4 



AKTIETRYKKERIET I TRONDHJEM 
1903 



1. Kjedel af bronce af den almindelige form fra den 
senere MA. Har været opbevaret paaBy i Børseskogn (6930). 

2. Ny samling afflintstykker fra verks tedspladsen 
paa Urdan i Flatanger. Jfr. tidligere indkomne samlinger nr. 
1569, 1702 og 1933. Størstedelen bestaar af knolde, tildels med 
afspaltningsflader, af skjerver og andre smaastykker, der maa be- 
tragtes som affald ; men ved siden deraf er der ogsaa flekkeknive 
og skrabere, hvoraf særlig en, der er dannet af en flekke med vel 
tilhuggen, buet egg. Et par stykker har form som smaa økser 
af en primitiv form, jfr. S. Muller, Vor Oldtid, fig. 17, Madsen, 
Stenalderen III 4 og 9. Paa denne plads opsamles der let stykker 
efter sterk regn, men de findes sjelden, naar man ellers leder efter 
dem. Efter sigende skal lignende stykker ogsaa findes paa nær- 
liggende steder, f. eks. i Bosviken ved Jøssundf jorden (6935). 

3. Ufuldst. spydspids af rødbrun skifer, som har været 
af temmelig betydelig størrelse. Bevaret er den bagre del med 
tangen; men agnorerne og stykker af eggene er afbrækkede. 
Stykket er nu 11 cm. langt, 4,3 — 3,3 cm. bredt, med midtryg, der 
afflades over tangen. — 2 smaa stykker flint, hvoraf det ene 
har hel kalkskorpe, men derunder gamle tilhugningsflader. Skal 
være f. paa Valøen paa Vik ten, Nærø; indkommet gjennem 
opkjøber (6936). 

4. En egget kniv af graa skifer af typen R. 57, men 
med mere skraat udstaaende skaftstykke, som er usædvanlig bredt 
og stort i forhold til bladet; nu vel 9 cm. lang, men lidt ufuldst. 
i odden. — Den bagre del af en stor enegget kniv af grønlig 
graa skifer af typen R. 57; bladet indtil 6 cm. bredt. — Et 
brudstk. af graa skifer, som maa være skaftstykket af en en- 



4 K. RYGH. [1903 

egget kniv, 2,5 cm. bredt. — Oval flad sten med et hul i 
midten, der er boret paa samme maade som almindeligt i hamre 
af sten af typen R. 46; formodentlig er stykket bestemt til en 
saadan; 9,5 X 6 cm. i længde og bredde, indtil 2 cm. tyk. F. 
paa Virek i Ankenes, Ofoten, de 3 første stykker i den samme 
ager, hvori fundet nr. 6781 ff. er gjort, hammeren i et grustag et 
stykke derfra (6938 ff.). 

5. Enegget sverd af jern, ufuldst. Bevaret er nedre 
hjalt og 65 cm. af klingen, som er ca. 5 cm. bred, adskillig ufuldst. 
i eggen. Hjaltet har form som paa R. 493. — øksebladaf 

f jern, jfr. R. 553, 18 cm. langt, 7,5 cm. bredt ved eggen. — Økse- 

, blad af jern, noget lig R. 559, men med udvidelse ved skaft- 
hullet; endel af bladet afbrækket. F. lige ved en lav stenrøs paa 
Nord- Eitr an ved Eiterfjorden i Leka. I røsen laa der lange, 
helleformede stene, som gav indtryk af at have hørt til en grav- 
kiste ; men her fandtes ellers intet. Lignende lave stenrøser er ofte 
før opbrudte paa samme sted, uden at fund er gjort (6942 ff.). 

6. Enegget sverd af jern, ufuldst. Bevaret er nedre 
hjalt med en stump af tangen og 62 cm. af klingen; denne har 
været 5 cm. bred. Hjaltet er kort og tykt, jfr. R. 491, paa den 
øvre og nedre side belagt med tynde plader af kobber. F. sam- 
men med en firesidet hein i en stenrøs paa Selven i Agdenes 
paa det sted, som kaldes Slottet, hvor der har været flere grav- 
hauger, i endel af hvilke der er gjort fund fra Y. J. Jfr. Fornl. i 
S. Thj. Amt S. 154 (6945). 

7. Ufuldst. enegget kniv af rødbrun skifer, som har været 
et stort eksemplar af typen R. 55. Den ydre del af skaftstykket 
og en større del af bladet mangler. Fremstaaende knopper paa 
begge sider ved overgangen mellem bladet og skaftet. Det beva- 
rede stykke er 12 cm. langt, bladet indtil 5 cm. bredt. Skal være 
f. paa pladsen Sjaafram i Røros ved Haaelvens Udløb i dom- 
men; erhvervet gjennem opkjøber (6946). 

8. Enegget kniv af graa skifer af hovedform som R. 
56; men bladet har sin største bredde længere bagtil. 12 cm. lang,, 
indtil 3,5 cm. bred. — Brudstk. af skaftet af en enegget kniv 
af brunlig graa skifer af formen R. 55. Ved enden har det hak 



No. 4] OLDSAGSAMLINGEN. 



i kanterne istedetfor knopper. Stykket er omtr. 5,5 cm. langt. F. 
paa Halmø i Flatanger, hvorfra samlingen tidligere har en 
spids og en enegget kniv af skifer. Gave fra hr. gaardbr. Edvin 
Halmø (6974 f.). 

9. Ildstaal, af formen med tilbagebøiede og over midten i 
spiraler sammenstødende ender. Kan være fra Y. J. eller fra MA. 
F. paa Solem i Soknedalen (6983). 

10. Endestj^kke af et „bryne" af k var tsit skifer med 
den sædvanlige udvidelse og tilspidsning mod enden. Paa den ene 
side er en fure, som kunde være efter slibning af et spidst red- 
skab. F. paa Glenset i Strinden (6998). 

11. Enegget kniv af lysgraa skifer af typen R. 56, men 
med mere jevnt krummet egg og en antydning til hæl, 10 cm. lang 
mellem yderenderne, indtil 4 cm. bred. — Enegget kniv af 
graa skifer af usædvanlig form og størrelse, idet bladet er meget 
lavt og skaftstykket, som staar lodret paa eggen, er ualm. bredt. 
Eggpartiet løber fortil frem i en meget skarp spids, bagtil i en 
mindre skarp; eggen ca. 12 cm., lang. — Enegget kniv af lys- 
graa skifer, nærmest af formen R. 54, men med slankere blad 
og bredere skaftstykke, omtr. 11 cm. lang, indtil 3,2 cm. bred. — 
Den forreste del af bladet af en enegget kniv af sortgraa skifer, 
7 cm. lang, indtil 3 cm. bred ; har nærmest været af formen R. 55, 
men uden midtryg; spidsen noget opadbøiet. — Et skaftstykke af 
en enegget kniv af lysgraa skifer. — 2 ufuldst. stykker af 
skifer, som har eggslibninger som knive, men forøvrigt synes 
noget tvivlsomme. — En noget fladagtig rund sten af meget haard 
art, ca. 7 X 5,5 cm., har en omgaaende, temmelig dyb fure, men 
desuden paa midten af hver af de fladere sider en liden udhakket 
grube, passende til en fingertop. Sandsynlig- bestemt til til hug- 
ger st en. Disse i flere sendelser indkomne sager er f. paa 
.Røsaasen i Ankenes i Ofoten, omtr. 2 km. fra Virek. Paa 
samme sted skal der tidligere hvert aar være fondet redskaber af 
sten og tildels „af ben" under nylandsbrydning og andet jordar- 
beide; men disse tidligere fund er bortkomne (7000. 7025 f. 7051 
f. 7181). 

12. Vævskyt telformet beltesten af kvartsit af for- 



6 K. RYGH. [1903 

men R. 155. Har dyb slidningsfure paa den øvre, svagere paa 
den undre side; den sidste er lidt længere end den øvre. Omtr. 
12 cm. lang. F. paa Aar mo i Foldereid, Kolvereid pgd. Er- 
hvervet af opkjøber (7001). 

13. Spids af rødbrun skifer af hovedform som R. 86, men 
med mere retlinjede sidekanter og meget bred tange. Vel 9 cm. 
lang, 3,5 cm. bred over agnorernes spidser. — Spids af lysgraa 
skifer, af lignende form, men noget slankere og med særskilt til- 
spidsning mod odden. Den ene agnor afbrækket, men forresten 
fuldstændig; omtr. 11,5 cm. lang og 3 cm. bred over agnorernes 
spidser. — Brudstk. af rødbrun skifer, der maa være et til begge 
sider afbrækket stykke af en en egget kniv af typen R. 57; 
viser i den ene kant en buet knivegg. Skal være f., antagelig 
sammen, paa en plads under Kolvereid prestegaard. Indkommet 
gjennem opkjøber (7002 ff.). 

14. 2 vævstene af grøtsten, den ene af alm. flad form, 
den anden pære formet med hul gjennem den spidse ende. For- 
modentlig fra MA. F. ved gravning i en hustomt paa Abelsborg 
ved Trondhjem (7009). 

15. Tveegget pilespids af jern, jfr. R. 547 og 548, fladt 
og tyndt blad, 11 cm. lang. Opgivet at være f. ved „ Kvikne 
grube". Erh vervet af opkjøber (7016). 

16. Nogle gravstene, som er overdragne fra domkirkens 
samling: a. En 1,50 m. lang, 0,54 — 0,36 m. bred sten. Et kors 
med fordj^bede konturlinjer, hvis arme udvides retlinjet mod en- 
derne; langs den øvre del af kanten, fra den ene sidearm til den 
anden, gaar et baand af en ophøiet zigzagstribe paa fordybet 
grund. F. under nedrivningen af Melhus kirke, liggende oppe 
paa gavlen som dæksten. — b. 0,60 m. lang, 0,32—0,17 m. bred 
sten; har i den øvre del et kompliceret ornament af cirkler og 
skjæve firkanter. F. ved gravninger i Trondhjems bryggeris 
tomt i Dronningens gade. — c. Et stykke af den øvre del af en 
gravsten; der har været en fordybet runding af 25 cm. tverm. og 
i denne i svagt relief en siddende mandlig figur i sid klædning, der 
rækker noget frem til en foranstaaende englefigur. Omkring denne 
runding er en fordybet cirkel, som nedentil gaar over i to parallele 



No. 4] OLDSAGSAMLINGEN. 7 

linjer. Der sees nogle utydelige levninger af en indskrift med op- 
høiede bogstaver. F. under en gaard paa hjørnet af Kongens g. 
og Nordre g. i Trondhjem. — Dertil kommer et brudstk. af en 
gravsten, som uden tvivl er yngre end reformationen (7018 ff.). 

17. Hakke af jern, 36 cm. lang med aflangt skafthul lidt 
ovenfor midten; nedentil en 7 cm. bred egg, oventil en spids. — 
Hal vmaaneformet vævsten af grøtsten med hul ved begge 
ender; paa den ene side indridset nogle bogstaver. Begge disse 
stykker blev f. inde i muren i Melhus kirke under nedrivningen. 
Overdragne fra domkirken (7022 f.). 

18. Hammer afsten som R. 45, 12 cm. lang, 7 — 5 cm. 
i tverm., med lidt uregelmæssigt tversnit. Tvert over er en om- 
gaaende, temmelig dyb, ca. 2 cm. bred fure. F. i Vanvik en i 
Leksvikst randen (7024). 

19. Brudstkr. af potter af ler og af forskjellige redskaber af 
jern samt et lidet, raat tilhugget kar af grøtsten. F. tilligemed 
kaminkakler og stkr. a f krus samt en signetring af guid fra nyere 
tid i en tomt paa hjørnet af Kjøbmandsgaden og Dronningens gade. 
Alt foræret til samlingen af hr. konsul A. Jenssen (7031). 

20. Oval sten med omgaaende fure efter længden. F. un- 
der pløining over en haug paa øiaas i Melhus (7038). 

21. Spore af jern, jfr. R. 585, 586, hvorfra den dog er 
noget forskjellig; piggen er 2 cm. lang. — Stkr. af 2 firesidede 
heiner af fin skifer og stkr. af 2 „bryner" af k v art si t- 
skifer. Skal være f. sammen med brændte ben og kul paa 
Stavnan i Rennebu paa et sted mellem landeveien og elven 
(7041 f.). 

22. Spillebrikke af ben eller dy re tak, 6 cm. i tverm. 
Orneret paa oversiden med inddreiede cirkler, concentriske om 
midtpunktet, adskilte ved hulrande i mellemrummene. Antagelig 
fra MA. F. ved kloakgravning udenfor hjørnet af Kjøbmandsgaden 
og Dronningens gade i Trondhjem (7044). < 

23. Ufuldst. pilespids af rødbrun skifer, nærmest lig R. 
88; med sterk midtryg. Odden mangler. Nu 8,2 cm. lang, indtil 
1,7 cm. bred. ¥. paa pladsen Asviken under Løvvik i Bjørnør. 
(7045). 



8 K. RYGH. [1903 

24. Ufuldst. en egget kniv af graa skifer, som har havt nogen 
lighed med R. 56. Bevaret er den bagre del at" bladet og skaftstykket. 
F. paa pladsen Grønvollan under Løvvik i Bjørnør (7046). 

25. Ka ale (lampe) af jern, antagelig fra MA. Den bestaar 
af en meget lav, 20 cm. lang, indtil 12 cm. bred, baadformet skaal, 
med lidt fremstaaende hjørner paa midten, hvoraf det ene er for- 
met til en rende for vægen. Til enderne er klinket en hadde af 
en snoet ten, som paa midten er udvidet til en plade, i hvilken 
der er anbragt en hvirvel, som nedentil gaar over i et fladt kors, 
og oventil danner en løkke, hvori der sidder en flad krog, som 
ender i en spiral. Skal for et par menneskealdre siden være kom- 
met fra Nessets prestegaard i Romsdalen (7047). 

26. Fortsatte fund paa verksted spladsen paa Draget 
i Bolsø: Omtr. 40 flints tykker, hvoraf de fleste maa betragtes 
som affaldsstykker, medens enkelte dog kan have været emnede 
til redskaber eller være brudstkr. af saadanne. — Bryne af 
kvart sit, 12,5 cm. langt, men mulig afbrækket i den ene ende, 
med small ovalt tversnit. F. i samme ager som de tidligere ind- 
komne fund nr. 6573 og 6738 (7049 f.). 

27. Sænkesten(.?) af skifer, vævskj^ttelformet, 6 cm. lang, 
med et hul gjennem midten og dybt indskaarne furer efter læng- 
den og tvertover midten. Paa begge sider er desuden endel dybe 
og skarpe trekantede indsnit. Jfr. nr. 49 nedf. F. paa Røsaasen 
i Ofoten og indsendt sammen med de ovfr. beskrevne stenalders- 
fund, men kan dog neppe være samtidig med disse (7056). 

28. økseblad af jern af en oftere forekommende form, 
ialfald tildels utvivlsomt hørende til Y. J. ; med omtr. jevnbredt 
blad, sterkt indsmalnende hals, fliger paa forsiden af skafthullet og 
forlængelse af samme paa bagsiden. Skal være f. paa Bolland 
i Flåa, i en myr med eggen stikkende ned i myren, hvorfor denne 
er bedst bevaret (7059). 

29. Dobbeltledet mundbid af jern i 2 stykker, jfr.R, 571. 
Eiendommeligt ved det er, at ringene har været indlagte med og 
belagte med kobber. Antagelig f. under jernbaneanlægget i Spar- 
buen eller ved Stenkjer; men det har hidtil ikke været muligt at 
faa nærmere oplysninger om fundet (7061). 



No. 4] 



OLDSAGSAMLINGEN. 



30. Enegget kniv af rødbrun skifer; 13,5 cm. lang, 
men skaftstykket er ikke ganske fuldstændigt. Afb. lier som 
fig. 1 i omtr. ^3 maalestok. F. paa Hosen paa Stokkøen i 
Bjørnør (7063). 





Fig. 1. -,.• 

31. En større klump af flint, hvoraf stykker er afslaaede 
paa enkelte steder. F. paa samme gaard Hosen (7064). 

32. Et stykke af flint, som paa den ene side synes at have 
en gammel forkalket slibeflade, som om det var et brudstk. af en 
økse. F. paa pladsen GrønvoUan under Løvvik i Bjørnør, 
noget ovenfor det almindelige findested (7065). 

33. Tveegget spydspids af jern, jfr. R. 527 og 530, nu 
24 cm. lang, men noget ufuldstændig baade i odden og især i 
falen; meget medtaget af rust. — økseblad af jern, nærmest 
Hg R. 555, 20 cm. langt, 1 1 cm. bredt ved eggen. F. i den mæl 
paa Huseby i Stjørdalen, i hvis fortsættelse fundene paa Re 
er gjorte (7066 f.). 

34. Nøgel af jern, med fladt haandtag, gjennembrudt med 
en firebladet roset, dannet af to plader af jern med en mellemlig- 
gende af kobber. Mulig fra MA. F. i en byggetomt i Nordre 
gade i Trondhjem (7070). 

35. Oval, fladagtig, regelmæssig formet rullesten, omtr. 
9X7X4 cm. i tverm., som paa den ene sides midte har en 
indhakket grube. Mulig bestemt enten til en tilhuggersten eller til 
en hammier med skafthul, som kun er paabegyndt. F. i en agerrøs 
paa Lundan i Leinstranden (7072). 

36. Halvmaaneformet vævsten med hul ved hv^er ende, f. 
i en tomt i Trondhjem (7074). 

37. Tveegget pilespids af jern, som i tangens form er 
iig R. 546, medens bladet er temmelig fladt, 16 cm. lang. F. til- 



^ 

^ 



6/. 



\i\'>\ 



% 



o j 



10 K. RYGH. [1903 

ligemed 2 firkantede remspender, en af bronce og en af jern og 
endel smekre tene af jern, der ligner strikkepinder, paa Langtjern- 
fjeldet i Sing såas statsalmenning, et par km. nø. for Forelsjøen. 
Sagerne laa under en liden fjeldpynt i et rum, dannet af heller, 
omtr. 1 fod i firkant i aabningen og 2 fod langt indover, med en 
helle opreist foran hullet. Af finderen formodet at hidrøre fra 
Lapper. Spenderne viser ialfald, at det ikke kan hidrøre fra heden- 
dommens tid, medens det er sands^mligt, at det skriver sig fra 
MA. (7078). 

38. 3 ovale stene med omgaaende fure efter længden. F. 
paa Gjeite stranden i Børsen. Gave fra hr. konservator 
Swenander (7082). 

39. Et lidet, fladagtigt, uregelmæssigt firkantet stykke flint, 
paa den ene side og delvis paa den anden tydelig tilhugget med 
smaa, fine slag. — Bryne af kvart sit ski f er, 18 cm. langt, 
firesidet tversnit. F. for en tid siden ved Sandnessjøen i 
Alstahaug i den samme ager, i hvilken de flere fund af skifer- 
sager er gjorte. Ågeren har nu stadig været under dyrkning, uden 
at i de senere aar nye fund er gjorte. Gave fra hr. vagtmester 
Nergaard (7083 f.). 

40. Ældre jernalders fund fra Hammer i Skatval sogn 
i Stjørdalen: 

a. Urne af ler, hvoraf noget over halvdelen har kunnet sættes 
sammen, hvorhos der medfølger nogle smaa brudstykker af resten. 
Den har hovedform som R. 361, men med mindre skarp kant mel- 
lem halsen og bugen. Jfr. i hovedformen ogsaa S. Muller 291. 
Ornamenteringen bestaar af to baand af 3 furer om halsen og 
ved overgangen til bugen, og imellem disse 2 grunde, brede furer. 
Høide omtr. 13 cm., tverm. over randen omtr. 15 cm. (7088). 

b. Tveegget sverd af jern. Klingen er ufuldstændig i 
den nedre del, men et odstykke dog tilstede; i det hele 71 cm. 
bevaret, har oventil været omtr. 5 cm. bred. Den er for en større 
del bedækket med fastrustet træ af skeden, og der er spor fil, at 
denne har havt en indre foring af tøi. Tangen er brækket fra 
klingen og nu i 2 stykker, men fuldstændig tilstede. I den midtre 
del er den bedækket af træ paa langs, i den øvre og nedre er der 



No. 4] 



OLDSAGSAMLINGEN. 



11 



levninger af træbelæg med fibrerne paa tvers; dette maa være 
levninger af knapper af lignende art som paa flere sverdhaandtag 
af træ i Thorsbjerg- og Vimosefundene. Ved den øverste ende er 
der et lidet, knapformet beslag af bronce (7089). 

c. Knap af bronce til et skulderbelte, lignende Vimose XI 
4, eller med hensyn til bagsiden nærmere Vimose XII 28, idet den 
retlinjede side paa hempen vender indad, den buede udåd. Over 
6 cm. i tverm., men nu adskillig ufuldstændig. Paa bagsiden sid- 
der et stykke af beltet, af læder med indre belæg af tøi (maaske 
af en kappe). Ved fundet var knappens forside bedækket med et 
andet, rundt stykke læder, i hvilket den kegleformede knop har 
efterladt indtryk; dette er vel et andet stykke af beltet; paa dette 
sidder et mangedobbelt lag af tøi og der udenpaa næver. At disse 
runde stykker af beltet og af tøi er bevarede, maa forklares af, at 
de har været gjennemtrængte af oxyd af knappen. Afb. her som 
fig. 2 a og 2 b (7090). 





Fig. 2 b. l/l. 



Fig. 2 a. Vi- 



d. Stykker af en rund dopsko af jern, som har været meget 
lig Nydam IX 44. Den fandtes i flere stykker, som nu er limet 
sammen, men er dog ufuldstændig; den har været ca. 9 cm. i 
tverm. og ca. 2 cm. tyk, dannet af to tynde, flade jernplader og 
en bøiet, som danner sidekanten. Inde i den findes der levninger 
af en fylding af en haard, sort harpixmasse; desuden sees levninger 



12 K. RYGH. [1903 

af træ, antagelig af sverdsliren. Den ene ydre side er bedækket 
med fastrustet tøl, vistnok lintøi (7091). 

e. Tv egget spydspids afjern med skarp midtryg, omtr. 
= R. 206. Har været ca. 34 cm. lang, indtil 5 cm. bred, men 
er nu meget medtaget af rust og ufuldstændig (7092). 

f. Spydspids af jern med modhager som R. 211, men 
kortere og sværere end denne. Nu ufuldstændig baade i odden 
og i falen, 29 cm. lang (7093). 

Fundet er gjort i en langstrakt forhøining, som iforveien var 
delvis udskaaren ved grustag. Den maa være en naturlig banke, 
da strandgrus og sand danner regelmæssige og uforstyrrede lag 
i samme hvælving som overfladen. I denne forhøining fandtes 
nedgravet to gruber, af form som ovale gryder, ved siden af og 
nær ved hinanden, ca. 2,50 m. lange og 1,60 m. brede oventil, 
ca. 1 m. dybe. De var fyldte med muldagtig jord. I den ene 
(vestre) var iforveien sverdet draget frem af arbeiderne ved grus- 
tagningen. Ved den paafølgende undersøgelse fandtes belteknappen, 
dopskoen, de to spydspidser og urnen; den sidste fandtes i smaa 
stykker; spydspidserne liggende tæt sammen. Der fandtes et lidet 
stykke ubrændt ben af et kranium, som mulig kan være af et dyr, 
men desuden et utvivlsomt stykke brændt ben. Gravens form 
passer heller ikke til. at det skulde være en skeletgrav. Bunden 
af gruben var ligesom foret med kuppelstene. Fundet hører utvivl- 
somt til mosefundstiden. — I den anden grube, som var formet 
paa samme maade, fandtes kun en hel del kul eller kulblandet 
jord, men ingen oldsager. — En tredie grube østenfor den sidste, 
delvis overskaaret af denne og derfor vel ældre end den, indeholdt 
mindre stene og adskilligt kul samt nogle smaa stykker brændte 
ben; desuden en ubrændt hestetand. Undersøgelsen blev udført 
af hr. bibliothekassistent Ronander. 

41. Tveegget sverd afjern, med hensyn til haandtagets 
form omtr. = R. 490. Klingen brækket i 5 stykker, men dog 
tilstede i sin hele længde, omtr. 93 cm.; det hele dog i adskillig 
medtaget tilstand. Det har været nedlagt i en træslire, hvoraf 
betydelige levninger tindes fastrustede til klingen; udenpaa disse 
sees igjen her og der rester af tø i, antagelig læred, hvoraf der 



No. 4] OLDSAGSAMLINGEN. 13 

ogsaa findes spor paa hj alterne. Smaa rester af træbelæg paa 
haandtaget. — Tveegget spydspids af jern af hovedform 
som R. 518; fremspringene paa falen er dog mindre og sidder 
længere nede. Kun den yderste spids af odden mangler; nu 32 
cm. lang, bladet indtil 5 cm. bredt. Merkelig ved, at eggene viser 
skarpe hak, som maa være fremkomne ved hug, paa et sted 6 — 7 
i tæt række, paa 2 andre steder nogle enkelte lignende. F. i en 
gravhaug paa Berge i Grong. Gave fra distriktslæge H. Angell 
(7097 f.). 

42. Den nedre del af en i skafthullet afbrækket økse af 
sten af form som R. 30 eller 32. Den er sandsynlig opsleben; 
nu kun 5 cm. lang fra hullet til eggen og har derfor meget buede 
eggsider. F. paa Baret i Agdenes østenfor husene under jord- 
arbeide. Paa samme gaard er tidligere gjort flere fund af sten- 
oldsager, dels af flint, dels af skifer (7099). 

43. økse af skifer uden skafthul, nær 9 cm lang, 5 cm. 
bred ved eggen, 3 cm. ved nakken. Eggen tilsleben fra begge 
sider, men dog mest fra den ene. F. paa samme gaard og samme 
jordstykke som den foreg. (7100). 

43. Knegget kniv af blaagraa skifer af typen R. 55. 
Ufuldstændig, idet baade odden mangler, og haandtaget er afbrækket 
strax bagenfor de forreste knopper. Nu iO cm. lang, bladets 
største bredde 3 cm. F. i plogdybde i en myr paa Hevnskjel- 
sjøen paa Hevnskjel i Hevne, strax østenfor gaarden. Paa 
samme gaard er tidligere f. en pilespids af rødbrun skifer (nr. 3002) 
og 4 senere tabte spidser (7101). 

45. Spydspids eller mulig tveegget knivaf mørkgraa, 
brunlig skifer, lidt over 14 cm. lang, bladet indtil 3,5 cm. bredt. 
Der er en midtryg, som ogsaa gaar ud over tangen, som er dan- 



Fig. 3. 



14 K. RYGH. [1903 

net ved jevn indsmalning fra eggkanterne. For at opfatte stykket 
som en spids kan tale, at der ingen særlig eggslibning er. Afb. 
her som fig. 3. F. paa Lian ved Bustlifjorden i Hevne (7102). 

46. Brudstk, af sortgraa flint, vel et odstykke af en spyd- 
spids eller mulig en dolk; omtr. 6 cm. langt, ved bruddet 2,5 
cm. bredt. F. paa samme gaard Lian i Hevne, men paa en 
anden side af husene og ovenfor disse. Ved fundet skal den have 
været hel; men en arbeider hug den istykker med hakken og ka- 
stede den større del bort (7103). 

47. Skraber af flint, nærmest af den skeformede type, 
men med kun ganske kort skaft, 9X6 cm. i tverm. Den ene 
ene side viser en hel spalteflade; fra den anden side har eggen 
været tilhuggen med smaa, fine slag. — 3 klumper af flint, 
delvis med afspaltningsflader. F. under jordarbeide paa Sl ur dal 
i Aastfjorden i Hevne. Der skal oftere være f. stykker af flint 
paa gaarden, men de er forøvrigt ikke blevne bevarede (7104 f.). 

48. Kugle af brændt ler med hul, ca. 5 cm. i tverm. F. 
paa Stolp nes i Hevne (7106). 

49. Omtrent skyttelformet sænke af grøtsten med om- 
gaaende dyb fure efter stykkets længde og i denne et hul gjennem 
midten. Jfr. nr. 27 ovf. F. paa pladsen Eidet under Vernes i 
Agdenes (7107). — Nr. 42 — 49 er indsamlede af hr. cand. Th. 
Petersen paa en sfipendiereise. 

50. økseblad af jern, 13 cm. langt, 7 cm. bredt i eggen. 
Kan være fra hedendommens tid. Skal være f. i en stenrøs paa 
Sande rød i Singsaas. Erhvervet af opkjøber (7115). 

51. Kjedel af bro nee fra den senere MA., af den almin- 
delige form med udbrettet rand, trekantede ører, 3 ophøiede, om- 
gaaende ribber; fødderne mangler nu. 10 cm. høi og 21 cm. i 
tverm. over randen. Under randen et bumerke eller fabrikmerke. 
Er kommen fra Hovin i Horg. Erhvervet gjennem opkjøber. 
(7119). 

52. økseblad af jern, langt og smalt med udvidelse af 
skafthullet paa den indre side, 21 cm. langt. Mulig fra MA. F. 
i en byggetomit i Kongens gade i Trondhjem (7121). 

53. En samling stykker fra et f lint ver kst ed paa Aasvang 



No. 4] OLDSAGSAMLINGEN. 15 

under Flo vik i Veø, hvorfra ifjor en første samling indkom (jfr. 
nr. 6820). Den indeholder ca. 120 stykker, mest smaa. Enkelte 
stykker synes at kunne opfattes som emnede til redskaber, bor, 
flekker, skrabere, og pilespidser. Men den største del maa be- 
tragtes som arbeidsaffald, skjerver eller udnyttede kjerner. Gave 
fra amtsskolebestyrer J. Olafsen (7122). 

54. Bagstykket af en p il es p ids af lysgraa skifer som R. 
88, nu kun 3,5 cm. langt, hvoraf den halve del falder paa tangen, 
1,5 cm. bred over agnorerne. — : 3 usikre brudstkr. af skifer, 
som dog alle udentvivl er dele af redskaber, det ene mulig tangen 
af en spids, de to andre snarest af økser. F. paa bopladsen paa 
Aakernes i Stoksund sogn i Bjørnør, hvorfra der tidligere er 
indkommet en række fund af skifersager, fornemmelig spidser, og 
desuden verkstedsaffald af flint og ovale stene med fure (7123 f.). 

55. Perle af glasmasse, af en ualmindelig uregelmæssig, 
lidt kantet form, affladet foroven og forneden og noget videre i 
basis end oventil. l,2cm. høi og 2,2 cm. i tverm. nedentil. Hoved- 
massen er mørkrød med indlægning af sort og gult, deriblandt flere 
sorte ovaler, omgivne af gule baand og med gule pletter i midten ; 
disse ovaler danner fremstaaende buler. Kan ligesaa godt have 
været brugt til haandtenshjul som til perle. F. i en liden stenrøs 
paa Flak paa Byneset, efter opgivende sammen med brændte 
ben under en dynge af mindre stene inde i røsen. Der skal endnu 
findes 3 lignende hauger paa gaarden (7129). 

56. „S alt kar" af grøt st en, af form som et dobbelt bæ- 
ger, men fodstykket er dog plant paa undersiden; 17 cm. høit, 
10 cm. i tverm. over randen oventil. F. ved kloakgravning udenfor 
en gaard paa hjørnet af Kjøbmandsgaden og. Dronningens gade i 
Trondhjem (7130). 

57. økse af sten uden skafthul, 9 cm. lang, lidt over 4 
cm. bred ved eggen, omtr. 2 cm. ved banen, hvor tversnittet er 
næsten kvadratisk. Helt sleben. Smalsiderne plane, bredsiderne 
svagt hvælvede i tverretningen, i den nedre del buet lilslebne mod 
eggen, omtrent lige meget fra begge sider; eggen temmelig sterkt 
buet. Skal være f. paa Botngaarden i Bjugn, paa den ne- 
derste gaard ved veikrydset (7131). 



16 



K. RYGH. 



[1903 



\ 



58. Spydspids af sortgraa flint, nærmest lig R. 69, men 
smalere. 15 cm. lang, ubetydelig afbrækket i odden, indtil 3 cm. 
bred. Noget tykkere i skaftenden. Ikke særdeles fint tilhuggen 
og nu endel beskadiget. F. paa Ljøvik paa nordsiden af Gossen 
i Akerø (7132). 

59. Ældre Jernalders fund fra Risvik i Over- 
hallen: a. Den øvre del af en rund naal af ben 
med korte tverfurer, som ikke naar sammen. Jfr. sam- 
lingens nr. 6835, som ogsaa er fra Risvik, R. 277 og 
VSS. 1902 nr. 5 fig. 1 . — b. Stykker af antagelig 3 
runde eller rundagtige naale af ben uden bevarede 
ornamenter. — c. Stykker af en flad naal af ben, 
hvoraf en større del har kunnet sættes sammen; se 
hosstaaende fig. 4. Den er her fremstillet udstrakt, 
men er i virkeligheden sterkt bøiet som følge af bran- 
den paa baalet. Bagsiden har en dobbelt fure langs 
hver sidekant, men er forøvrigt ikke orneret. — d. 
Stykker af en eller flere gjenstande af ben, hvis ene 
sidekant har været eggformet, medens den anden kan 
synes at have været spaltet, ørnerede med dobbelt 
længdefure langs hver kant. — e. Brudstk. af en flad 
naal af ben med linjeornamenter. — f. Den øvre del 
af en flad naal af ben med sterkt profilerede side- 
kanter, afb. her som fig. 5. Bagsiden er uden orna- 
menter. — g. Brudstk. af mellempartiet af en sammen- 
sat kam af ben med smaa rester af tinderne og et 
naglhul. Til samme kam eller en anden lignende hører 
et stykke, som langs overkanten er orneret med en 
sammenhængende række af buer med prikker foran 
aabningerne ; en lignende række har gaaet langs styk- 
kets midte. — h. Brudstk. af et haandtenshj ul af 
ben. — Disse sager blev f. i et af jord og brændte 
ben fyldt gravkammer, 0,65 m. langt, 0,50 m. bredt, 
paa to sider bygget af kuppelstene, paa de to andre 
af heller, og med dæk- og bundhelle. Dette kammer 
Fio-. 5. Vi. ^^^ 2 m. søndenfor midten af en haug, i hvis midte 




No. 4] OLDSAGSAMLINGEN. 17 

der ifjor fandtes et langt gravkammer, bygget af kuppelstene, 
i hvilket der laa 2 spydspidser, en skjoldbule og nogle andre gjen- 
stande af jern, ligeledes fra Æ. J. (saml. nr. 6864 ff., jfr. VSS. 
1902 nr. 5 s. 19 og nr. 6 s. 27). Det iaar gjorte fund synes at 
maatte være noget ældre end det første (7140 ff.). 

60. 2 smaa brudstkr. af sidebelæg til en kam eller af en 
naal af ben, sandsynlig ikke af samme stykke, ornerede med 
furer efter længden. F. i en haug paa Risvik i Overhallen i 
en samling brændte ben under en helle, omtr. 3,5 m. i sydøst for 
haugens midte og lige under torven (7143). 

61. Et 10 cm., langt stykke af en rund naal af ben, hvoraf 
baade spidsen og den øvre del mangler. 3 smaa, efter længden 
spaltede stykker, som viser ornamentet med tverfurer, kan mulig 
være af den øvre del af samme naal. — Smaa brudstkr. af melUem- 
stykket af en sammensat kam af ben med rester af tinderne. 
Nogle smaa rester synes at høre til et kambelæg, ornerede med 
længdefurer og med en række af buer med prikker foran aabnin- 
gerne. — Et 2,5 cm. langt brudstk., antagelig af en flad naal af 
b e n, orneret langs sidekanterne med en fure og efter midten med 
cirkler om et punkt, hver omgivne af 4 prikker. F. i en rund, 
tidligere delvis udgraven haug paa Skjørland i Overhallen i 
en hob brændte ben, 3 m. syd for midten og 0,60 m. over bun- 
den (7144 ff.). 

62. Et ubetydeligt brudstk. af en kam eller en naal af 
ben, f. blandt en hob brændte ben i samme haug paa Skjørland, 
som det foreg. nr., ca. 2,5 m. sydsydvest for midten (7154). 

63. Endel klinksøm afjern og nogle andre stykker, som 
mulig ogsaa har hørt til et baadbeslag. — Nogle stykker af et 
sigdblad afjern, der maa have været temmelig langt. — Økse- 
blad af jern a f hovedform som R 559, 21 cm. langt. — Brudstkr., 
som har udseende af at høre til en lænke af jern. F. i samme 
haug paa Skjørland som nr, 61 og 62, liggende syd og sydøst 
for midten. Klinksømmene laa i række, saaledes at de syntes at 
hidrøre fra en nedsat baad. Her har der altsaa, i samme haug, 
været 2 grave fra Æ. J. og 1 fra Y. J., uden at det indbyrdes 
forhold mellem dem er ganske klart, saa meget mere som den del 



18 



K. RYGH. 



[1903 





af haugen, hvori det sidste fund laa, var forstja-ret ved tidligere 
gravninger (7160 ff.). I 

b4. Stykker af 1 eller sandsynligere 2 tresidede naale af 
ben, som ogsaa kunde opfattes som pilespidser. — Stykke a f 
en flad naal af ben med stribe langs kanten, indenfor den en 
række buer med prikker foran aabniqgerne og i midten en cirkel, 
omgivet af 4 prikker. — Flere stykker af sidebelæg til kamme af 
ben, hvoraf nogle ogsaa kunde opfattes som dele af naale, med 
striber og rækker af buer med prikker. F. paa Skjørland i 
Overhallen i en samling brændte ben under en helle, 1 m. syd- 
sydøst for midten og 0,40 m. over bunden (7147 ff.). 

65, Stykker af flade 
naale af ben, orne- 
rede med striber langs 
kanterne; desuden fin- 
des ogsaa her motivet, 
3 halvcirkler i en tvert- 
over gaaende række 
med aabningerne til 
vekslende sider og med 
en stribe udgaaende 
vertikalt fra deres midte 
paa den convexe side. 
— Et brudstk. af en 
rund naal af ben uden 
ornamenter. — Flere 
brudstkr. af ben, som 
ved at sættes sammen 
sees at udgjøre den 
største del af et skaft 
a f en ske, her afb. 
som fig. 6. — Brudstkr. 
af flere kamme af ben, 
dels af mellempartiet 
med rester af tinderne, 
dels af sidetelæg, orne 




''^2553223512^ 



Fig. 6. Vi- 




No. 4] OLDSAGSAMLINGEN. 19 

rede med striber, tildels ogsaa med buer; desuden er der en hel 
del brudstkykker af tynde tinder. Der er ogsaa bevaret 5 nagler 
af bronce og 1 af jern, som har tjent til at holde de tre plader 
af kammene sammen, fra 0,9 til 1,4 cm. lange. Den forskjellige 
længde af disse beviser, at de maa have hørt til tiere kamme a f 
forskjellig tykkelse. Enkelte stykker er mulig af usammensatte 
kamme, da de er temmelig tykke og har ornamenter paa over- 
kanten. — Et st3'kke af samme 
art som nr. 59 d ovfr. Her afb. 
som flg. 7. — Stykker af haand- 
tenshjul (eller brikker?) af ben, x 

ornerede med radiale dobbeltsiriber I 

paa oversiden; et stj^kke viser og- 8 

saa en cirkel om et punkt. F. i ^^' '" 'i' 

samme haug paa Skj erland som nr. 64, i en samling brændte 
ben under en flad sten, 2 m. sydvest for midten og 0,50 m. over 
bunden (7150 ff.). 

66. En større samling af klink søm af jern, hvoraf ingen 
ganske fuldstændig, deraf nogle, som istedetfor det almindelige 
hoved har en krum, i begge ender spids plade. — Tveegget spyd- 
spids af jern, noget lig R. 523, men uden knoppen og med 
forholdsvis længere fal og fladere blad, 39 cm. lang, bladet oventil 
5,5 cm. bredt. Har endel levninger af fastrustet træ. Nu brækket 
over bladet, men ellers fuldstændig. — Et 10 cm. langt brudstk. af 
et knivblad af jern, hvoraf odden og endel af tangen mangler; 
har været henimod 2,5 cm. bredt. — Dele af beslagstykker af 
jern og bronce. Det fuldstændigste er 7 cm. langt og bestaar 
af en ten af jern, som paa den ene side har et belæg af tyndt 
bronce, der paa enderne og paa midten har rund knapform, men 
forøvrigt danner et smalt baand. Dertil findes halvparten af et 
lignende stykke samt et, der har mistet broncebelægget og nogle 
knapformede stykker af jern med broncebelæg. Det minder i 
arbeidsmaaden om nogle undertiden forekommende ridetøibeslag; 
men dette har dog snarere hørt til et belte. F. gjordes i en rund 
haug paa Skjørland. Klinksømmene laa i 2 rækker paa saadan 
maade, at det kunde sluttes, at der havde været nedsat en baad, 



20 K. RYGH. [1903 

omtr. 7 m. lang. Spydspidsen maa have ligget inde i baaden, 
kniven fandtes til siden af forstavnen, og beslagstykkerne i den 
ved en tidligere gravning udkastede jord (7155 ff.). 

67. En større samling klink søm af jern tilligemed nogle 
brudstkr., som kan have hørt til andet baadbeslag. F. i en ved 
tidligere gravning delvis forstyrret haug paa Skjør land. Det 
kunde skjønnes, at der ogsaa i denne haug havde været nedsat 
en baad (7159). 

68. En kr og af jern, som i sin øvre, bredere del er for- 
synet med en nagl. — Endel klink søm og stykker af stifter af 
jern. F. i en langhaug paa samme gaard Skjørland (7163). 

Nr. 59 — 68 er fremkomne ved udgravninger, foretagne af hr. 
cand. mag. Th. Petersen og udførligere beskrevne af ham i Aarsb. 
f. Fort. Bev. for 1903. 

69. Vævsten af grøt sten af alm. form og et cylinder- 
formet stykke af grøts ten, 3 cm. høit og 5 cm. i tverm., anta- 
gelig vævsten eller sænke. F. under en gaard i Kjøbmandsgaden 
i Trondhjem; vistnok fra MA. (7165). 

70. Tveegget spydspids af jern, i form noget lig R. 526, 
men bladets hjørner nedentil mere afrundede. 26 cm. lang, bladet 
nedentil 4,5 cm. bredt. Bredsiderne svagt hvælvede uden skarp 
rygning. Stykket er sjelden vel bevaret. Er f. paa Vada i Beit- 
staden for lang tid siden og siges at tilhøre samme fund som 
øksebladet nr. 1357, som i 1874 indkom til samlingen med opgi- 
vende, at det var f. sammen med et sverd, en spydspids, et andet 
økseblad og nogle heine, som alt skulde være forkommet (7166). 

71. Naal af ben, af samme hovedform, som ofte forekom- 
mer i fund fra Trondhjems by, afplattet med tiltagende bredde i 
den øvre ende; 14 cm. lang, men lidt ufuldstændig i odden. Den 
er imidlertid kun tilskaaren, ikke afglattet og derfor ikke fuldstændig 
rund i stammen og heller ikke forsynet med hul oventil. Enkeltvis 
haves saadanne, mindre fuldkomment tildannede naale ogsaa i de 
trondhjemske fund. Sandsynlig fra MA., men kan ogsaa godt 
være ældre. F. paa øen Vaggen udenfor Vada i Beitstaden. 
Gave fra hr. Lars Vaggen (7167). 

72. Billede af Maria med Christus paa skjødet, udskaaret i 



[No. 4 OLDSAGSAMLINGEN. 21 

egetræ. Hele figuren er 1,04 m. høi til det øverste af kronen. 
Maria sidder paa et sæde af ringe dybde med en pude. Al maling 
paa kridtgrund. Hovedfiguren bærer en kappe, som udvendig er 
høirød med en sort krave, indvendig hvid med blaa krydsende 
striber; derunder en gul kjortel; blaahoveddug; haaret og kronen 
forgyldte. Christusbarnet har forgyldt krone og gul kjortel, holder 
i høire haand en rødmalet bog. Sædets pude er malet hvid med 
ruder og punkter af sort og brunt. Paa sædets sider er udskaaret 
rundbuede portaler og derover en firebladet rose. Er med endel 
yngre inventariesager indsendt fra Mosvikens kirke som gave 
fra Mosvikens herredsstyrelse (.7170). 

73. Tveegget sverd af jern, nærmest = R. 494. Hjalter 
og knap har belæg af bronce. Klingen, som efter midten er da- 
masceret, har været over 5 cm. bred, er nu ufuldstændig og det 
levnede af den, omtr. 52 cm., brækket i 2 stykker. — Dele af et 
kistebeslag af jern, deriblandt et stykke af et laas, som 
skjønnes at svare til det bevægelige, ved nøgelen forskydbare parti 
af det i universitetets samling bevarede laas paa Berg i Løiten, 
men dog har havt en noget anden konstruktion end dette; frem- 
deles et gangjern eller hængsel, bestaaende af to, udåd tilspid- 
sede plader, som hver har været fæstede til kisten med en nagl, 
og som griber sammen ved løkker; endelig en 4,5 cm. lang, men 
ufuldstændig spiger af jern, og et brudstk. af en lignende, som 
vel ogsaa har hørt til beslaget. — Flere stykker af en buet gjen- 
stand af jern, maaske en hank; den er dannet af en ten i midten 
og fire paa den lagte, snoede tene. Disse sager skal være et 
samlet fund fraHaarstad i Selbu. Indkommet gjennem op- 
kjøber (7175 ff.). 

74. Større del af bladet af en ske af ben eller dy r et ak. 
Forsidens ornamenter sees af nedenstaaende fig. 8. Den viser 
adskillig lighed med samlingens nr. 2456 fraTrondhjem (afb. Aarsb. 
1880 fig. 26), men er ikke som denne orneret ogsaa paa bagsiden. 
F. ved gravning i gaardsrummet i Ths. Angells Hus her i byen 
og skjænket af hr. forstander J. Midelfart (7183). 

75. 6 vævstene af grøtsten, deraf en liden rund og en 
halvmaaneformet med hul ved hver ende; de øvrige af almindelig 



9? 



K. RYGH. 



I90::l 



form. Paa en af disse er indgravet nogle runelignende tegn, som 
neppe kan være tilfældige, paa en anden et kors og paa en tredie 
en halvcirkel. F. paa Vaadan i Stri n den, efter sigende i en 
haug eller stenrøs under brydning af nyland (7184). 




Fig. 8. Vi- 

76. 2 par al ters tåge r af træ, det ene par noget høiere 
end det andet, men forøvrigt temmelig lige, dreiede med sterke 
profiler. I det ene par er der under fodstykket indstøbt bly. Kun 
paa en af dem er jernpiggen bevaret, 15 cm. høi. Kan være fra MA. 
Tilligemed en døbefadring af jern indkommet fra Moe kirke i 
Ork ed al en, hvorhen de maa være flyttede fra det ældre Svorkmo 
kapel. Da dette imidlertid ifølge Kraft først blev opført i 1818, 
maa de være komne did fra en ældre kirke. Gave fra kirketil- 
synet (7186). 



I tilslutning til denne redegjørelse for tilvæksten a f ældre sa- 
ger vil jeg blandt gjenstande fra efterreformatorisk tid, som i aarets 
løb er indkomne, særlig nævne endel kirkelige inventariesager. Fra 
Holtaalens (delvis vel oprindelig tilhørende Aalens) kirke: en 
noget ufuldstændig altertavle, signeret 1702, et maleri paa læred i 
træramme fremstillende opstandelsen, sign. 1678, en prædikestol, 
sign. 1652, samt en daabsstol af træ uden laag. Fra Ytterøens 
kirke: en gabestokring med lænke af jern. Fra Mosvikens kirke 
foruden det ovenfor (nr. 72) omtalte Mariabillede : en daabsstol af 
træ uden laag, et par alterstager af tin, en prædikestol med tilhø- 



No. 4] OLDSAGSAMLINGEN. 23 

rende himmel, en rigt udstyret altertavle, sign. 1596. Fra Moe 
kirke i Orkedalen foruden de ovenfor (nr. 76) omtalte alterstager 
af træ: en døbefadring af jern med tilhørende ten til befæstelse i 
altergelænderet. Alle disse stykker er skjænkede som gaver af 
vedkommende herredsstyrelser. Fra Baklandets kirke: en skibs- 
model, skjænket af kirketilsynet. Ved kjøb er desuden erhvervet 
en messehagel af silke med uldent foder, i broderi med sølvtraad 
fremstillende foruden krucifixet desuden stiftamtmand Hans Kaas's 
og hustrus Sofie Amalie Bjelkes vaaben og initialer samt aarstallet 
1695. Den har tilhørt Nordli kirke i Namdalen. 



STENREDSKABER 

FUNDNE I SYDVARANGER I SENERE AAR 



MEDDELT AF 



A. B. WESSEL 



(MED AFBILDNINGER EFTER FOTOGRAFIER AF ELLISIF WESSEL). 



DET KGL. NORSKE VIDENSKABERS SELSKABS SKRIFTER. 1903. NO. 5 



AKTIETRYKKERIET I TRONDHJEM 
1904 



Stenredskaber fra Sydvaranger. 



1. Hul meis el af en meget haard, sort, skiferagtig sten. 
Længden 111 mm. Største bredde nede ved eggen 33 mm. Mindste 
bredde i den modsatte ende 22 mm. Største tykkelse 19 mm. 
Redskabets gjennemsnit er halvmaaneformet. Hulslibningen mod 
eggen fortsætter sig tungeformig opover paa den flade side til et 
punkt, som ligger 65 mm. fra den øvre ende. Eggen er skarp- 
sleben, haard og konvex fra side til anden. Redskabet er i det 
hele paa grund af det haarde materiale meget vel bevarel. 

Fundet for ca. 10 aar siden paa Sandnes ved gravning af 
kjælder til en bygning i ca, 1 meters dybde. Jordbunden bestod 
af sand og ler. (Fig. 1). 

2. Spydspids af mat rødbrun, haard sandsten eller skifer, 
gjennemtrukket paalangs af enkelte hvide baand. Tangen er af- 
brudt lige ved basis, ligesaa den alleryderste fine spids. Forøvrigt 
er redskabet helt, særlig er de skarpe egge hele og uden skaar. 
Længden er 101 mm.. Største bredde 37 mm. altsaa mer end Vs 
af længden. Største tykkelse 7 mm. Indskjæringen ved tangen 
danner omtrent en ret vinkel med denne, der er 20 mm. bred. 
Eggene, der gaar helt ned til skaftindskjæringen, er rette; først 
henimod spidsen danner de en svag krumning. Begge sideflader 
er efter midten ryggede. Det materiale, hvoraf den bestaar, den 
rødbrune skifer, vides at forekomme i Sydvaranger, om end sjel- 
den. (Fig. 5). 

3. Kniv af skifer, flad, sterkt krummet, idet axerne gjennem 
blad og skaft danner en næsten ret vinkel. Egranden er konvex, 



A. B. WESSEL. [1903 



rygranden konkav. Bladet er 75 mm., skaftet 90 mm. langt. Største 
tykkelse 6 mm. Største bredde (paa overgangen mellem skaft og 
blad) 30 mm. Paa den ene fladside er bladet langs den konvexe 
rand i en bredde af høist 1 cm. tilslebet til egg; paa den anden 
fladside sees ingen saadan slibeflade, men siden gaar umerkelig 
over i eggen. Der er et par større skaar i eggen, og yderste spids 
af knivbladet er af brukket. (Fig. 6). 

4. Hvæssesten (Slibesten) af graagul sandsten, uregelmæssig 
5-kantet med 2 skarpe hjørner og 3 butte. Største længde 97 mm., 
største bredde 75 mm., største tykkelse 17 mm. Den ene fladside 
er udhulet og glatsleben ved brug, den anden side er ubrugt. 

No. 2, 3 og 4 skriver sig fra Gr ændse- Jakobselv og er 
fundne omtrent paa samme sted, nemlig 3 km. ovenfor elvens 
munding, sommeren 1901. Stedet ligger paa den norske side af 
elven mellem „Storbækken" og „Lerbækken" opimod det styrtbratte 
fjeld, som begrændser dalen mod vest. Jordbunden her bestaar af 
en sandslette med uregelmæssige forhøininger eller sandvolde. Det 
meste af overfladen er dækket af lyng og spredte vidje- og bjerke- 
busker, men paa store strækninger er lyngtorven reven væk af 
den sterke vind gjennem dalen, saa den løse sand ligger blottet. 
Ved fortsat arbeide af vinden er den løse sand rodet op og ført 
bort, saa der er dannet store dybe huller og sænkninger i terrænet. 
I disse finder man foruden sand en mængde rund- og glatslebne 
stene, samt skjæl af havmuslinger. 

Her ovenpaa sanden og mellem stenene fandtes de omtalte 
redskaber. Rent tilfældig blev der tåget vare paa no. 2. Af no. 3 
fandtes først blot den ene halvdel, nemlig bladet, senere, ved efter- 
søgning, ogsaa den anden halvpart, skaftet, der viste sig at passe 
nøiagtig til det først fundne stykke. 

5. Dolk af skifer, flad og tveegget. Længden 206 mm. 
Største bredde ved basis af bladet 55 mm. Herfra gaar det med 
en svag bueformig udhuling over i skaftet, der paa midten er 40 
mm. bredt. Største tykkelse 7 mm. Længden af det eggrandede 
blad forholder sig til det butrandede skaft som 115 mm. til 91 mm. 
Begge fladsider er tilslebne fra midtlinjen, der hæver sig svagt frem 
som en kjøl, og udover mod kanten. Kjølen fortsætter sig kon- 



No. 5] STENREDSKABER FRA SYDVARANGER. 5 

tinuerlig gjennem blad og skaft i hele redskabets længde. Langs 
bladranden fra spids til basis er der desuden paa begge sider en 
skarpere tilslibning, som danner en 2 — 4 mm. bred egg. Af denne 
smale, skarpe egg sees dog langs den ene rand blot spor, paa 
grund af talrige skaar; paa den anden rand er den ganske vel 
bevaret. (Fig. 7). 

6. Liden retmeisel af sort, haard skifer. Længden82mm. 
Bredden af eggen 19 mm., hvilken bredde vedligeholdes op mod 
den anden, afbrudte ende, hvor den dog aftager noget. Tykkelsen 
paa det største 11 mm. Begge fladsider er slebne, den ene er 
ganske plan, den anden danner en svagt konvex skraaning ned 
mod den skarpe, lidt buede egg. Redskabets gjennemsnit er oven- 
for slibningen uregelmæssig 8-kantet. (Fig. 12). 

7. Bruds tykke a f skifer, sandsynlig af dolk- eller spyd- 
spids som no. 5. Længde 90 mm. Bredden i den ene afbrudte 
ende 39, i den anden 27 mm. Paa begge fladsider sees slibeflader 
ud mod kanten, der intetsteds er hel. (Fig. 11). 

8. Brudstykke af skifer. Ligesom foregaaende af et 
tveegget redskab, 70 mm. langt, 50 mm. bredt. Eggslibning sees 
blot paa den ene fladside. Den anden plan. Randene parallele. 
(Fig. 10). 

9. Brudstykke a f skifer. Maaske en del af en særdeles 
liden retmeisel, af hvilken den nedre del med eggen er afbrudt. 
Det har omtrent samme kantede tversnit som no. 6, og ved slib- 
ning af en side aftyndes det mod den ene ende som til en meiselegg. 
Længden 59 mm. Bredden 11 — 9 mm. Tykkelsen 4,5 mm. (Fig. 8). 

10. Brudstykke af et lidet skarpoddet redskab af skifer, 
vistnok en pilespids. 80 mm. langt, ved den afbrudte basis 12 
mm. bredt. Begge fladsider hvælvede, saa gjennemsnittet bliver 
ovalt. Siderandene er svagt konvergerende henimod spidsen, der 
løber ud i en flad, skarp, buet od. (Fig. 9). 

No. 5 — 10 skriver sig fra samme lokalitet som no. 2 — 4, i 
Grændse-Jakobselv, og er ligesom disse fundne ovenpaa 
sanden. Fundene er gjort vaaren 1902. 

11. Hulmeisel af graa skifer. Temmelig stor og tung. 
Længden 150, største bredde (ovenfor den hulslebne egg) 45 mm. 



6 A. B. WESSEL. STENREDSKABER FRA SYD VAR ANGER. [1903 No. 5] 

Selve eggen 40 mm. Den anden ende af redskabet 36 mm. bred. 
Omkreds paa midten 120 mm. Største tykkelse, der ogsaa falder 
paa midten, 29 mm. Gjennemsnittet danner en paa den ene side 
noget flad oval. Den ved brug temmelig slidte egg er bred og 
retlinjet. (Fig. 2). 

12. Kile eller øx uden skaft hul af graa skifer. Længde 
161 mm. Største bredde, ovenfor eggen, 60 mm. Mindste bredde, 
ved den anden ende, 30 mm. Største tykkelse 20 mm. Den svagt 
bueformige skarpe egg ligger i flugt med den ene helt slebne flad- 
side, den anden fladside er usleben undtagen partiet omkring eggen, 
hvilket er slebet til et skraaplan ned mod denne. (Fig. 3). 

No. 11 og 12 er fundne sammen den 7de sept. 1901 øverst i 
Pasvikdalen, i nærheden af Hestefos paa øen Varlamasaari, 
der ligger midt i elven og tilhører Rusland. Paa denne ø, der er 
ganske lav og blot bestaar af sand, fandtes ved planeringsarbeider 
en temmelig stor stenhaug, bestaaende af store afrundede stene. 
Haugen var dækket af græstorv, og umiddelbart under torven, 
ovenpaa stenene, fandtes disse to redskaber. 

Hertil kan endnu føies: 

13. Fiskekrog af ben, funden i sanden udenfor Kjel mø 
under gravning efter mark i fjæren. Den er bøiet i rette vinkler 
som et rektangel. Længden 70 mm. Det tykke tverstykke 27 
mm. langt. Den korte gren med spids og modhage 31 mm. Øverst 
paa den lange gren har der været en kort hage til befæstelse af 
snoren; denne er nu afslaaet. Langs den tyndere nedre kant af 
tverstykket er udskaaret en forsiring, bestaaende af 3 par spidse 
takker. (Fig. 4). 

Syd Varanger i mars 1903. 



tJBER DIE 

ATHECATEN HYDROIDEN 

DES DRONTHEIMSFJORDES 



VON 



GUST. SWENANDER, 



MIT 1 TAFEL. 



DET KGL. NORSKE VIDENSKABERS SELSKABS SKRIFTER. 1903. NO. 6 



AKTIETRYKKERIET I TRONDHJEM 
1904 



Der nachstehende Aufsatz ist das Resultat meiner Untersuchung 
iiber die athecaten Hydroiden, welche im Museum der Koniglichen 
Norwegischen Gesellschaft der Wissenschaften in Drontheim auf- 
bewahrt sind. Der grosste Teil von diesen sind in dem Drontheims- 
f jorde vom Konservator V. Storm, ein kleinerer Teil von mir selbst 
eingesammelt. Schon 1881 hat Storm einen Aufsatz iiber die 
Hydroiden des Drontheimsf jordes^) publiciert. Zu der in diesem 
gelieferten Verzeichniss von Arten habe ich einige neue fugen 
konnen, andere dagegen habe ich als zweifelhaft auslassen mussen, 
da ihr Aufnehmen in der Verzeichnung in einer fehlerhaften Be- 
stimmung wurzelt. Zu den Beschreibungen einiger Arten, welche 
unvoUståndig bekannt waren, habe ich zuweilen einige Ergånzungen 
hihzufiigen konnen ; zwei von Bonnevie aufgestellte Arten habe ich 
streichen mussen; endlich ist eine von den hier behandelten Arten 
fiir die Wissenschaft neu. Fiir die Bereitwilligkeit, mit welcher 
Fråulein BONNEVIE das von ihr bearbeitete Material, das im Museum 
der Universitåt in Kristiania aufbewahrt ist, zu meiner Verfiigung 
gestellt hat, ebenso fiir die Aufklarungen, welche ich von ihr er- 
halten habe, spreche ich hier meinen besten Dank aus. 



Coryne eximia, Allman. 

Grosse schone Exemplare dieser Art finden sich in den Samm- 
lungen des Museums aus Skarnsundet, 



^) Bidrag til Kundskab om Trondhjemsfjordens Fauna IV. Om de i Fjorden 
forekomne hydroide Zoophyter. K. N. Vid. Selsk. Skrifter. T.hjem 1881. 



GUST. SWENANDER. [1903 



Coryne pusilla, Gaertn. 
Storm-) giebt an, dass er diese Form auf einem toden Muricca-Stamme taei 
Vennes, Skarnsundet, gefunden habe. Ein Stiick dieses Stammes ist in dem Museum 
aufbewahrt. Jedoch kann ich auf demselben, trotz der Etikette mit dem Nåmen 
Coryne pusilla, kein einziges Exemplar finden, das als dieser Art gedeutet werden 
kann. Dagegen habe ich auf demselben eine fur Norwegen neue Hydroide, 
Zanclea inplexa, und eine, die fiir den Drontheimsfjord nicht vorher aufgezeichnet 
war, nåmlich Dicoryne conferta, gefunden. Die Vorkommniss der Coryne imsilla 
im Fjorde muss somit bis auf Weiteres als zweifelhaft angesehen werden. 

Coryne gigantea, BONNEVIE. 

Diese von Bonnevie im 1898 beschriebene Art, ist vorher 
in nur 2 Exemplaren von Hammerfest bel^annt. Inzvvisclien finden 
sich seit Alters im liiesigen Museum mehrere Exemplare derselben, 
welche von Konservator Storm in Drontheimsfjorde eingesammelt 
sind, obschon einige von diesen von ihm als Myriothela ph^^ygia 
(Fabr.) andere als Myriothela Coocksii (Vigurs) bestimmt vvorden 
sind. Im Sommer 1902 erhielt ich bei Roberg aus einer Tiefe von 
ca. 460 M. ein einziges Exemplar der Art an einer Tulmlaria-Rohre 
auf einer Schale von Lima excavata befestigt. Dieses Exemplar 
zeichnet sich ganz besonders durch die betråchtliche Grosse des 
Hydranthes aus. Er hat namlich eine Lange von 12 Mm. und ist 
ziemlich stark abgeplattet; sein grosster Diameter wird dadurch 
sehr gross nåmlich 6 Mm. Der Hydrocaulus ist nur 4 Mm. lang 
und 1 Mm. im Durchschnitt. 

Die von Storm als Myriothela Coocksii bestimmten Exemplare 
bieten eine gewisse Interesse dar, da sie in einigen Hinsichten von 
den ånderen abvveichen. Eine grosse Anzahl Individuen, von welche 
mehrere klein und steril sind, bilden eine dichte Kolonie auf einer 
Annelidenrohre an einer Schale von Lima excavata befestigt. Die 
Polypen sitzen mit einem bei den grosseren Individuen ca. 3 Mm. 
langen, perlenschnurformig eingeschnurten Basalstuck an der Unter- 
lage fest^); der Hydrocaulus ist ausserdem etwa eben so lang. 

1) (10) S. 6 u. 7. 

2) Was åhnliches habe ich auch 'an den Typusexemplaren, welche Fråulein 
Bonnevie gutigst zu meiner Verfiigung gestellt hat, wahrnehmen konnen. 
Sie sind aber wie auch alle librige im hiesigen Museum befindliche Exem- 
plare mit Ausnahme von dem von mir eingesammelten von ihrer Unterlage 
losgerissen. 



No. 6] ATHECATE HYDROIDEN. 5 

Ein Perisarc, das auf den ånderen Exemplaren sehr deutlich ist, 
obschon dtinn, kann ich hier nicht wahrnehmen ; dies ist vielleicht 
aber eine Folge der schlechten Konservierung. Die Tentakel sind 
hier mehr ausgestreckt als auf den ånderen Exemplaren und die 
gruppenweise Verteilung wird hierdurch noch mehr hervortretend. 
Ebenso sieht man deutlich, was ubrigens auch auf den ånderen 
Exemplaren wahrgenommen werden kann, dass die Tentakel jeder 
Gruppe am Basis mehr oder weniger vereinigt sind. Zufolge des 
verschiedenen Aussehens der Tentakel vvar ich zuerst daran bedacht 
diese Exemplare als eine besondere Art aufzustellen ; bei eingehender 
Untersuchung, bin ich inzwischen davon ilberzeugt worden, dass 
die Verschiedenheit nur auf einem verschiedenen Kontraktions- 
zustand beruht. 

Auch diese letztbesprochenen Exemplare sind von Roberg. Die 
iibrigen mangeln nåherer Angaben iiber den Fundort. ' 

Zanclea implexa (Alder). 

Diese Art ist, wieweit ich kenne, nicht vorher an den norwe- 
gischen Kusten beobachtet worden. Eine Kolonie mit einigen 
wenigen Exemplaren habe ich, wie erwahnt (S. 4) auf einem toden 
Muricea-Sta.mme aus Skarnsundet gefunden. Nur eine einzige, bei- 
nahe voUståndig entwickelte Meduse habe ich finden konnen an 
dem Basis eines Hydranthen befestigt. Einige flir die freien Me- 
dusen karakteristische Merkmale kann man an ihr beobachten; 
das Material ist indessen zu schlecht um einige Details hervortreten 
zu lassen. Die Art ist jedoch an ihrem karakteristischen Polyp- 
arium leicht zu erkennen. 

Myriothela phrygia (Fabr.). 

Von dieser Art giebt es in den Sammlungen des Museums 
ein einziges Exemplar ohne nåher angegebenen Fundort. Es ist 
ein vveibliches Individuum. Die obere tentakeltragende Partie ist 
ca. 24 Mm. lang; der untere Teil ist leider defect, indem er das 
Basalstiick vermisst. STORM ^) sagt, dass die Art nicht so selten im 
Drontheimsfjorde vorkommt, aber in grosseren Tiefen. Als Fund- 

1) (10) S. 8. 



GUST. SWEN ANDER. [1903 



orte giebt er Roberg, Galgenesset und Stokkenesset an. Ich habe 
jedoch dieselbe niemals gefunden, und ganz gewiss hat Storm 
zuweilen die Art mit der zuerst 1898 von Bonnevie beschriebenen 
Coryne gigantea verwechselt, da wie erwåhnt (S. 4) einige Exem- 
plare dieser letztgenannten Art unter den Nåmen Myriothela phrygia 
(F^ABR.) in den Sammlungen des Aiuseums vorkommen. 

Myriothela Coocksii (Vigurs). 
Von dieser Art sagt Storm: „Jeg har kun truffet den paa Lima excavala, 
fæstet i den Svampesubstans eller Dynd, som ofte danner et Overtræk over denne 
Musling, i enkelte Exemplarer hver Sommer, saavel ved Rødbjerg som paa Fjor- 
dens Sydside (ved Ingdalen)." In den Sammlungen des Museums findet sich in- 
zwischen kein einziges Exemplar der Art. Eine Kolonie die STORM als M. Coocksii 
bestimmt hat, muss ich als Coryne gigantea auffassen (Vergl. S. 4). Das Vor- 
kommen von Myriothela Coocksii in dem Fjorde ist somit unsicher. 

Lampra socia, n. sp. 

Der Hydrocaulus bis 45 Mm. lang, von dem bis 5 Mm. dicken 
Basis, der mit Haftfaden am Unterlage befestigt ist, gegen den 
Hydranth gleichformig an Dicke abnehmend. Letzterer ist vom 
Hydrocaulus scharf abgesetzt. Die proximalen Tentakel, welche 
in einem Kreise stehen, erreichen eine Lange von bis 35 Mm. Ihr 
Zahl variiert zwischen 29 und 37. Die distalen Tentakel sind sehr 
zahlreich und stehen in mehreren, alternierenden Kreisen, welche 
jedoch so dicht an einander gedrungen sind, dass es bei oberflåch- 
licher Untersuchung aussieht, als wåren die Tentakel um die 
Miindung des Hydranthen unregelmåssig angehåuft. Von diesen 
Tentakel w^erden die åussersten bis 9 Mm. lang, nehmen aber gegen 
die Spitze des Hydranthen gleichmåssig ab, so dass sie alle etwa 
eben hoch iiber dieselbe emporragen. Die Blastostyle werden bis 
25 Mm. lang, variieren aber an Lange bedeutend auf demselben 
Individuum (Siehe Fig. 1). Ihr Zahl variiert zwischen 18 und 32. 

Die Thiere sind getrennten Geschlechtes ; die vorschiedene Ge- 
schlechter bieten aber keine wesentliche åussere Verschiedenheiten 
dar. Nur sind die månnlichen Gonophoren nicht so rundlich, 
sondern ein wenig mehr oval und kleiner als die weiblichen. (Siehe 
Fig. 2 u. 3). Bei beiden Geschlechtern sind sie an den Blastostylen 



No. 6] ATHECATE HYDROIDEN. 



dicht angehåuft und so geordnet, dass die kleinsten, dass heisst 
die am wenigsten entwickelten, am Basis der Blastostylen sitzen; 
gegen die Spitzen derselben nehmen sie allmåhlich an Grosse zu. 

Die Farbe ist rothlichgelb (schwache Lachsfarbe). 

Ich fand diese Art in grossen Mengen im August 1902 bei 
Rissen in einem Tiefe von ca. 400 M. Die Thiere waren an 
Stammen von Lophohelia prolifera befestigt und standen nicht 
vereinzelt sondern in grosseren oder kleineren Kolonien^), deren 
Individuen von setir verschiedener Grosse sind, aber doch von ein- 
ander vollståndig frei zu sein sciieinen. 

Storm hat vorher die i\rt bei Roberg gefunden — es giebt 
melirere Exemplare davon im Museum — und hat dieselbe in seinem 
Aufsatze als Corymorpha iwifera? Schmidt, angefiihrt. Unter An- 
derem unterscheidet sie sich von dieser durch ihre pseudomedusoide 
Gonophoren — Corymorpha uvifera produciert freie Medusen — . 

Auch im Museum an der Universitåt in Kristiania tinden sich 
einige Exemplare der Art von Drontheimsf jorde, und sind diese 
nebst einigen Bruchstucken einer Lamyra-hvi von der Nordmeer- 
expedition von Fråulein BONNEVIE als Lampra purpurea bezeichnet 
worden. Durch das Entgegenkommen von Fråulein Bonnevie habe 
ich auch dieses Material untersuchen konnen, und ist es meines 
Erachtens ganz deutlich, dass die Drontheimsform von der der Nord- 
meerexpedition als specifisch verschieden angesehenwerden muss. Er- 
stens haben die Gonophoren des Exemplares der Nordmeerexpedition 
eine ausgezogene Spitze (Vergl. den Figur von Sårs in Bonnevies Ar- 
beit iiber die Hydroiden der Nordmeerexpedition. Tab. Ill Fig. 1 a.), 
wåhrend dieselben bei der Drontheimsform immer abgerundet sind 
(Fig. 1 — 3). Die distalen Tentakel scheinen an der Nordmeer- 
form kiirzer und weniger zahlreich zu sein.^) Dies kann durch 
eine Musterung der Bonnevie zur Verfiigung gestandenen Exem- 
plare ohne Weiteres beobachtet werden. Vergleichen wir nun 
weiter die Drontheimsform mit der Figur von Sars iiber der Nord- 



ij Daher der Name L. aocia. 

-) Nach Bonnevie ((3; S. 478) sollen sie ja auch „in zwei dichten, wohl ge- 

trennten Kreisen" sitzen, was aber auf den Bruchstiicken jetzt unmiiglich 

abzuthun war. 



8 GUST. SWENANDER. [1903 

meerform^) (BONNEVIE, Tab. III, Fig. 1) uncl mit der von BONNEVIE 
iiber Lampra purpur ea gelie ferten Beschreibung, die wohl am 
nåchsten nach der Figur von Sårs gemacht ist, finden wir welcher 
kolossale Unterschied herrscht hinsichtlich der Zahl der Blastostylen — 
bei der Drontheimsform 18 — 32, bei der Nordmeerform „ca. 10" — ?) 
Ausserdem, ist bei der Drontheimsform der Hydranth vom Hydro- 
caulus scharf abgesetzt, wåhrend dass bei der Nordmeerform der 
Ubergang zwischen diesen beiden Partieen sowohl nach der Be- 
schreibung von Bonnevie als der Figur von Sårs allmåhlich (= „jevn") 
sein soll. Zuletzt will ich nur darlegen dass der Drontheimsform 
nicht purpurfarbig ist, sondern wie erwåhnt schwach lachsfarbig. 
Auf Grund dieser Umstånde muss ich den Drontheimsform als eine 
elgene Art, Lampra socia, aufstellen, deutlich verschieden von der 
Nordmeerform, Lampra purpurea, BONNEVIE. 

Tubularia regalis, BoECK. 

Syn.: Tubularia regalis, Boeck; Bonnevie 1898 
T. variahilis, Bonnevie; Bonnevie 1898. 
Nach eingehender Untersuchung des mir zur Gebote stehenden 
Materiales kann ich nicht umhin die von Bonnevie 1898 aufgestellte 
Art Tubularia variabilis als identisch mit der von Boeck 1858 
beschriebenen T. regalis ansehen. Ich habe die Typusexemplare 
Bonne\'IE'S von T. variabilis untersucht ; es sind in Allem ein weib- 
liches und 2 månnliche Individuen. Schon an diesen kann man 
deutlich sehen dass das Hauptmerkmal der Art T. variabilis, die 
an Zahl variierenden Leisten der Gonophoren, nur den weiblichen 
Gonophoren zukommt. Die månnlichen vermissen jede Spur der- 
selben und wie Schnitte zeigen auch die Radialkanåle. Aber auch 
die weiblichen verlieren, wie ich auf meinem Materiale gefunden, 
in spåteren Stadien die Leisten, so dass sie, wenn die Actinulæ 



1) Mit dieser Figur stimmen die zuriickgebliebenen Bruclistiicl-ce ziemlich gut 
mit Ausnahme der distalen Tentakel, welche auf der Figur allzu kurz und 
dick gezeichnet sind. 

2) Da ich sowohl månnliche als weibliche Exemplare untersucht habe und sie 
betreffs der Zahl der Blaslostylen åhnlich gefunden, kann dieser Unterschied 
nicht von einer Geschlechtsverschiedenheit herriihren. (Das Nordmeerexemplar 
ist nach BoNNEVIE ein Månnchen). 



No. 6] ATHECATE HYDROIDEN. 



ausschliipfen, vollståndig glatt sind, und kann ich auch an Schnitten 
in diesem Stadien keine Radialkanåle entdecken. Meines Erachtens 
sind es somit nur weibliche Exemplare von Tubularia regalis in einem 
friihen Stadium, welche BONNEVIE als T. variabilis bezeichnet hat. 
Die weiblichen Exemplare, welche BONNEVIE als Tubularia regalis 
bestimmt hat, befinden sich auch in einem so spaten Stadium, dass 
sie die Actinulæ schon ausgelassen haben. An den månnlichen 
Exemplaren kann ich dagegen von den, welche sie als Tubularia 
variabilis bezeichnet, gar keinen Unterschied entdecken. 

Auch die Beschreibung von BOECK-^) referiert sich zu weibli- 
chen Exemplaren in einem spaten Stadium. Ich will daher folgende 
Zusatze zu dieser Beschreibung machen. Die weiblichen Gonophoren 
besitzen in einem fri^lheren Stadium im allgemeinen hohere oder 
niedrigere Leisten von wechselnder Zahl wie sie BONNEVIE unter T. 
variabilis beschrieben hat (Fig. 5). Die Anordnung der Gonophoren in 
zwei gegeni-iberstehenden Reihen gilt nur die weiblichen Gonophoren 
und auch diesen im allgemeinen zuerst in einem spåteren Stadium. 
Die månnlichen Gonophoren sind bedeutend kleiner als die weiblichen 
und vermissen immer vollståndig die Leisten und Radialkanåle 
(Fig. 4). Sie sitzen sehr dicht ringsum die Blastostj^^len, welche we- 
nigstens in spåteren Stadien bedeutend langer sind als die weibli- 
chen und oft sogar die proximalen Tentakel an Lange tibertreffen. 
Die Hydrorhiza und der untere Teil des Hydrocaulus werden von 
um einander gewundenen Rohren gebildet. 

Von der Art giebt es im Museum etliche vorher unbestimmte 
Exemplare. Bei Roberg habe ich selbst sehr schone Kolonien aus 
einer Tiefe von ca. 480 M. aufgenommen. 

Tubularia asymmetrica, BONNEVIE. 

Von dieser an ihren schiefen Gonophoren, von welchen 
månnliche und weibliche um einander an den Blastostylen auf- 
sitzen, leicht erkennbare Art giebt es im Museum nur eine we- 
nige Exemplare. Sie sind alle von ihrem Unterlage losgerissen, 
zwei jedoch nahe am Basis des Hydrocaulus. An einem von diesen 
windet sich um der mittlere und obere Teil des Hydrocaulus ein 



■) R, s. ii4-in. -^K«iNf^\ 



/?/ 



10 GUST. SWENANDER. [1903 

schmåleres Rohr, in welchem ein kleinerer Polype derselben Art 
steckt, an dem ånderen vvird der Basis von zwei an einander ge 
kitteten Rohren gebildet, aber nur das eine von diesen erhebt 
sich ZLi einem Hydrocaulus mit Polype. Auch BONNEVIE hat nur zwei 
losgerissene Exemplare unlersucht. Es ist ja aber wahrscheinlich 
das die Individuen dieser Art, von w^elchen jedes sowohl månnliche 
als vveibliche Gonophoren trågt, mehr vereinzelt vorkommen als die 
anderer Arten mit månniichen und weiblichen Gonophoren au f 
verschiedenen Individuen. 

Nåhere Angabe tiber die Fundorte mangelt an den Exemplaren 
des Museums. Wahrscheinlich stammen sie von Roberg, wo auch 
die Exemplaren BoNNEVlE'S eingesammelt sind. 

Tubularia indivisa, LiN. 

Syn.: T. ohliqua, BONNEVIE; Bonnevie 1898. 

T. indivisa Lin.; Bonnevie 1898. 

Auch die von BONNEVIE aufgestellte Art Tubularia ohliqua ist 
es mir nicht moglich aufrecht zu halten. Ich habe hier eine bei 
Roberg eingesammelte Kolonie von drei Individuen einer Tubularia. 
Von diesen trågt das eine weibliche Gonophoren, welche im all- 
gemeinen mit einem Tentakel ausgestattet sind, einer sogar mit 2 
Tentakeln, andere aber vermissen jede Spur von Tentakeln. Die 
zwei iibrigen Individuen tragen månnliche Gonophoren alle ohne 
Tentakel. Auf einem ånderen weiblichen Exemplare finde ich einen 
Gonophor mit einem Tentakel, die tibrigen sind glatt. Eine andere 
Kolonie besteht aus zwei sehr grossen Individuen mit månniichen 
Gonophoren vollståndig ohne Tentakel und einem kleineren, dessen 
Gonophoren noch nicht ausgebildet sind. Ich kann die erwåhnten 
Exemplare nicht ånders als Tubularia indivisa bezeichnen, und fållt 
somit meines Erachtens B0NNEVIE'S Tubularia ohliqua mit dieser 
Art zusammen. Ich bin um so mehr davon iiberzeugt, da auch 
am Typusexemplare B0NNEVIE'S nicht alle Gonophoren mit einem 
Tentakel versehen sind, und anderseits giebt es in einer grosserer 
Kolonie, welche BoNxNEViE als T. indivisa bezeichnet hat, ein Indi- 
viduum mit Gonophoren, von welchen einige einen Tentakel tragen. 



No. 6] ATHECATE HYDROIDEN. 11 

HiNCKS^) spricht iibrigens sogar von „four small tubercles" anden 
Gonophoren dieserArt; Allman^) dagegen sagt: „the gonophores 

in both (sexes) destitute of tentaculiform tubercles." 

Nach meiner Erfahrung tragen somit oft die vveiblichen Gonophoren 
nahe an der Spitze einen schief angesetzten Tentakel. Von den 
4 Radialkanåle, welche sowohl HiNCKS als Allman erwahnen, kann 
ich dagegen nichts entdecken weder auf den meinigen noch auf 
dem von BONNTVIE als T. indivisa bezeichneten Exemplaren; einen 
Ringkanal kann ich aber spuren. 

Die Art variiert sehr an Grosse; das grosste der meinigen 
Exemplare zeigt folgende Masse : Hydrocaulus ca. 180 Mm., proxi- 
male Tentakel 19 Mm., Blastostylen 13 Mm., distale Tentakel 5 
Mm. Von T. regalis, welcher sie somit zuweilen an Grosse gleich- 
kommt, unterscheidet sie sich immer durch ihre weniger zahlreiche 
Blastostylen (3—10; T. regalis hat 10—20), ihre dichter sitzende 
weibliche Gonophoren, welche wie die månnlichen immer mehr 
langgestreckt oval sind als bei T. regalis. Der Unterschied in 
Grosse zwischen den Gonophoren verschiedenen Geschlechtes ist 
auch bedeutend weniger als bei dieser (Fig. 6 u. 7). Die Angabe 
Storm'S^) dass er Exemplare von T. indivisa mit einem iiber 400 
'Mm. langen Polypenrohr und ca. 40 Aim. langen åusseren Tentakeln 
gefunden, ist wohl am nåchsten zu einer der Arten T. regalis oder 
T. asgmmetrica zu referieren, mit welchen er die Art zuweilen 
verwechselt ; auch von diesen letztgenannten Arten habe ich in- 
zwischen niem.als so grosse Exemplare gesehen. 

Alle hier vorhandenen Exemplare von Tuhularia indivisa sind 
bei 'Hoberg aus grosser Tiefe, im allgemeinen ca. 500 M., aufge- 
nommen. 

Tubularia larynx, Ell. & SoL. 

Zahlreiche prachtvolle Exemplare von dieser Art bei Skarn- 
sundet eingesammelt, finden sich in den Sammlungen des Museums. 
Auch die von Abildgaard beschriebene T. coronata, die ich nur 



1) (6) S. 116. 
2j (1) S. 404. 

■■'■) (10) S. 11. 



12 GUST. swenandb:r. [1903 

als eine luxuriiernde Form von T. larynx auffassen kann, ist reich- 
11 ch vertreten.^) 

Clava squamata, MOLLER. 
Mehrere Exemplare am Fucus veéiculosus befestigt finden sich 
in den Sammlungen des Museums. Sie sind alle von STORM ein- 
gesammelt.^) 

Clava multicornis, FoRSK. 
In den Sammlungen des Museums finden sich einige Exemplare 
dieser Art, vvelche von Storm bei Stadsbygden gefunden sind.^) 

Perigonimus abyssi, G. O. Sars. 
Von dieser Art, die auch von Storm*) erwåhnt ist, giebt es 
aller Wahrscheinlichkeit nach eine kleine Kolonie von Roberg in den 
Sammlungen des Museums. Wegen der schlechten KonserVierung 
ist es jedoch unmoglich dieselbe mit Sicherheit zu bestimmen. 

Perigonimus rapens, HiNCKS. 
Wird von Storm-) als bei Roberg gefunden erwåhnt. Ich 
habe in den Sammlungen nur ein einziges schlecht konserviertes 
Exemplar gefunden, das warscheinlich dieser Art angehort, obgleich 
es unter dem Nåmen Eudendrium capillare steht. Es ist an einer 
Rohre von Sabella pavonia befestigt. Der Fundort ist nicht nåher 
angegeben; vom Drontheimsfjorde stammt es jedoch sicher. 

Perigonimus muscoides, M. Sars. 
In den Sammlungen finden sich Exemplare dieser Art aus 
Skarnsundet/') 

Perigonimus roseus (M. Sars). 
Ist in den Sammlungen durch zwei Kolonien representiert. 
Nåhere Angaben ijber die Fundort fehlen, aber Storm'') erwåhnt 
die Art von Roberg und Skarnsundet. 



1) 


Vergl. Storm (10) S. 


11. 


o\ 


Vergi. Storm (10) s. 


5— 


3) 


Vergl. Storm (10) S. 


5. 


4) 


(10) S. 10. 




5) 


(10) S. 10. 




6) 


Vergl. Storm (10) s. 


10. 


7) 


(10) S. 9. 





No. 6] ATHECATE HYDROIDEN. 13 

Dicoryne conferta (Alder). 

Diese Art, welche G. O. Sars^) vom Kristianiaf jorde und Lo- 
foten erwiihnt, ist im Drontheimsfjorde vorher nicht konstatiert. 
Einige sterile Exemplare habe ich jetzt auf einem von Storm bei 
Skarnsund eingesammelten -M^mcea-Stamme entdeckt. Ausserdem 
lindet sich in dem Museum eine grossere Kolonie an einem Exem- 
plare von Neptunea clespeda befestigt. Alle Individuen sind auch 
hier steril. Der Fundort ist nicht nåher angegeben. 

Hydractinia echinata, FLEMMING. 

Storm-) sagt dass er diese Art bei Vennes und Roberg gefunden. In den 
Sammlungen des Museums giebt es inzwischen kein einziges Exemplar von der- 
selben. Zwei Kolonien, als Hydractinia echinata bestimmt, sind deutlich zu der 
Art Hydractinia carnea zu fiihren. Da auch ich die Art in dem Fjorde nicht 
gefunden, mag ihr Vorkommniss hier bis auf Weiteres als zvveifelhaft angesehen 
werden. 

Hydractinia carnea, (M. Sars). 

Alle in den Sammlungen des Museums befindliche und von 
mir im Drontheimsfjorde gefundene Hy dr actinia-F ormen sind zu 
dieser xArt zu fiihren. Die von Storm^) erwåhnte Podocorync 
tubulariæ, welche im Museum unter diesen Nåmen aufgestellt ist, 
kann ich von der gewohnlichen Form in keiner Hinsicht abvvei- 
chend finden. Auch in der kurzen Beschreibung von Sars*) kann 
tlbrigens ich nichts finden, was das Aufstellen derselben als eine 
besondere Art berechtigen konnte. Dass die fertilen Polypen kleiner 
sind und weniger zahlreiche Tentakel besitzen als die sterilen, ist ja 
eine Eigenschaft, die sie mit Hydractinia carnea teilt (jedoch nicht 
mit H. Sarsii Steenstr., welche zuerst von Sars °) unter demselben 
Nåmen als H. carnea beschrieben wurde. 

Ich habe Hydractinia carnea an von Einsiedlerkrebsen be- 
wohnten Schalen von Neptimea despecta, Buccinum undatum. 



1) 


(1) s. 


127 


r-^ 


(10) s. 


7. 


3) 


(10) s. 


6. 


4) 


(9) S. 


145 


'j\ 


(8) S. 


7. 



14 GUST. SWENANDER. [1903 

Littorina littorea u. A. an den Rohren von Sahella pavonia, an 
Hyas araneus an Muricea placomus u. s. w. befestigt gefunden. 
Die Art ist im ganzen Fjorde zu finden. 

Eudendrium rameum (Pallas). 

Grossa prachtvoUe Exemplare dieser Art aus Skarnsundet und 
Roberg finden sich in den Sammlungen des Museums. Auch die 
von Storm als E. ramosum (Linné) bezeichneten Formen muss ich 
zu dieser Art ftlhren. Der Stamm ist nåmlich immer zusammen- 
gesetzt, sehr dick und zuweilen sehr lang, und die månnlichen 
Gonophoren sitzen ringsum nicht atrophierte Hydranthen.^) Sie sind 
in der Regel 2-kammerig, aber ich habe sie mehrmals 3-kammerig 
gefunden: 

Eudendrium ramosum (Linné). 

Es giebt in den Sammlungen des Museums kein einziges Exemplar, das ich 
zu dieser von Storm erwålinten Art gehorig ansehen kann. AllmaN sagt im 
Gegensatz zu friiheren Auctoren (HincKS, SaRS) dass der Stamm ist „fascicled at 
the base" aber auch er betont ,the much more massive stems and main branches 
o( Eudendrmm ramostim" ,^) und sicher ist, dass ich kein Exemplar hier habe, das 
mit der Abbildungen von HinCKS und Allman iiber E. ramosum verglichen 
werden kann. 

Eudendrium arbuscula, Wrigth. 

Storm*) erwåhnt, dass er diese Art auf Schalen von Myti- 
lus modiolus bei Vennes gefunden. In den bestimmten Sammlungen 
des Museums findet sich indessen kein Exemplar der Art. In den 
nicht bestimmten habe ich dagegen etliche Exem.plare gefunden, die 
ich zu dieser Art fiihren muss. Eigentiimlich ist, dass unter diesen 
die 4 Kolonieen, welche nicht steril sind, sich alle als weibliche 
erwiesen, welche ungeachtet der Beschreibung von STORM bisher 
als ungekannt angesehen worden sind.^) Ich kann aber nicht mit 



1) 


Vergi. Bonnevie (5) s. 49. 


2) 


(1) S. 332. 


3) 


(1) S. 334. 


4) 


(10) S. 9. 


5) 


Vergi. Bonnevie (5) S. 49. 



No. 6] ATHECATE HYDROIDEN. 15 

Sicherheit entscheiden, ob wir mit derselben Form zu tun gehabt 
haben. Storm sagt an der erwåhnten Stelle: „Vel plejer Hun- 
gonophorerne hos denne slegts arter tildels at sidde spredte paa 
selve Stammen, men her vare de forhaanden i tætte Masser, der 
som ellers vare ordnede i Krandse, bedækkende den hele Stamme 
og strøede hist og her paa de større Grene, ja selv paa Stolonerne, 
men ikke i Kredse under Polyperne." Auf den erwåhnten von mir 
untersuchten Exemplaren sitzen die Gonophoren allerdings in dichten 
Haufen, aber immer ringsum oder unter in den m.eisten Fallen 
vollståndig atrophierten Hydranthen, welche besonders von den 
grosseren Zweigen aber auch von dem Hauptstamme selbst aus- 
gehen. Die Kolonieen unterscheiden sich ubrigens von denen von 
Eudendrium rameum, welchen sie durch den zusammengesetzten 
Bau und die Verzweigung des Stammes am meisten åhneln, durch 
ihr bedeutend schlankeres Aussehen, ihre kleinere mit feineren 
Tentakeln ausgestatteten Polypen und die bedeutend schwachere 
Annulation der Zweige. Ringe finden sich allerdings nicht nur an 
den Basen der Zweige sondern oft auch an ånderen Steilen, aber 
im allgemeinen folgen nur zwei bis drei Ringe i) auf einander, mit 
Ausnahme an den Stielen der fertilen, atrophierten Polypen, wo sie 
gewohnlich etwas zahlreicher sind. Die grosste der von mir unter 
suchten Kolonieen ist ca. 125 Mm. hoch, die kleinste ca. 40 Mm. 

Alle Exemplare stammen aus dem Drontheimsfjorde, aber 
nåhere Lokalangaben fehlen. 

Eudendrium capillare, ALDER. 

Diese Art wird von STORM ^) als im Fjorde gewohnlich vor- 
kommend erwåhnt. Er sagt, dass er im Skarnsund dieselbe an 
den Rohren von Sabella pavonia befestigt gefunden. Von zwei an 
SabeUa-Rohren befestigten Hydroiden, welche von Storm als E. 
capillare bestimmt worden sind, ist inzwischen die eine ein Euden- 
drium hyalinum, Bonnevie, die andere ein Perigonimus rapens, 
HiNCKS. Unter den bestimmten Sammlungen giebt es nur eine 



^) Bei E, rameum folgen im allgemeinen 5—10 Ringe auf" einander, und die- 

selben sind stårker atagesetzt. 
2) (10) S. 8. 



16 GUST. SWENANDER. [1903 

einzige kleine Kolonie von E. capiUcwe an einem Bruchstiicke von 
LopJiohelia prolifera befestigt. In den unbestimmten Sammlungen 
habe ich dagegen drei an Hyas araneus befestigte Kolonien von 
der Art gefunden ; zwei von diesen sind weiblich, der eine wie der 
zuerst erwåhnte steril. Alle Exemplare sind aus dem Drontheims- 
fjorde, vermissen aber nåhere Lokalangaben. 

Eudendrium hyalinum, Bonnevie. 

Unter den Nåmen Etidendrium cajnllare giebt es in den 
Sammlungen des Museums eine Form, die ich als eine geschlechts- 
reife Kolonie von dieser von BONNEVIE aufgestellten Art betrachten 
muss. Da sie indessen etliche Verschiedenheiten von der Be- 
schreibung B0NNEVIE'S darbietet, liefere ich hier eine Beschreibung 
iiber dieselbe. 

Der Hydrocaulus ist ca. 7 Mm. hoch von einer fadenformigen, 
kriechenden Hydrorhiza ausgehend. Er ist auch fadenformig, nicht 
zusammengesetzt, etvvas feiner als die Hydrorhiza und besteht ge- 
wohnlich von einem Hauptstamme mit einem kurzen Seitenzweig, 
beide einen Hydranthen tragend. Zuweilen kommen zwei Seiten- 
zweige vor, und ab und zu kann der eine oder andere von diesen, 
welcher dann ziemlich lang ist, in seiner Ordnung einen Seitenzweig 
tragen. Die Zweige sind etwa eben so dick wie der Hauptstamm. 
Das Perisarc des letzteren bildet beim Austritt von der Hydrorhiza 
3 — 5 Ringe. Die Zweige sind im allgemeinen nur beim Austritt 
vom Hauptstamme mit einigen Ringen versehen. Zuweilen konnen 
jedoch solche in Gruppen von 2 — 3 hoher auf vorkommen, und 
wenn der Zweig sehr kurz ist, kann er in seiner ganzen Aus- 
dehnung geringt sein. 

Der Hydranth trågt ca. 12 Tentakel. Da die Kolonie weiblich 
ist, habe ich die månnlichen Gonophoren nicht gesehen; die weib- 
lichen werden in einer Zahl von zwei bis drei um den Basen der 
Hydranthen der Seitenzweige seltener des Hauptstammes ausgebildet 
(Siehe Fig. 8). Keine Atrophierung findet beim Ausbilden der 
Gonophoren stått. 

Die Kolonie ist an einem Rohre von Sabella pavonia befestigt. 
Als Fundort isL nur der Drontheimsfjord angegeben. 



No. 6] 



ATHECATE HYDROIDEN. 



17 



Ich war zuerst daran bedacht die beschriebene P^orm als spe- 
cifisch neu aufzustellen, aber da ich Gelegenheit gehabt habe einige 
von BoNNEViE'S Exemplare zu untersuchen, und ich gefunden habe, 
dass auch diese ungeachtet der Beschreibung, gewohnlich verzweigt 
und mit deutlichen Ringen versehen sind vollståndig wie die meinige, 
bin ich iiberzeugt worden, dass sie derselben Art angehoren. Viel- 
leicht befinden sich Ubrige Exemplare, welche Bonnevie zur Unter- 
siichung gehabt auf einer friiheren Entwicklungsstufe, was die 
Uniibereinstimmung ihrer Beschreibung mit den von mir unter- 
suchten Exemplaren erklåren konnte. 



(1). 


Allman, G. 


(2). 


Boeck, Chr. 


(3). 


Bonnevie, K 


(4). 


— 


(5). 


— 


(6). 


HiNCKS, Th. 


(7). 


Sårs, G. 0. 


(8). 


Sårs, M. 


(9). 


— 



Verzeichniss der zitierten Litteratur.^) 

A Monograph of the gymnoblestic or tubu- 
larian Hydroids. London 1872. 
Tuhularia regalis, Forh. i Vidensk. Selsk. i 
Christiania 1859. 

Zur Systematik der Hydroiden. Zeitschr. f. 
wiss. Zool. LXIII. 3. Leipzig 1898. 
Neue norwegische Hydroiden. Bergens Mu- 
seums Aarbog 1898 No. V. Bergen 1899. 
Hydroida. Den Norske Nordhavsexpedition 
XXVI. Christiania 1899. 
A History of the British Hydroid Zoophytes. 
London 1868. 

Bidrag til Kundskaben om Norges Hydroi- 
der, F^orh. i Vidensk. Selsk. i Christiania 1873. 
Chr. 1874. 

Uber die Forpflanzungsweise einiger Polypen. 
Faung litt. Norvegiæ I. 1846. 
Bidrag til Kundskaben om Middelhavets 
Littoral-Fauna. Nyt Mag. f. Naturvidensk. 
B. 9. Christiania 1857. 



1) Eine Vollstiindige Verzeichniss der Hydroiden-Litteratur bis 1899 findet sich 
in B(:»NNEVIE'S Arbeit, Hydroida (Den Norske Nordhavsexpedition XXVI). 



18 GUST. SWEXANDER. ATHECATE HYDROIDEN. [1903 No. 6] 

00). Storm, V. Bidrag til Kundskab om Trondhjemsfjordens 

Fauna IV. Om de i Fjorden forekomne 
hydroide Zoophyter. K. N. Vid. Selsk. Skrifter 
1881. T.hjem 1882. 



Erklårung der Abbildungen. 

Fig. 1. Lampra socia, n. sp. in nat. Grosse. 

Fig. 2. — einige milnnliche Gonophoren 2 Mal ver- 

grossert. 

Fig. 3. — einige weibliche Gonophoren 2 Mal ver- 

grossert. 

Fig. 4. Tubularia regalis, Boeck einige mannliche Gonophoren 
2 Mal vergrossert. 

Fig. 5. — einige weibliche Gonophoren 2 Mal ver- 

grossert. 

Fig. 6. Tubularia indivisa, Lin. einige mannliche Gonophoren 2 
Mal vergrossert. 

Fig. 7. — einige weibliche Gonophoren 2 Mal ver- 

grossert. 

Fig. 8. Eudendrium hyalinum, Bonnevie ca. 1 1 Mal vergrossert. 




^. 



c^l 






G Swenander del 



THERIDIIDÅE, ARGIOPIDAE 

UND 

MIMETIDAE 

AUS DER 

COLLETT'scHEN spinnensammlung. 



VON 



EMBR. STRAND 



DET KGL. NORSKE VIDENSKABERS SELSKABS SKRIFTER. 1903. NO. 7 



AKTIETRYKKERIET 1 THONDHJEM 
1!)04 



Durch die Gefålligkeit des Herm Pro f. R. Collett habe ich 
das Material seiner Sammlung von obengenannten Familien, soweit 
dasselbe nicht schon bestimmt und veroffentlicht war, zur Bear- 
beitung erhalten, und sehe ich mich dadurch im Stande einige neue 
Mittheilungen zu geben, die unsere bisherige Kenntnisse von dem 
\'orkommen dieser Thiere bei uns nicht unwesentlich vermehren 
werden. Zwar ist das ganze Material noch nicht durchgearbeitet, 
da ich aber in der nåchsten Zukunft voraussichtlich die Bearbeitung 
nicht werde beendigen konnen, halte ich es filr angezeigt schon 
jetzt die vorliegenden Ergebnisse zu veroffentlichen. Wie in meinen 
vorigen Arbeiten nehme ich alle die betreffenden Localitåtsangaben 
mit, selbst in den Fallen, vvenn diese anscheinend von wenig Belang 
sjnd; denn erst dadurch konnen sichere Aufschliisse iiber die Ver- 
breitung der Arten erzielt werden. 



Fam Theridiidae. 

Tlieridium redimitum (L.) 1758. (T. lineatum (Cl.)). 

Bei Drammen und in Aker (bei Kristiania) gesammelt. 
Theridium tepidarioriifn C. L. Koch 1841. 

Fin einziges Stiick ((j^) liegt aus Aker vor. 
Tlieridium impressum L. Koch 1881. 

Ein Exemplar ( $ ) von P^redrikshald (S i e b k e leg.) und zwei 

($5) von Drammen gehoren dieser Art an. 
Theridium notatum (L.) 1758. (T. sisyphium (Cl.)). 

Liegt in zahlreichen Exemplaren vor und zwar wurden die- 
selben gesammelt: ln Aker, Asker, Eidskogen (Siebke leg.), Elve- 
rum, Rendalen, bei Spirillen und Horten, in Telemarken (Brogger 
leg.), Lindaas, Lyster und Romsdalen ''Siebke). 



EMBR. STRAND. I 1903 



Theridium formosum (01.) 1789. (T. formosum (Cl.)). 

In Aker, Asker, Jarlsberg, Lyster und bci Frcdrikshald (S i e b k e) 
gesammelt. 
Theridium jndum (Walck.) 1802. 

Ein subadultes Stiick aus Ullensaker und zwei aus Asker 
ziehe ich hiezu. 
Theridium denticulatum (Walck.) 1802. 

Nur in Lyster gefunden. Es liegen vor: viele subadulte Exem- 
plare, ein adultes Månnchen und ein adultes Weibchen. Letzteres 
stimmt in der Form von Epigyne ganz mit T. mididahwi (Menge), 
welche aber nach Rosenberg und Kulczynski nur eine Abart 
von denticulatum ist. 
Theridium varians H ah n 1831. 

Wurde in einzelnen Exemplaren in Aker, Vestby (Smaalcnene), 
bei Horten und in Lj^ster gesammelt. 
CrustuUna guttata (W id.) 1834. 

Bei Kristiania von Esmark gesammelt. 
Stearodea bipunctata (L.) 1758. 

Nach den vorliegendcn Exemplaren die gemeinste Art, indem 
sie an allen folgenden Localitåten und meistens auch in vielen 
Exemplaren gesammelt wurde: Aker, Eidskogen (Sicbke), Vestby, 
Drammen, Eidsvold, Hvaløerne, Fredrikshald (Siebke), Valdres, 
Sollien (Barth leg.), Næverfjeld (Faaberg), Dovre, Filefjeld, Ren- 
nebu, Rendalen, Horten, Telemarken (Brøgger leg.), Lindaas, 
Bergen, Vossevangen, Nordfjord, Romsdal (Siebke), Surcndalen 
(Brandt leg.), Froøerne, Beitstaden, Bindalen, Tjøtta, Tromsø und 
Komagfjord (Finmarken). 
Teutana castanea (Ol.) 1789. 

Nur in Asker und bei Kristiansand gefunden. 
Lithyphantes coroUatus (L.) 1758. 

Bei Kristiania gesammelt. 
Asagena phalerata (Panz.) 1801. 

Liegt nur aus Jarlsberg vor. 
Fedanostethus lividus (Black w.) 1836. 

Bei Kristiania (Esmark), Bergen, Bodo und in Lofoten ge- 
sammelt. 



No. 7] THERIDIIDAE, ARGIOPIDAE UND MLMETIDAE. 5 

Fam. Argiopidae, 

Subfam. Linyphiinae. 

Erigoneae. 

BiplocepJutlus frontatus (Black w.) 1833. 

Ein Weibchen in Lyster, ein Månnchen in Aker gefunden. 
Diplocephalus cristatus (Black w.) 1833. 

Bel Kristiansund, in Surendalen, Beitstaden und bei Hammer- 
fest gesammelt. 
Walclienaera cuspidata (Black w.) 1833. 

Ein Stiick ($) auf Filefjeld gefunden. 
Walckenaera Karpinslui Cbr. 1873. 

Liegt nur aus Kistrand (Finmarken) vor. 
Walckenaera infiexa {W ez ir) 1861 (?) (W.Westringi Strand n.) 

Ein bei Elvenæs in Sildvaranger (Finmarken) gefundenes Weib- 
chen diirfte v i e 1 1 e i c h t mit W e s t r i n g s Erigone mfiexa identisch 
sein. Indem ich im folgenden angebe, vvorin das Exemplar mit 
West rings Beschreibung wenig gut stimmt, bezw. Ergiinzungen 
dazu liefere, schlage ich, fiir den Fall, dass die Art sich als neu 
erweisen sollte, dafiir den Nåmen Walck. Westringi m. vor. 

Die Palpen meines Exemplares nicht „fusci", wie Westring 
angiebt, sondern gelbrothlich wie die Beine ; gegen die Spitze deut- 
lich verdickt. Abdomen (in Fluidum gesehen) mit helleren Punkten 
und winkligen Nadelritzen am Rijcken. — Die hintere Augenreihe 
geråde; die Mittelaugen fast in ihrem Durchmesser entfernt, den 
grøsseren Seitenaugen naher. Die vordere Augenreihe durch Tiefer- 
stehen der Seitenaugen schwach gebogen ; die Mittelaugen einander 
beriihrend, von den grusseren Seitenaugen in ihrem Radius entfernt. 
Das Feid der Mittelaugen hinten breiter als vorn, langer als hinten 
breit, fast zvveimal so lang als vorn breit. — Der Kopftheil iiber dem 
Brusttheile stark erhoht, und zwar ist der Kopfhiigel ungefahr halb 
so hoch als lang, ohne Einsenkung an den hinteren Mittelaugen, 
dieselben den Hohepunkt bildend ; das Augenfeld schråg, der Liinge 
nach kaum gewolbt; Clypeus unter den hervorstehenden Vorder- 
augen eingedriickt, unten am Rande ein wenig hervorstchend. Der 
Kopftheil vurn stark vcrschmiilert ; das Augenfeld ungefahr ein 



[<Å\\'M. S1"UAND. [1903 



Dfittcl so breit als die grosste Breite vom Brusttheile. Die Mandibeln 
an der Spitze stark verjiingt, divergirend, vorn sehr vvenig gewulbt, 
an den Seiten und hinten tief und stark quergestreift ; die Klaue 
vorn mit 4, hinten mit 3 Zahnen. — Sternum langer als breit, hinten 
zwischen den Hiiften des vierten Paares verlångert und daselbst 
nur halb so breit als die gedachten Hiiften, glånzend, sparsam be 
haart. — Das Horhaar des vierten Metatarsus ein vvenig hinter der 
Mitte. Die Lange der Beine des IV.ten Paares 4, des I.sten 3,8, 
des ll.ten 3,5 und des III. ten 3,2 mm. — Epigyne bildet (in Flui- 
dum gesehen) ein abgerundetes, etvvas viereckiges Feid, das ein 
vvenig breiter als^lang und hinten breiter als vorn ist. Von der 
rothlichgelben Grundfarbe treten deutlich hervor zwei dunkelbraune, 
breite, nach vorn ervveiterte, nicht scharf begrenzte Leisten, die in 
der Mitte zusammenstiessen und zu den Seiten verlaufen. Hinter 
der Mitte ist ein kleines beileres, viereckiges Feid, an vvelchem 
beiderseits ein runder schvvarzer Fleck sichtbar ist. Der Hinterrand 
breit braun, in der Mitte rothlich. Trocken gesehen zeigt Epigyne 
sich als eine hellgefårbte Erhohung, von deren Hohepunkt zwei 
nach vorn divergirende, gegen die Spitze erweiterte, dunkle Leisten 
entspringen, und an deren hinterer Abdachung zwei nach hinten 
und ein vvenig gegen einander gerichtete, dunkel rothlichbraune, 
glånzende, abgerundete Tuberkelen, die kaum langer als breit sind, 
sich befinden. Von der Seite gesehen tritt Epigyne als eine Er- 
hohung hervor, die ungefåhr zweimal so breit als hoch ist, oben 
in der Mitte niedergedrlickt, hinten schråg abgeschnitten und zwar 
so, dass die Hinterseite gegen Venter gekehrt ist. 
Oonatium rubens (Black w.) 1833. 

Liegt nur von Bergen vor. 
Kulcsynskiellum retusum (West r.) 1851. 

Bei Fredrikshald (Siebke), auf Dovre, Filefjeld, in Beitstaden 
und Kistrand (Porsanger) gesammelt. 
KulczynsMellum apicatum (Black w.) 1850. 

Eine Weibchen aus Lyster gehort wahrscheinlich dieser Art an. 
Erigone atra Blackw. 1833. 

In Jarlsberg und Lyster gesammelt. 



No. 7] THERIDIIDAE, ARGIOPIDAE UND MIMETIDAE. 



Erigone dentipalins W id. 1834. 

Bei Kristiania von Es mark gefunden. 

Linyphieae. 

Hildira frigida (Th.) 1872. 

Ein Exemplar von Bergen und ein zweifelhaftcs {(^ sa.) von 
Elvenæs in Siidvaranger liegen vor. 
Cetitromeria hicolor (Blacl<\v.) 1833. 

Ein Stiick (c/) bei Vossevangen gesammelt. 
Leptorrlioptrum Huthwaiti (Cbr.) 1866. 

Auf Dovre und bei Nystuen (Filefjeki) von Siebke gesammelt. 
Ausserdem auf Hitteren, bei Bergen und Hammerfest gefunden. 
Macrargus rufiis (W id.) 1834. 

Auf Dovre von Moe gefunden. 
Bathyphantes dorsalis (W id.) 1834. 

Ein Stiick in Asker, viele bei Hamar gesammelt. 
Lepliihyphantes Menget Kulcz. 1887. 

Kommt in Lindaas vor. 
Lejyhthgphantes lepidus (Cbr.) 1875. 

In Sollien (Gudbrandsdalen) von Barth, sowie auf Filefjeld, 
gesammelt. 
LephthypTumtes abnormis (Black w.) 1841. 

Ein Stiick ($) bei Bergen gefunden. 
Lephtliypliantes lofotensis Strand 1901. 

Ebenso nur ein Stiick ( $ ) (auf Dovre) gefunden. 
Lephtliyphantes leprosus (Ohl.) 1865. 

In Aker, Vestby, Lyster, bei Bergen, in Surendalen, auf Fro- 
øerne, in Bindalen und bei Hammerfest gesammelt. 
LepJitJiyphantes nehulosus (Sund.) 1829. 

Bei Kristiania, Bergen und in Lyster gefunden. 
Drapeiisca socialis (Sund.) 1833. 

Bei Kristiania (Esmark), in Asker, Ullensaker, bei Frcdriks- 
hald (.Siebke) und in Lindaas gesammelt. 
LabuUa thoracica (W id.) 1834. 

V>'S\ Kristiania gefunden. 



8 \iU\>Al STRAND. [iS^Oo 

Linypliia }nnnata (Stroem) 1768. (L. triangularis (Cl.)) 

Bei Kristiania, in Asker, Vestby, Eidskogen (Siebke), Spiril- 
len, Fredrikshald, Moland, Lindaas, Lyster und Vossevangen ge- 
f Linden. 
Linyphia resupina (De Geer) 1778. (L. montana (Cl.)) 

Diese Art ist in Aker, Asker, Vestby, Roken (Siebke), bei 
Drammen, Spiriilen, in Rennebu, bei Fredrikshald, Vossevangen, in 
Romsdal (Siebke), Beitstaden und bei Trondhjem gefunden, 
Linypliia phrygiana C. L. Koch 1836. 

In Aker, Asker, bei Fredrikshald (Siebke), in Rennebu, Ren- 
dalen, auf Dovre, bei Horten, in Telemarken (Brøgger) und Nam- 
dalen gefunden. 
Linypliia datJirata Sund. 1830. 

In Asker, bei Bergen und Drammien gefunden. 
Linypliia marginata C. L. Koch 1834. 

Liegt aus Aker, Asker, Elvemm, Aalen und Telemarken 
(Brøgger) vor. 
Linypliia pusilla Sund. 1830. 

Bei Kristiania, Bergen, Fredrikshald, in Valdres und Lofoten 
gesammelt. 
Mengea scopigera (Gru be) 1859. 

In Rennebu und bei Vadso gefunden. 
Helopliora insignis (Black w.) 1841. 

Bei Kristiania, in Rennebu und Vossevangen gefunden. 
Stemonypliantes lineatus (L.) 1758. (S. hucculentus (Cl.)) 

In Aker, Asker und Romsdalen (Siebke) gesammelt. 
Boleplitliyphantes Index (Th.) 1856. 

Kommt in Rennebu, bei Domaas (Lesje), auf Filefjeld, in Tele- 
marken (Brøgger) und Finmarken (Sommerfelt) vor. 
Bolyphantes luteolus (Black w.) 1833. 

Liegt aus Lindaas und Surendalen (Brandt) vor. 
Bolyphantes aUiceps (Sund.) 1833. 

Bei Kristiania, in Ringerike (Esm ark), Asker, bei Spiriilen und 
in Drivdalen gesammelt. 
Tapinopa longidens (W id.) 1834. 

Bei Kristiania von Esm ark gesammelt. 



No. 7] THERIDIIDAE, ARGIOPIDAE UND MIMETIDAE. 9 

Subfam. Tetragnathinae. 
Pachygnatheae. 

Pachygnatha De Oeeri Sund. 1830. 

Kommt in Aker, au f Hvaløerne, in Lindaas, bei Bergen und 
in Surendalen vor. 
Pachygnatha Clerckii Sund. 1823. 

Nur in Aker gefunden. 

Nesticeae. 

Nesticus cellulanus (01.) 1789. 

Ein einziges Stiick ( $ ) in Lyster gefunden. 

Fam Mimetidae. 

Ero furcata (Vill.) 1789. 
Nur in Lyster gefunden. 



DET KONGELIGE NORSKE 



VIDENSKABERS SELSKABS 



AARSBERETNING 



FOR 



1903 




AKTIETRYKKERIET I TRONDHJEM 
1904 



Direktionens A årsberetning for 1903. 



Af Selskabets Byggearbeider gjenstod ved Udgangen af forrige 
Aar endel af Indredningsarbeidet i Vestfløiens Iste Etage, samt den 
planlagte Paabygning af Mellembygningen. Det første Arbeide af- 
sluttedes i Marts, hvorefter Fuglesamlingen blev opstillet i Løbet 
af Sommeren. 

Paabygningen af Mellembygningen, som man fandt ikke længer 
kunde udsættes, dels fordi en Udvidelse af Bibliothekets Lokaler 
var i høieste Grad paakrævet, dels fordi den Del af den zoologiske 
Samling, som var anbragt i den underliggende Iste Etage heller 
ikke kunde endelig ordnes, forinden dette Arbeide var tilendebragt, 
blev ligeledes besluttet igangsat i Marts og tilendebragt i Somme- 
rens Løb. Dog besluttede man, at den udvendige Puds og Ind- 
redningen skulde udstaa til et følgende Aar, dels paa Grund af 
Mangel paa tilstrækkelige Byggemidler, dels fordi det af Hensyn 
til Bøgernes Konservering ansaaes nødvendigt, at Bygningen hen- 
stod et Aars Tid for at tørre. Overslaget over Omkostningerne, 
som var opgjort til lidt over 2,400 Kr., er kun med et ubetydeligt 
Beløb blevet overskredet. 

For at tilveiebringe de fornødne Byggemidler, indgik man til 
Statsmyndighederne med Andragende om en extraordinær Bevilg- 
ning af Statskassen, stor 5,000 Kr., overensstemmende med hvad 
der havde været Forudsætningen ved tidligere Bevilgninger. Dette 
Andragende blev ogsaa indvilget, dog saaledes, at det af budget- 
mæssige Hensyn blev besluttet at dele Beløbet i 2 Halvdele, hvoraf 
den første med 2,500 Kr. bevilgedes for Budgetterminen 1903 — 04. 



AARSBERETNING FOR 1903. 



Delte Beløb har omtrent dækket Omkostningerne ved Paabygnin- 
gens Opførelse. Resten af Statsbidraget, som kunde ventes bevilget 
paa Statsbudgettet for 1904—05, vil antagelig strække til for at 
dække Udgifterne ved den opførte Paabygnings nødvendige Afpuds- 
ning og Indredning. 

Desuagtet vil der af Omkostningerne ved det samlede Bygge- 
arbeide henstaa udækket et Beløb af lidt over 8,000 Kr., som man 
foreløbig har m.aattet dække ved midlertidige Laan. Man henvendte 
sig derfor til Brændevinssamlaget med Andragende om et extra- 
ordinært Bidrag af indtil 5,000 Kr. eller, om dertil maatte være 
Anledning, et noget høiere Beløb ; men heller ikke denne Gang saa 
Samlaget sig istand til at imødekomme Direktionens Andragende. 
Ligeledes indsendte man til Trondhjems Sparebanks Forstanderskab 
et Andragende om et extraordinært Bidrag til Dækkelse af i det 
mindste en Del at det nævnte Underskud. Dette Andragende var 
ved Aarets Udgang endnu uafgjort. 

Som omtalt i forrige Aarsberetning har Selskabet erhvervet 
det Stiftamtmandsembedet tillagte Grundstykke paa Kalvskindet 
(Erling Skakkes Gade 47 d), der støder umiddelbart til de Tomter, 
hvorpaa Selskabets Bygninger er opførte. 

Omtrent en Fjerdedel af dette Grundstykke (den sydøstre Del, 
800 M.^), er ved Kontrakt af 21 Februar bortleiet til Bygmester 
W. Henze fra 1 Marts 1903 for at benyttes som Oplagstomt for 
Byggematerialier (explosive og andre let brændbare Stoffe dog 
undtagne). Leien gjælder for 10 Aar, dog saaledes, at Leieren er 
berettiget til at opsige Leien naarsomhelst med ^/g Aars Varsel, 
hvorimod Selskabet først kan opsige Leien efter 5 Aars Forløb, 
ligeledes med ^/g Aars Varsel. Leieafgiften er fastsat til 250 Kr. 
aarlig. Da Renterne af Kjøbesummen trykker Selskabets Budget, 
har man ogsaa søgt at faa bortleiet den resterende Del af Grund- 
stykket til Oplagstomter, men hidtil uden Resultat. En Henven- 
delse, som man i dette Øiemed har rettet til Kommunen, har man 
endnu ikke erholdt noget Svar paa. 

I forrige Aarsberetning er omtalt endel Foranstaltninger, som 
man havde troet at; burde træffe for at betrygge Bygningerne mod 
Brandfare. Da endel af disse Foranstaltninger krævede særlige 



I 



AARSBERETNING FOR 1903. 



Udgifter, henvendte man sig i Skrivelse af 25 Marts til Magistrat 
og Formandskab med Andragende om, at vedkommende Arbeider 
maatte besørges udførte af Kommunen og Omkostningerne føres til 
Udgift for Bykassen, idet man henviste til Kommunestyrets Beslutning 
af 18 Septbr. 1902, hvorved Kommunen har overtaget Udgifterne 
til sedvanUgt Vedligehold og Brandforsikring af Selskabets Bygninger. 

Heller ikke denne Sag var imidlertid ved Aarets Udgang bragt 
til endelig Afgjørelse. 

I Generalforsamling den 25 Februar fremlagdes følgende For- 
slag til Forandringer i Selskabets Statuter: 

§ 1. 

Efter ,,Trondhjem" indskydes (Trondhjems Museum). 

§ 7 
taar saadan Lydelse: 

For at blive Medlem af Selskabet kræves, at man i en skriftlig 
Henvendelse til Direktionen udtaler sit ønske derom, og at man 
erlægger en aarlig Kontingent af mindst 4 (5) Kr. Man kan kun 
indtræde som Medlem fra hvert Aars Begyndelse, og Anmeldelsen 
til Direktionen maa være indsendt senest inden den foregaaende 
Iste December. Livsvarigt Medlem bliver enhver, der engang for alle 
betaler et Beløb af mindst 50 (100) Kr., eller som paa Grund af 
Fortjeneste af Selskabet af Direktionen dertil udnævnes. TilÆres- 
medlemmer kan af Direktionen udnævnes saadanne, som har ydet 
Selskabet særlig fremtrædende Tjenester. 

Medlemmer erholder 1 Eksemplar af Selskabets Skrifter. 

Naar Medlemmer enten paa Grund af Fraflyttelse eller andre 
personlige Forhold fremsætter ønske om at udtræde som saadanne, 
kan Direktionen give sit Samtykke til, at deres Navne udgaar af 
Medlemsfortegnelsen. 

§ 10. 

4de Passus udgaar. 

§ 11. 

Litr. f udgaar. 

Sidste Passus faar saadan Lydelse: 

Ved Behandling af Budgetsager udkræves der til Vedtagelse 
af Forslag, som er afvigende fra Direktionens Indstilling, ^j^ Stemme- 
flerhed, og ved de i Litr. d omhandlede Valg over Halvdelen af 
de afgivne Stemmer, Forøvrigt afgjøres Sagerne ved simpel Stemme- 
flerhed af de mødende. 

P^orslaget var ledsaget af følgende Begrundelse: 

„Idet vi indleverer ovenstaaende Forslag til Forandringer i 

vSelskabets Statuter til statutmæssig Behandling, ledsager vi det 

med nedenstaaende Bemerkninfjer: 



AARSBERETNING FOR 1903. 



1 1874 undergik, som bekjendt, Selskabets Statuter adskillig 
Forandring, øiemedet fra deres Side, som havde givet Stødet 
dertil, var at bringe dem i bedre Samklang med den selvstændige 
videnskabelige Virksomhed, hvortil der gjennem Samlingernes be- 
gyndende Udvikling havde aabnet sig Adgang, og bortrydde de 
Hindringer, som de ældre Statuter syntes at lægge i Veien for en 
fri Udfoldelse af denne Virksomheds Udvikling. 

Af flere Grunde blev Reformen af Statuterne i 1874 ufuld- 
stændig, saa at de kom til at bære et vist Præg af Halvhed. En 
Hovedgrund dertil var vel den, at Erkjendelsen af, hvilke Veie 
denne Institution havde at gaa for at kunne indtage en Stilling 
som et selvstændig virkende Led i det videnskabelige Arbeide, 
endnu kun ufuldstændig var trængt igjennem. 

Det tør endnu mangle adskilligt i, at denne Erkjendelse er 
bleven klar og almindelig, og dette kan for en ikke ringe Del være 
en Følge af Statuternes ufuldkomne Form. Men det er dog vel 
sikkert, at Anskuelserne har undergaaet en ikke ringe Udvikling 
siden 1874. Vi tror derfor, at der nu kan være Opfordring til en 
ny Bearbeidelse af Statuterne for at bringe dem i bedre Overens- 
stemmelse med de faktiske Forhold og for at fjerne, hvad der især 
er egnet til at fremkalde en uklar og tvetydig Opfatning af Insti- 
tutionens Betydning og Stilling. Det kan vel ikke negtes, at en 
saadan Uklarhed i Opfatningen kan være til Skade for Selskabet 
og dets Arbeide. Man fæster sig ved enkelte Ting af formel Art, 
deriblandt ved Institutionens Navn, og overser lettere, at disse 
Former ikke er nogen Hovedsag i Sammenligning med den Grund- 
betingelse for Institutionens Betydning, som ligger i en sand viden- 
skabelig Virksomhed. Det forholder sig jo nemlig saa, at de fleste 
,,Videnskabsselskaber" ikke er forbundne med Samlinger, af den 
Grund, at saadanne under rummeligere Forhold opretholdes af 
andre Institutioner; dette kan vel bidrage til den Opfatning, som 
man ogsaa kan spore, at Videnskabsselskaber og Museer er væsens- 
forskjellige Institutioner. Og videre er Videnskabsselskaber i Re- 
gelen Foreninger af arbeidende Videnskabsmænd. 

Den Forandring af Statuterne, som synes os mest paakrævet, 
er nye Regler for Optagelse af Medlemm.er (Statuternes § 7). De 
nugjældende Regler passer for Selskaber, som bestaar af og skal 
beståa af Videnskabsmænd, og hvor derfor naturlig en Vurdering 
af nye Mænds Kvalifikationer maa gaa forud for Optagelsen. 

Hos os kan et saadant Grundlag for Vurderingen ikke existere, 
og derfor kan der ikke danne sig faste Principer for den. Saaledes 
har Forholdet altid været; men det er blevet mere uholdbart ved 
Udviklingen af de sociale Forholde. For en halvhundrede Aar 
siden gjaldt det endnu som en Regel med faa Undtagelser, at 
Embedsmandsuddannelse var Betingelse for Optagelse. Men derfra 
er man jo senere i Medfør af Forholdenes Udvikling kommet bort. 



AARSBERETNING FOR 1903. 



Den eneste Kvalifikation, som der nu kan spørges efter, er en med 
almindelig Dannelse forenet Interesse for Selskabets Virksomhed. 
Men dette er selvfølgelig en meget usikker Basis for en Vurdering. 
Og ligesom Selskabets Vedkommende vistnok har betragtet denne 
Del af sine Funktioner som en vanskelig Opgave, saaledes har det 
neppe kunnet undgaaes, at den bestaaende Praksis har fremkaldt 
Krænkelser og Kritik. 

Vi tror, at den eneste tidsmæssige Løsning er, at der gives 
Adgang til at indmelde sig som Medlemmer. Derom stiller vi saa- 
ledes Forslag. Vi mener dog, at der fremdeles bør være Adgang 
baade til at udnævne ordentlige Medlemmer og Æresmedlemmer. 

Der kunde nu opstaa Spørgsmaal, om denne Forandring skulde 
gjøre det paakrævet samtidig at begrænse Generalforsamlingens 
M^mdighed. Vi tror imidlertid, at hvis man efter Bergens Museums 
Aiønster vilde overføre den bevilgende Myndighed til Direktionen 
og kun give Generalforsamlingen en begrænset Ret til at vælge 
Direktionen, turde det svække Interessen for at indmelde sig som 
Medlemmer. Vi finder heller ikke nogen Grund til at frygte for, 
at Medlemmerne under den foreslaaede Ordning skulde misbruge 
sin Myndighed til Selskabets Skade. De Misbrug, som kunde 
frygtes, tror vi fuldt saa vel kan praktiseres under den nuværende 
Ordning. Vi har dog ment, at en Bestemmelse, som hindrer Mi- 
noritetsvalg af Direktører, er ønskelig. Ligeledes at der afskjæres 
Adgang til i Generalforsamlingen at drive igjennem overrumplende 
Bevilgningsforslag, som let kunde have en konstitutiv Betydning 
for Selskabets Virksomhed. Derfor har vi foreslaaet en Bestem- 
melse om, at der til Vedtagelse af Budgetforslag udenfor Direktio- 
nens Forslag udkræves ^/g Flertal ; men det kan indrømmes, at der 
maaske kunde være Grund til ikke at tilstede saadanne Forslags 
Fremme, forsaavidt de angaar helt nye Poster, eller at bestemme, 
at de skulde være hvilende til Behandlingen af det følgende Aars 
Budget. Fremdeles anser vi det ønskeligt, at der i § 7 udtales 
den Forudsætning, at Stillingen som Medlem som hidtil skal være 
et varigt Forhold, der kun paa Grund af særegne Omstændigheder 
bør ophæves. Ligeledes maa det ansees fornødent at hindre, at 
man kan tiltræde som aktivt Medlem naarsomhelst eller for An- 
ledningen. 

Der kunde reises det Spørgsmaal, om man ikke ved denne 
Anledning ogsaa burde forandre Institutionens Navn. Dette anser 
vi imidlertid utilraadeligt, bl. a. fordi det kunde fremkalde tvilsomme 
juridiske Spørgsmaal. Derimod tror vi, at det kan være tjenligt 
at gjøre den foreslaaede parenthetiske Til følelse til Navnet for at 
fjerne uklare Opfatninger og Tvetydighed og allerede i Navnet 
paa en tydelig Maade at fastslaa, hvorledes denne Institution virker 
i Videnskabens Tjeneste. En enkelt af de undertegnede finder 
vistnok, at denne Forandring kan synes at tåge et unødvendigt 



A ÅRSBERETNING FOR 1903. 



Hens^m til uberettigede Opfatninger, men mener paa den anden 
Side heller ikke, at Tilføielsen kan skade, og slutter sig derfor 
ogsaa til dette Punkt af Forslaget. 

Naar vi har indskrænket os til at foreslaa de omtalte Foran- 
dringer i Statuterne, saa er det ikke fordi vi mener, at der ikke 
er flere Paragrafer, hvori en Forandring kunde være ønskelig. Men 
dels anser vi det ikke i sig selv heldigt at gaa til en vidløftig og 
indgribende Forhandling om Statuterne i sin Helhed, dels maa det 
erkjendes, at der i flere Punkter har uddannet sig en sedvans- 
mæssig Brug, som bøder paa, hvad der maatte være ufuldkomment 
i Statuternes Regler. 

Trondhjem den 23 Februar 1903. 

B. Lysholm. K. Rygh. Axel Sommerfelt. K. Schøyen. 

V. Storm. M. Foslie. Th. Petersen. 



Overensstemmende med Statuterne blev Forslaget besluttet 
tilstillet en Komite paa 5 Medlemmer til Udtalelse, og Komiteen 
afgav følgende Indstilling: 

„Undertegnede af Direktionen og af Forslagsstillerne i Henhold 
til Statuternes § 20 opnævnte Komité har gjennemgaaet det af 7 
Medlemmer af Selskabet under 23 Febr. d. A. indleverede Forslag 
til Forandring i nogle Paragrafer af Statuterne, og skal herved af- 
give sin Betænkning angaaende dette Forslag. 

Komiteen slutter sig i det hele og væsentlige til Forslaget. 
Idet man gaar ud fra, at det maa ligge indenfor Komiteens Kom- 
petence at foreslaa Redaktions forandringer, vil man dog anbefale 
en Omsætning i Forslagets § 7, hvorved man antager, at Bestem- 
melserne vil blive klarere. Det sees desuden, at Forslaget har op- 
stillet alternative Summer af den Kontingent, som skal kræves af 
aarlig betalende og livsvarige Medlemmer. Idet man antager, at 
der bør foreligge Forslag, lydende paa bestemte Summer, vil man 
anbefale de høiere Summer 5 Kr. og lOO Kr. Man vil i denne 
Forbindelse udtale som en Forudsætning, at denne Forhøielse i 
Aarskontingenten ikke faar tilbagevirkende Kraft, saa at den ikke 
kommer til at gjælde de hidtil optagne Medlemmer, uden forsaavidt 
som disse frivillig gaar ind derpaa, da det efter den Maade, hvor- 
paa der efter den gjældende § 7 er bleven indhentet Erklæring fra 
indvoterede Medlemmer om, hvorvidt de var villige til at modtage 
Valget paa de ved Statuterne givne Vilkaar, ikke kan antages at 
være Adgang til ensi-dig at forandre disse. Men af samme Grund 
anser man det ogsaa tilstrækkeligt, at denne Forudsætning her 
bliver udtalt, og finder det ikke nødvendigt, at der i Statuterne 
indtages nogen Bestemmelse derom. Angaaende Hensigtsmæssig- 



AARSBERETNING FOR 1903. 



heden af at opstille en egen Klasse af livsvarige Medlemmer, selv- 
følgelig uden Forpligtelse til at yde Kontingent, ved Siden af Æres- 
medlemmer, er der inden Komiteen bleven ytret nogen Tvil; men 
man er dog bleven enig om, at det kan være heldigt at have Ad- 
gang til at vise Anerkj endelse paa denne Maade, da Udnævnelse af 
Æresmedlemmer vistnok kun bør finde Sted i enkelte sjeldne Tilfælde. 

Komiteen vil efter dette anbefale, at Forslagets § 7 vedtages 
i følgende Form: 

„For at blive Medlem afSelskabet kræves, at man i en skriftlig 
Henvendelse til Direktionen udtaler sit Ønske derom. Man kan 
kun indtræde som Medlem fra hvert Aars Begyndelse af, og An- 
meldelsen til Direktionen maa være indsendt senest inden den fore- 
gaaende Iste December. 

Medlemmer erlægger en aarlig Kontingent af mindst 5 Kr. 

Livsvarigt Medlem bliver enhver, der engang for alle betaler 
et Beløb af mindst 100 Kr., eller som paa Grund af Fortjeneste 
af Selskabet dertil udnævnes. Til Æresmedlemmer kan af Direk- 
tionen udnævnes saadanne, som har ydet Selskabet særlig frem- 
trædende Tjenester. 

Medlemmer erholder 1 Expl. af Selskabets Skrifter. 

Naar Medlemmer enten paa Grund af Fraflyttelse eller andre 
personlige Forhold fremsætter ønske om at udtræde som saadanne, 
kan Direktionen give sit Samtykke til, at deres Navne udgaar af 
Medlemsfortegnelsen. 

De foreslaaede Forandringer i Statuternes § ], § 10 og § II 
anbefales til Vedtagelse i den foreslaaede Form." 

Trondhjem, Oktober 1903. 

K. Lossius. Axel Sommerfelt. S. Wleiigel. 

K. Rygh. Carl Schulz. 



I den af Komiteen anbefalede Form vedtoges Forslaget i Ge- 
neralforsamling den 6 November med statutmæssig Pluralitet og 
oversendtes deretter Kirkedepartementet med Anmodning om, at 
Beslutningen maatte forelægges vSelskabets Protektor H. M. Kongen 
til naadigst Stadfæstelse. 

Med Hensyn til Samlingernes Virksomhed henvises til de Ind- 
beretninger fra Bestyrerne af de forskjellige Samlinger, der ledsager 
denne Aarsberetning. Aabningstiderne har været de samme som 
tidligere. 

Med den biologiske Station har man sluttet Kontrakt om for 
fælles Regning at lade bygge en ca. 30 Fod lang Seilbaad (Dæks- 



10 A ÅRSBERETNING FOR 1903. 

baad) med 4 Hk. Petroleumsmotor til zoologiske og andre Under- 
søgelser. Baaden blev færdig i Juni og toges straks i Brug. Den 
har vist sig hensigtsmæssig og mere tjenlig til Dybvandsskrabninger 
end en aaben Baad uden Motor, idet man med en saadan var 
temmelig afhængig af Vind og Strømforhold. Baaden er forsynet 
med et Indhivningsspil, som kan sættes i P^orbindelse med Motoren. 
Begge Institutioner skal efter Kontrakten have Ret til at benytte 
Baaden 6 Maaneder aarlig, 3 Sommer- og 3 Vintermaaneder. Dens 
Kostende har udgjort 3,300 Kr. Deraf har den biologiske Station 
bidraget med 1,500 Kr., Selskabet med 1,800 Kr., hvoraf 500 Kr. 
er skjænket til dette øiemed af Selskabets Præses Dr. Lysholm. 

Efter Andragende har Direktionen givet sit Samtykke til, at 
Dr. Swenander ved Siden af sin Funktion ved Selskabet overtog 
Bestyrerposten ved den biologiske Station, efter at Hr. Knut Dahl 
havde fratraadt denne Stilling. 

Til videnskabelige Undersøgelser har der ligesom tidligere været 
anvendt et Beløb af 1,500 Kr., nemlig til zoologiske Undersøgelser 
800 Kr., til algologiske 400 Kr. (H. M. Kongens Bidrag til Selskabet) 
og til arkæologiske 300 Kr. 

Selskabet har udgivet Skrifter 1902 med følgende Indhold: 

1. I. Sparre Schneider: Coleoptera, indsamlede af Embr. 
Strand i den sydlige Del af Nordlands Amt, samt i Lofoten 
og Vesteraalen i 1899 og 1900. 

2. M. F o slie: New spedes or forms of Aielobesiæ. 

3. K. Rygh: Spidser og Knive af Skifer. 

4. Ove Dahl: Biskop Gunneruss Virksomhed, fornemmelig 
som Botaniker, tilligemed en Oversigt over Botanikens Tilstand 
i Danmark og Norge indtil hans Død. III. Johan Ernst Gun- 
nerus. Tillæg II: Uddrag af Gunnerus's Brevveksling, særlig 
til Belysning af hans videnskabelige Sysler. Hefte 7, 

5. Th. Petersen: En ældre Jernalders Gravplads fra Namdalen, 
med 2 Plancher. 

6. K. Rygh: Videnskabsselskabets Oldsagsamling, Tilvækst i 
1902 af Sager ældre end Reformationen. 

7. Aarsberetning for 1902, 
ialt henimod 20 Ark. 



AARSBERETNING FOR 1903. 1 1 

Aarsberetningen, der indeholder Direktionens Aarsberetning og 
Samlingsbestyrernes og Bibliothekarens Indberetninger, er ogsaa 
trykt særskilt og uddelt gratis i et større Antal Expl., bl. a. til 
Herredsstyrelser og Sognebibliotheker i det trondhjemske, Blad- 
redaktioner m. fl. 

Efter at der paa Domkirkegaarden i Nærheden af det af Sel- 
skabet reiste Mindesmærke over Gunnerus var anbragt en Minde- 
sten over Rektor Søren Monrad, besluttede man efter Henvendelse 
fra Overlærer Rygh at overtage Mindestenen og sørge for dens 
Vedligehold, mod til Gjengjæld at erholde et Pengebeløb, som ikke 
var medgaaet af det ved Indsamling indkomne Beløb. 

Selskabets aarlige Fest høitideligholdtes paa H. M. Kongens 
Fødselsdag den 21 Januar i Kathedralskolens Festsal ved et Fore- 
drag af Præses om ,,UdviklingsIæren".*) 

I Generalforsamling den 6 November foretoges Valg paa Vice- 
præses og 2 Medlemmer af Direktionen. Til Vicepræses gjenvalgtes 
Adjunkt Axel Sommerfelt og til Medlemmer af Direktionen valgtes 
Adjunkt K. Schøyen (Gjenvalg), samt istedetfor Overlæge H. Bryn, 
der havde frasagt sig Gjenvalg, Dr. Alexander Holst. 

Selskabets Kapital formue (foruden Forskudsfondet 3,000 Kr.) 
udgjorde ved Udgangen af 1903 noget over 196,000 Kr. Derimod 
skyldte Selskabet til Kongsbergs Sølvværks Driftsfond 18,000 Kr. 
og til Amtmandsembedernes Fond 20,000 Kr. Med Hensyn til 
Aarets Indtægter og Udgifter henvises til omstaaende Extrakt af 
Regnskabet. 

Trondhjem i Direktionen for det kgl. norske Videnskabers 
Selskab, April 1904. 

B. Lysholm. Axel Sommerfelt. S. Wleiigel. 

K. Schøyen. Alexander Holst. 



J. Richter. 



*) Foredraget er trykt i T.hjems Adresseavis 1903 Nr. 27 o. l\ 



12 A ÅRSBERETNING FOR 1903. 

Extrakt 

af det kgl. norske Videnskabers Selskabs Regnskab for 1903. 

Indtægt: 

1. Beholdning fra 1902 Kr. 1,139.18 

2. Midlertidigt Laan 1902 til Byggearbeider (Bygge- 

fondet) - 4,134.02 

3. H. M. Kongens Bidrag for 1903 - 400.00 

4. Statskassens Bidrag V4 1903—31/3 1904 .... - 12,000.00 

5. Brændevinssamlagets Bidrag for 1903 - 6,000.00 

6. Sparebankens Do. „ — - 4,000.00 

7. Renter i 1903: 

^/g af Hammers Legats Renteudbytte 3,476.56 

s/e - Poulsons Do. Do. 1,263.68 

Aas og Hustrues Do. Do. 596.79 

Benneches Do. Do. 840.79 

Jenssens Legats Overskud 1,256.17 

Af Kassabeholdning i Trondhjems 

Sparebank 48.11 

7,482.10 

8. Udbytte af den Hjelmstjerne-Rosencroneske Stif- 
telse for 1902 - 2,205.25 

9. Kontingent af 255 Medlemmer - 1,020.00 

10. Salg af Skrifter - 20.95 

11. Fra Præses, Gave til Motorbaad - 500.00 

12. Fra Overlærer Rygh, Overskud af Indsamling 

til en Mindesten over Rektor Søren Monrad . . - 64.00 

13. Leieafgift af Tomt - 208.33 

14. Entré - 25.16 

Kr. 39,198.99 

Udgift: 
1 . Lønninger : 

Sekretæren 500.00 

Kassereren 500.00 

Oldsagsamlingens Bestyrer 2,400 00 

Overf. 3,400.00 



AARSBERETNING FOR 1903. 13 

Overf. 3,400.00 

Oldsagsamlingens Præparant . . ... 200.00 

Myntsamlingens Bestyrer ....... 300.00 

Den zoologiske Samling: 

Fiske- og Evertebratsamlingens Bestyrer 2,500.00 

Fuglesamlingens Bestyrer 2,000.00 

Præparanter 1,394.44 

Den botaniske Samlings (og Pattedyr- 

samlingens) Bestyrer 2,500.00 ■ 

Mineralsamlingens Bestyrer 300.00 

Bibliothekaren 1,200.00 

Vagtmesteren 600.00 

Revisorerne 50.00 

o c r Kr. 14,444,44 

2. Samlingerne : 

a) Oldsagsamlingen . 590.12 

b) Do. Bibliothek .... 172.50 

c) Myntsamlingen 209.74 

d) Den zoologiske Samling 2,867.86 

e) Den botaniske Samling 1,107.17 

f) Mineralsamlingen 251.52 

g) Bibliotheket 4,290.82 _ 9439^3 

3. Stipendier - 1,500.30 

4. Udgi velse af Skrifter - 1,843.42 

5. Inventar - 96.23 

6. Grundafgift og Eiendomsskat af Erl. Skakkes 

Gade 47 d - 532.50 

7. Renter af Pantelaan - 1,810.00 

8. Den biologiske Station, Andel i Motorbaad ... - 500.00 

9. Fællesudgifter : 

a) Opsyn i Samlingerne 284.00 

b) Renhold 108.63 

c) Brænde 342.64 

d) Telefon '. . 135.67 

e) Tilfældige Udgifter 526.37 _ ^ ^^^ ^^ 

Overf. Kr. 31,613.93 



14 AARSBERETNING FOR 1903. 

Overf. Kr. 31,613.93 

10. Frafaldne Restancer - 8.00 

11. Midlertidigt Laan til Byggearbeider (Bygge fondet) - 5,270.84 

12. Beholdning: 

a) Restancer 390.67 

b) I Trondhjems Sparebank 1,329.54 

c) I Kasse 586.01 

- 2,306.22 

Kr. 39,198.99 

Oversigt 

over Status for Selskabets Legater og Fonds pr. ^Vis IQ^S- 

1. Hammers Legat: 

Beholdning fra 1902 105,821.00 

Af Renterne i 1903 oplagt Vs • • • 1,738.28 

Kr. 107,559.28 

2. Poulsons Legat: 

Beholdning fra 1902 30,589.52 

Af Renterne i 1903 oplagt Ve • • • 252.73 

30,842.25 

3. Aas og Hustrues Legat - 12,000.00 

4. Benneches Legat - 20,000.00 

5. Jenssens Legat - 25,000.00 

6. Fondet af 1881: 

Beholdning fra 1902 1,200.04 

Renter i 1903 50.38 

1,250.42 

Kr. 196,651.95 

7. Forskudsfondet, der midlertidig er anvendt til 
Dækkelse af Udgifter ved Byggearbeidet (Bygge- 

fondet) Kr. 3,000.00 



A ÅRSBERETNING FOR 1903. 15 



Oldsagsamlingen. 

(Bestiger: K. Rygh). 



Samlingen har i 1903 havt en tilvækst af 259 nr. (katal.-nr. 
6930 — 7188). Heraf falder paa den forhistoriske afdeling 103 nr. 

Af gjenstande fra st en alder en er erhvervet 45 nr., deraf 
under 3 nr. større samlinger fra flintverksteder. Under ældre 
jernalder er forøgelsen 23 nr. i 9 fund. Under yngre jern- 
alder 34 nr. i 20 fund. 

Af sager, som maa henføres til middelalderen, er ind- 
kommet 35 nr., deriblandt intet større fund fra nogen tomt i byen. 

Om hele denne del af tilvæksten kan jeg henvise til den ud- 
førligere beskrivelse, som er trykt som en særskilt afhandling i 
aarsskriftet. 

Resten af tilvæksten bsstaar af ting, som er yngre end refor- 
mationen, deriblandt en hel del kirkelige inventariesager. 

Gaver til samlingen er indkomne fra følgende: 

1. Vaagø herredsstyrelse i Romsdalen. 

2. De Angellske stiftelser ved forstander Joh. Midelfart. 

3. Gaardbruger Edvin Halmø, Flatanger. 

4. Fru lensmand Amundsen. 

5. Handelsmand E. D. Mogstad, 

6. Domkirkens restaurationsbestyrelse. 

7. Konsul A. Jenssen. 

8. Anlægsbestyrelsen for Hell — Sundanbanen. 

9. Uhrmager Grundahl. 

10. Hoteleier Clausen. 

11. Konservator Swenander. 

12. Vagtmester Nergaard, Sandnessjøen. 

13. Distriktslæge H. Angell ved cand. Th. Petersen. 

14. Gaardbr. Martin Bjørum ved samme. 



16 AARSBERETNING FOR 1903. 

15. Amtsskolebestyrer J. Olafsen. 

16. Holtaalens og Aalens herredsstyrelser. 

17. Rørlægger Nebelong. 

18. Ytterøens herredsstyrelse ved sogneprest Lassen. 

19. Direktionen for den t.hjemske afdeling af foreningen til fortids- 
mindesmerkers bevaring. 

20. Gaardbruger Lars Vaggen, Beitstaden. 

21. Mosvikens herredsstyrelse ved brugseier E. Jenssen. 

22. Trondhjems kirketilsyn ved kirkeværge J. Raaen. 

23. Furer Gaustad. 

24. Kirketilsynet for Moe kirke, Orkedalen, ved pastor Jensen. 



A ÅRSBERETNING FOR 1903. 17 



Myntsamlingen. 

(Bestyrer: B. Hartmann). 



Om mynt- og medaljesamlingens tilvæxt og tilstand i det hele 
i aaret 1903 tillader jeg mig herved at oversende den sædvanlige 
indberetning. 

Samlingen har dels ved kjøb og dels ved gaver havt en til- 
væxt af 19 medaljer (hvoraf 10 i sølv, 4 i bronce og kobber, 5 i 
messing, nikkel m. m.), 1 14 mynter (hvoraf 1 i guid, 54 i sølv, 
59 i kobber og bronce), 9 pengesedler og 14 jetons og festtegn 
m. m. (deraf 8 i sølv, 6 i kobber og messing) = 156 stykker. 
Den hele beholdning er nu omtrent 14,750 no., hvoraf ca. 1,220 
medaljer, 360 pengesedler, 130 jetons og tegn, og resten, ca. 13,040, 
mynter. Gaver er indkommet fra 20 forskjellige personer eller 
foreninger. Saaledes har komiteen for udstillingen i Drammen 1901 
skjænket en udstillingsmedalje af bronce, Christiania sporveisselskab 
et exemplar i sølv af selskabets 25 aars jubilæumsmedalje, Trond- 
hjems sk3^tterlag lagets nye skyttermedalje, Trondhjems turnforening 
exemplarer af dens 3 forskjellige medaljer og komiteen for Lands- 
Baadstevnet i Trondhjem 1902 et exemplar af stevnets medalje. 
Kongl. Vetenskaps-Akademien i Stockholm har skjænket en minde- 
medalje i sølv over afdøde museumsdirektør, zoologen S. L. Loven, 
De andre givere er arkivar Chr. Koren, dr. L. Borthen, fru assessor 
Bergh, fabrikeier Thorvald Hansen, bankkasserer Brinchmann, han- 
delsmand P. J. Larsson, kjøbmand Ludvig Øyen, bankchef Andr. 
Berg, skolebestyrer Krokstad og desuden flere anonyme. 

Blandt de nye erhvervelser er især at fremhæve en ældre fir- 
kantet japansk sølvmynt, en dobbelt formælingsthaler fra keiser 
Ferdinand II, en dødsmedalje præget over pave Leo XIII og en 
middelaldersk engelsk sølvmynt, fundet i jorden i Rissen. Den 
sidstnævnte er af de saakaldte short-cross pennies og præget under 



18 A ÅRSBERETNING FOR 1903. 

Henrik II eller III. Endvidere en svensk sølvmedalje præget i an- 
ledning af Carl Johans 25 aars regjerings-jubilæum 1843, en reli- 
giøs tysk medalje, en religiøs, sandsynligvis engelsk skuemjmt, et 
transvaalsk pund i guid, en del ældre norsk-danske pengesedler og 
sølvmynter, som samlingen ikke havde før. En Braunschweiger 
saakaldt Patriot- eller Pelikanthaler fra det 16de aarhundrede er en 
af de mange symbolske thalere fra denne tid. Den vigtigste er- 
hvervelse er dog et større antal danske mynter fra middelalderen, 
hovedsagelig fra tiden imellem Knut den Store og Erik Menved, 
som samlingen hidtil har manglet, hvilke er indkjøbt fra en numis- 
matisk forretning i Stockholm. 

Herved har den middelalderske afdeling for Danmarks ved- 
kommende faaet en værdifuld forøgelse, idet de fleste danske konger 
nu er repræsenterede, om det end fremdeles er ønskeligt at kom- 
plettere denne afdeling videre, 

Udgifterne har beløbet sig til kr. 209.29. 



A ÅRSBERETNING FOR 1903. 19 



Den zoologiske samling. 

(Bestyrere-: For Patted3Tsamlingen M. Foslie, for Fuglesamlingen G. Swenander. 
for Fiske- og Evertebratsamlingen V. Storm). 



Pattedyrsamlingens væsentligste tilvekst omfatter følgende 
arter: En ung grønlandssæl fra Orkedalsfjorden, skudt i januar, 
en voksen fjordsæl, skudt ved Brønø, en ung ringsæl, fanget paa 
line i Ilsvigen i november, og en voksen hvidfisk (hun), skudt ved 
Brønø i slutningen af mai. 

Den høsten 1902 paabegyndte ombygning af inventariet i 
fuglesamlingen afsluttedes i marts maaned. Derefter blev 
samlingen paany opstillet og ordnet og samtidig alle fugle forsynet 
med ensartede stativer og etiketter. Et stort antal gamle og daar- 
lige exemplarer er bleven erstattet med nye. Samlingens tilvekst 
omfatter ialt ca. 160 exemplarer, som alle tilhører Norges fauna. 
Af amtsskogmester Aaeng er modtaget som gave en stenfalk, en 
kortøret ugle og to ryper, og af ingeniør Gram en agerrikse. De 
øvrige exemplarer er anskaffet ved kjøb. Ogsaa skeiet- og eg- 
samlingen er forøget med adskillige nyanskaffelser. 



Efter at Fiskefaunaen nu er bleven bedre kjendt, er det sjeld- 
nere, at Exemplarer af særegen Interesse erholdes til Samlingen. 
Her kan nævnes : 

I August modtoges fra Hitren et Exemplar af Lampns gut- 
tatus, som hører til de største, idet det har en Længde af 1,2 m. 
og en Høide af 60 ctm. 

Af Argyropelecus Olfersi, som af og til driver til vore Kyster 
med Golfstrømmen, var et Ex. strandet helt inde i Hommelviken 
(^Vé 03) og findes nu opstillet i Samlingen. 



20 A ÅRSBERETNING FOR 1903. 

En Salmo eriox (Ferskvandsørret) af en maske forhen ukjendt 
Størrelse, idet den har en Længde af 1,32 m. og en Høide af 25 
ctm., er indsendt fra Hevne (^/n). 

Af en Lamna cornuhica udtoges Fostre i November; der 
fandtes i den også en stor Mængde uudviklede Fostre. 

En Del Fiske, navnlig Yngel er (tilligemed Evertebrater) ind- 
samlet i Fjorden af Conservator Dr. Swenander. 

Desuden er indkjøbt Exemplarer til Supplering af den ældre 
Samling og til Bytte med andre Musæer. Fra Prof. Dean, New- 
York, er blandt andet erholdt et stort Ex. af den mærkelige Ga- 
noide, Folypterus bechir. 

Fra Museumsdirektør Ficke, Freiburg, er modtaget — ligeledes 
i Bytte mod Fiske fra Throndhjemsfjorden — en betydelig Sam- 
ling Insecta coleoptera. 

Af den sidstnævnte Klasse er, ligesom forhen, gjort nogle 
Indsamlinger, navnlig i Mostadmarken og på Bynesset ; men Som- 
meren var hertil høist ugunstig, sandsynligvis mest som en Følge 
af den foregående endnu koldere Sommer (1902), som har været 
til Hinder for Udviklingen. Dog gjordes enkelte interessente Fund, 
hvoraf her exempelvis kun anføres nogle få: 

Pacliyneura fasciata & Dialyta erinacea, der forleden Som- 
mer fandtes som ny for Faunaen, forekom også i sidste Aar i 
Mostadmarken; den sjeldne Hydrophorus nehulosus forekom i 
uhyre Mængde ved Vennavandets Bredder; den forhen som meget 
sjelden anseede Arctophila homhiformis er i de senere Aar fundet 
ganske hyppig i de fleste solvarme Trakter. 

Af Arachnider kan noteres Segestria senoculata, forhen kun 
fundet en enkelt Gang i Egnen, men som i sidste Sommer såes i 
store Selskaber på Kjeldermure på Bynesset. 

Dr. Swenander meddeler følgende om de af ham foretagne 
zoologiske undersøgelser : 

I modsætning til tidligere undersøgelser over bundfaunaen har 
jeg i det forløbne aar væsentligst beskjæftiget mig med indsamling 
af planktonformer. Jeg har i dette øjemed med den af selskabet 
og Trondhjems biologiske station indkjøbte motorbaad i løbet af 
sommeren foretaget reiser til forskjellige dele af fjorden samt trakten 



AARSBERETNING FOR 1903. 21 

omkring Hitteren. Ogsaa under vintermaanederne er indsamlingerne 
fortsat, idet jeg med visse mellemrum besøgte de samme steder 
og foretog haavning. Det ichtyologiske materiale, som herunder 
blev indsamlet, kom.mer jeg selv til at bearbeide og skal senere 
give en redegjørelse for resultatet. 

Imidlertid har jeg ogsaa foretaget endel bundskrabninger, væ- 
sentligst for at komplettere museets materiale af athecate Hydroider, 
hvis bearbeidelse jeg i den senere tid har været beskjæftiget med. 



22 AARSBERETNING FOR 1903. 



Den botaniske samling. 

(Bestj-rer: M. Foslie), 



Samlingen er i det forløbne aar forøget med et betydeligt an- 
tal kalkalger. 

Gaver af karplanter er modtaget af distriktslæge Hagen, Opdal, 
og Bersvend Ranum, Ranheim. 

Bestyreren har foretaget undersøgelser over kalkalgernes fore- 
komst ved Hvaløerne, Bearbeidelsen af en samling Lithothamnler 
fra den hollandske Siboga-ekspedition (nederlandsk Ostindien) var 
ved aarets udgang endnu ikke afsluttet. 

Halvdelen af det til algologiske undersøgelser bevilgede beløb 
blev overdraget lærer E. Norum, Haugesund, som foretog saadanne 
undersøgelser i juli i Beitstadfjorden. Det indsamlede materiale 
skal afleveres til samlingen. 

Som foreløbig meddelelse skal anføres, at der blandt nogle 
kalkalger fra Japan, som bestyreren har havt til bestemmelse, 
findes en ny form af Melohesia marginata, — f. Sargassii Fosl. 
mscr. Den vokser paa luftblærerne især af Sargassum serrati- 
folium. Formen adskiller sig ved mere ujevne skorper, tildels lidt 
længere perithalceller og ofte større konceptakler end hos hoved- 
formen. Sporangie-konceptaklerne er 180 — 230 /j. i diameter og 
de firdelte sporangier 60 — 80 /^ lange, 35 — 50 /a brede. Cystokarpie- 
konceptaklerne er 200 — 300 og antheridie-konceptaklerne 75 — 90 i^- 
i diameter. 



A ÅRSBERETNING FOR 1903. 23 



Mineralsamlingen. 

(Bestyrer: C. Schulz). 



I Årets Løb er gjennem Bestyreren tiiflydt Samlingen Mineraler 
og Bergarter fra Forekomster i de nordlige Amter, indsamlet ved 
Besøg ved Bergværker m. v. nordpå. 

Fra Kristiania Bergbureau er indkjøbt en Del Mineraler fra 
nyere norske Mineralforekomster i det sydlige Norge. 

Fra følgende er indkommen som Gaver: 
Ingeniør Svendsen: Mineraler fra Ryfylke. 

Ingeniør S. Falch: Gedigent Kobber fra Averø ved Kristiansund. 
Konsul Halfdan Klingenberg : Blyglans fra Rånens Sølv- og Bly- 

gruber. 
Direktør Witt, Kåfjord : Apatit, krystalliseret, fra Gellivare, sølv- 
holdig Fahlerts fra Svenningdal, grøn Zinkblende med 
Blyglans fra Hitteren, Skalenaider-Tvillinger fra Kåfjord 
Gruber. 
Grubeingeniør Karlsson, Sulitelma: Svovlkis i Terninger, Apofyllit 

og Desmin, samt Danait fra Sulitelma Gruber. 
Ingeniør W. Nielsen: Kobberkis fra Aanerfjord, Alten. 
Slagter L. Solberg: Fossiler fra Spitsbergen. 
Overlærer Dahle: Turmalin fra Kragerø. 

Fotograf Aune: Kind- og Stødtand af Mammuth fra Klondyke. 
Kand. min. P. Schei: Kleveit, Aasland, Sætersdalen, Fergusonit, 
Hogtveit, Sætersdalen, Apatit, Krystaller, Risø, Langø. 
Professor Brøgger har givet Tilsagn om at tilstille Samlingen 
en Række Fossiler fra post-glaciale Lerlag i det Trondhjemske. 

Ingeniør I. Normann har tilstillet Samlingen et meget stort Hånd- 
stykke af Molybdænglans fra Knaken Grube ovenfor Flekkefjord. 
Det skal bemærkes, at en god Del af den Tilvækst, Samlingen 
har fået i de sidste År, ikke kan nyttiggjøres ved Udstilling i Mon- 
trene, da den disponible Plads i disse allerede er helt optaget. 



24 



AARSBERETNING FOR 1903. 



Bibliotheket. 

(Bibliothekar : Th. Petersen). 



Bibliotheket er i 1903 blevet forøget med 1154 Bind, 16 
Karter og 4 Manuskripter, fordelte som nedenstaaende Tabel ud- 
viser. I den sidste Rubrik er samtidig Udlaanet specificeret. 



Skrifter af naturvidsk. Indhold 
Skrifter af historisk Indhold . . 
Skrifter af blandet Indhold . . 
Skrifter i andre Fag 



Sum 



Tilvækst. 


Udiaan. 


Ved 
Kjøb. 


Ved 

Gave el. 

Bytte. 


Tilsam- 
men. 


Bind. 
40 

58 
18 
76 


Bind. 

486 
204 
138 
134 


Bind. 
526 

262 
156 
210 


Bind. 

270 
1267 

298 
1418 


192 


962 


1154 


3253 




16 
4 


16 

4 





Karter 

Manuskripter 

Af Gaver, skjænkede til Bibliotheket i det forløbne Aar, kan 
fremhæves samtlige Aargange af Morgenbladets literære Søndags- 
nummer fra Hr. Oberstløitnant 0. Holtermann, samt fra Hr. Told- 
betjent H. Barth en Samling Skrifter, væsentlig af religionsfilosofisk 
Indhold, der i sin Tid har tilhørt Giverens Fader, afdøde Forst- 
mester Barth, og af denne er bleven forsynet med talrige haand- 
skrevne kritiske Randbemerkninger. Af de indkomne Manuskripter 
kan nævnes en Samling Papirer vedkommende Throndhjems Bager- 
laug 1657—1863 og 1 Pakke Bidrag til Throndhjems Folkeskoles 
Historie af den flittige Samler afdøde Folkeskolelærer A. Wæthe, 
skjænkede af dennes Enke. 

Udlaanet er i 1903 gaaet noget tilbage. Medens de udlaante 
l&øgéé. Antal i 1902 var 3663, er dette iaar sunket til 3253. 



AARSBERETNING FOR 1903. 



25 



Nedgangen sees omtrent udelukkende at have fundet Sted inden 
Afdelingen «Skrifter i andre Fag", der blandt andet ogsaa omfatter 
Skjønlitteratur, hvorefter der har været mindre Efterspørgsel, efterat 
Folkebibliotheket er traadt i Virksomhed, samtidig som man ogsaa 
har søgt at indskrænke Hjemlaan af norsk og dansk Skjønlitteratur. 

Fra Universitets-Bibliotheket har været hidlaant 32 Bind Bøger, 
fra Vetenskaps-Akademiens Bibliotek i Stockholm 1 Bd. Til Uni- 
versitets-Bibliotheket har herfra været udlaant 13 Manuskripter og 
8 Bind Bøger, til Bergens Museum 1 Manuskript og til Stiftsarkivet 
1 Manuskript. 

Katalogiseringen af Boecks Bibliothek har været fortsat uaf- 
brudt og væsentlig omfattet historiske og juridiske Smaatryk, der 
udgjør en betragtelig Del af Bibliothekets Bindantal, og hvoraf det 
meste nu er færdigkatalogisereret. 

Pladsforholdene i Bibliotheket har i det forløbne Aar været 
næsten uholdbare, og det har været forbundet med ikke ringe Van- 
skeligheder at holde de mest overfyldte Afdelinger i den tilbørlige 
Orden. Denne Nød vil imidlertid nu foreløbig blive afhjulpet, idet 
den i 1903 paabegyndte Forhøielse af Mellembygningen vil være 
fuldstændig færdig og indredet til Høsten 1904. 

Bibliothekets Bj^tteforbindelser er forøgede med 6: 
Berkeley. University of California. 
Berlin. Kgl. Preuss. Akademie der Wissenschaften. 

Drøbak. Den biologiske Station. 

Kjøbenhavn. Conseil permanent international pour Texploration de 

la mer. 
Missoula. University of Montana. 
Ziirich. Antiquarische Gesellschaft. 



Gaver til Bibliotheket 

er modtagne fra følgende : 
T.hjems tekniske .•\ftenskole. 
Amtmanden i Nordre T.hjems Amt. 
Amtmariden i Søndre T.hjems Amt. 
Det Deichmannske Bibliothek, Kra. 




25 AARSBERETNING FOR 1903. 

T.hjeins Brændevinssamlag. 

Carlsberg Laboratoriet, Kbh. 

Departementet for det Indre, Kra. 

Døvstumforeningen, T.hjem. 

Finantsdepartementel, Kra. 

T.hjems Fiskeriselskab. 

Norges Fiskeristyrelse, Bergen. 

Bergens historiske Forening. 

Foreningen til Dyrenes Beskyttelse, T.hjem. 

Foreningen „Norsk Husflids Venner", T.hjem 

A. Bruns Forlag, T.hjem. 

Armeens Generalstab, Kra. 

Den norske Hvalfangerforening, Tønsberg. 

Justitsdepartementet, Kra. 

T.hjems Jæger- og Fiskerforening. 

Bergens Kathedralskole. 

T.hjems Kathedralskole. 

Kirkedepartementet, Kra. 

Landbrugsdepartementet, Kra. 

Norges Landbrugshøiskole, Aas. 

Norsk Lægeforening, Kra. 

T.hjems Magistrat. 

T.hjems Maskinistskole. 

Skiens Museum. 

T.hjems Realskole. 

Redaktionen af T.hjems Adresseavis. 

— - Nordre T.hjems Amtstidende, Levanger. 

— - Stenkjær Avis. 

— - Namdalens Blad, Namsos. 

— - Narvik Dagblad. 

— - Dagsposten, T.hjem. 

— - Folketidende, T.hjem. 

— - Hallo, T.hjem. 

— - Heimkjær, T.hjem. 

— - Indheredsposten, Stenkjær. 

— - Nauma, Namsos. 



AARSBERETNING FOR 1903. 2/ 

Redaktionen af Nidaros, T.hjem. 

— - Nordtrønderen, Namsos. 

— - Ny Tid, T.hjem. 

— - Narvik Tidende. 

— - Nordenfjeldske Tidende, Levanger. 
MediCinske Selskab, Kra. 

Selskabet for Norges Vel, Kra. 
Gløshaugens off. Skole for Døve, T.hjem. 
Den off. Skole for Døve i T.hjem. 
Stavanger off. Skole. 

Tromsø off. Skole. 

» 

Stiftsarkivet, T.hjem. 

T.hjems Turistforening. 

Udenrigsdepartementet, Stockh. 

Norges geol. Undersøgelse, Kra. 

Universitets-Bibliotheket, Kra. 

Videnskabsselskabet, Kra. 

Adresseavisens Trykkeri, T.hjem, 

Aktietrykkeriet, T.hjem. 

J. Kr. Myklebusts Trykkeri, T.hjem. 

Nidaros Trykkeri, T.hjem. 

K, 0. Sundts Trykkeri, T.hjem. 



Arbo, C. 0. E., Brigadelæge, Kra. 
Barth, H. R., Toldbetjent, T.hjem.. 
Bauck, Hans, Kjøbmand, T.hjem. 
Borredon, G., Napoli (Ischia). 
Borthen, L., dr. med., T.hjem. 
Boulanger, E., licencié és-sciences, Paris. 
Bowditch, Charles, P., Cambridge, Mass. 
Bøgh, W. B., Papirhandler, T.hjem. 
Clemm, W. N., dr., Darmstadt. 
Coutts, John, London. 
Dahl, N. A., fhv. Raadmand, Bergen, f 
Dahl, Enkemadame, T.hjem. 



A ÅRSBERETNING FOR 1903. 



Dannevig, G. M., Bestyrer, Flekkefjord. 

Ebbell, O. F., Arkitekt, T.hjem. 

Erichsen, A, E., Rektor, Stavanger. 

Forfang, A., Seminarlærer, Levanger. 

Foslie, M., Konservator, T.hjem. 

Fritsche, H., dr., Riga. 

Føyn, A. Chr., cand. real., T.hjem. 

Haakonsen, B. C, Restauratør, T.hjem. 

Håkonson-Hansen, M. K., Overlærer, T.hjem. 

Hartmann, B., Overlærer, T.hjem. 

Hoff, Frk.nerne, T.hjem. 

Holtermann, O., Oberstløitnant, T.hjem. 

Jahr, T., Bibliothekar, Washington. 

Jensen, V. P. H., dr. med., Kbh. 

Kielland, Kr., Læge, T.hjem. 

Kindt, O., Læge, T.hjem. 

Knudsen, V., Kaptein, T.hjem. 

Kock, Alb. Emil, T.hjem. 

Koren, Kr , Stiftsarkivar, T.hjem. 

Lossius, K., Rektor, T hjem. 

von Maurer, Frau Geheimrath, Miinchen 

Motzfeldt. P., Foged. 

Munthe, Chr. M., Kaptein, Kra. 

Munthe, Hartv , Oberstløitn., Kra. 

Nøvik, P., Statsgartner, Kra. 

Paludan, J., Professor, Kbh. 

Petersen, Th , cand. mag., T.hjem. 

Pettersen, Hj., Bibliothekar, Kra. 

Prytz, A., Lærer, Røros. 

Qvigstad, J., Rektor, Tromsø. 

Ribsskog, O. K., Lærer, T.hjem. 

Rygh, K., fhv. Overlærer, T.hjem. 

Schmidt-Nielsen, S., dr. philos., Bergen. 

Schneider, J. Sparre, Konservator, Tromsø. 

Schreiner, K. E., dr. med., Kra. 

Storm, V., Konservator, T.hjem. 



AARSBERETNING FOR 1903. 



29 



Strand, Em br., Konservator, Kra. 
Støren, E., Læge, Meldalen. 
Svvenander, G., dr. philos., T.hjem. 
Thaulow, Henriette, Frk., Kra. 
Thiis, Jens, Direktør, T.hjem. 
Torgersen. H. E., T.hjem. 
Ulvestad, Martin, Minneapolis. 
Winecke, S. H., Enkefru, Kbh. 
Vold, J., Assistent, T.hjem. 
Wæthe, G., Enkefru, T.hjem. 
Øverland, Gerh., Pastor, T.hjem. 



Fortegnelse over Bøger, indkomne i 1903 ved Bytte. 

Adelaide. Royal Society of South Australia. Me- 

moirs. 2, i. Transactions. 26. 27, i. 

Amsterdam. Kon inkl. Akademie van Wetenschappen. 

Jaarboek. 1902. Prijsvers. 1903. Proceedings of 
the Section of Sciences. 5, 1—2. Verhandelingen. 
Afd. Letterkunde. D. 4, i. 5, i— 3. Afd. Natuur- 
kunde. Sect. 1. D. 8, 3-5. Sect. 2. D. 9, 4-9. 
Verschlagen en Mededeelingen. R. 4. D. 5. Ver- 
schlagen van de gewone Vergaderingen. D. 11, 1—2. 

Baltimore. John Hopkins University. Circulars, 161 

— 164. 

Basel. Naturforschende Gesellschaft. Verhand- 

lungen. 15, 1. 16, 

Bergen. Vestlandske Kunstindustrimuseum. Aar- 

bog. 1902. 
— '■ Bergens Museum. Aarbog. 1902,3. 1903,1—2. 

Aarsberetning. 1902. G. O. Sårs. An Account of 
the Crustacea of Norway, Isopoda 4, ii— 14. 
— Selskabet for de norske Fiskeriers 

Fremme. Aarsberetning. 1901. 1902. Fiskeri- 
tidende. Aarg. 22 (1903). 



30 



A ÅRSBERETNING FOR 1903. 



Berkeley, 
Berlin. 



Bonn. 



Boston. 



University of California. Publications. Bo- 
tany. 1, p. 141 — 164. Zoolog}^ 1, i— 3. 
Kgl. preussische Academie der Wissen- 
sc ha f ten. Mathematische Abhandlungen. 1887. 
1888. 1892—1894. 1897. 1901. 1903. Physikali- 
sche Abhandlungen. 1882 — 1902. Sitzungsberichte. 
1882—1903. 

Centralbureau der Internat. Erdmessung. 
Resultate des internat. Breitendienstes 1. Bestimm- 
Ling der Schvverkraft auf dem Atlantischen Ocean 
etc. 1903. Seismometrische Beobachtungen in 
Potsdam 1 Apr.— 31 Dec. 1902. 
Kgl. Preuss. Meteorolog. In stitut. Bericht 
1902. Jahrbuch 1902. Ergebnisse der Beobacht. 
an den Stationen II und III Ordnung 1898, 3. 
Ergebnisse der Gewitter Beobacht. 1898 — 1900. 
Ergebnisse der Niederschlags-Beobachtungen 1899 
— 1900. G. Hellmann. Regenkarte d. Prov. Schlesw. 
— Holst. u. Hannover. — Westfalen. — Hessen- 
Nassau u. Rheinland. 

Gesellschaft fiirErdkunde. Zeitschrift. 1903. 
Kgl. Museum f tir Naturkunde. Bericht. 
1902. Mitteilungen aus der zoolog. Samml. 2, 3. 
F. Hilgendorf u. P. Pappenheim. Die Fischfauna 
des Rukwa-Sees. F. Thurau. Neue Rhopaloceren 
aus Ost- A frika. 

Niederrheinische Gesellschaft fiir Na- 
tur- u. Heil kunde. Sitzungsberichte. 1902, 2. 
Naturhistorischer Verein der preuss. 
Rheinlande, Westphalens etc. Verhand- 
lungen. 59, 2. 

Verein von Altertumsfreunden im Rhein- 
lande. Jahrbiicher. 108—110. 
American Academy of Arts and Sciences. 
Proceedings. 37, 23. 38, 1—25. 
Massachusetts Institute of Technology. 



A ÅRSBERETNING FOR 1903. 



31 



Technology Ouarterly and Proceedings of the So- 
ciety of Arts. 15 (1902), 4. 16 (1903) 1-2. 
. — Societj'' of Natural Histor3^ Memoirs. 5, 

8—9. Proceedings. 30, 3—7. 31, i. 
Bruxelles. Académie Royale de Belgique. Annuaire. 

1903. Bulletin. 1902, 9-12. 1903, i-io. 

— Sociétéentomologique. Annales. 46 (1902)- 

— SociétéMalacologique. Annales. 36. 37. 
Budapest. Kgl. ungar. geol. Landesanstalt. Jahres- 

bericht. 1900. Katalog der Bibliothek. NachtragV. 
Foldtani Kozloni (geologische Mittheilungen). 32. 
10—12. 33, 1—9. A. v. Kaleczinszky. Die Mineral- 
kohlen der Lander der ungarische Krone. 

— National Museum. Annales. 1, 1—2. Aquila. 
9. Supl. 10. 

Buenos Aires. Museo Nacional. Anales. 7. Ser. 3. 1, 1—2. 

Cambridge, Mass. Harvard University. Peabody Museum 
of American Archæology and Etnology. Me- 
moirs. 2, 2. 

Cap of Good Hope. Royal Observatory. Report. 1902. 

Gherbourg. Société nation ale des Sciences natur- 

relles et mathématiques. Memoirs 32. 33, i. 

Ghicago. Newberry Library. Report 1902. 

Golorado Springs. Golorado Gollege Scientific Society. 
Studies. 10. 

Gordoba (Argentina). Boletin. 17, 2—3. 

Danzig. Naturforschende Gesellschaft. Schriften. 

10,4. 

Dijon. Académie des Sciences, Arts et Beiles — 

Lettres. Mémoires. 8 (1901—1902). 
Dresden. Kgl. Såchsischer Alterthumsverein. Neues 

Archiv. 24. Jahresbericht. 1901—1903. 
Dublin. Royal Irish Academy. Transactions. 32, 

Sect. A. 6. 32, S. B. 2. 32, G. 1. Proceedings. 

24, Sect. A. 2, Sect. B. 3, Sect. G. 2. 3 

— Royal Dublin Society. Economic Procee- 



32 



AARSBERETNING FOR 1903. 



dings. 1,3. Scientific Transactions. 9,5. Scientific 
Transactions. 7, 14— 16. 8, i. 
Edinburgh. Society of Antiquaries of S cot land. Pro- 

ceedings. 36 (1901 — 1902). 

— Geological Society. Transactions. 8. 2. Spe- 
cial part. 

— Royal Society. Proceedings. 23. Transactions. 
40, 1-2. 42. 

Elberfeld. NaturwissenschaftlicherVerein. Jahres- 

bericht. 10. 
Frankfurt am Main. Senckenbergische natur forschen de 

Gesellschaft. Bericht. 1903. 
Gefle. Gestriklands Fornminnes foren ing. Med- 

delanden. 1902. 
Gottingen. Kgl. Gesellschaft der Wissenschaften. 

Geschåftl. Mittheilungen. 1902, 2. 1903, 1. Nach- 

richten. Math.-phys. Kl. 1902, 6. 1903, 1-4. 
Greifswald. Naturwissenschaftl. Verein fiirNeuPom- 

mern u. Riigen. Mittheilungen. 34. 
Grenoble. Académie Delphi naie. Bulletin. 15 (1901). 

Halifax. Nova Scotian Institute of Science. Pro- 

ceedings and Transactions. 10, 3—4. 
Halle. Verein fil r Erdkunde. Mitteilungen. 1903. 

Hamburg. Die Hamburgischen wissenschaftlichen 

xAnstalten. Jahrbuch. 18. 19. Mitteilungen a. 

d. naturhist. Museum. 18. 19. Mitteilungen a. d. 

botan. Mus. 1901. Mitteilungen der Sternwarte. 7. 

Voller. Das Grundwasser in Hamburg. 9 — 10. 

S. Håra. Die Meister der jap. Schwertzierathen. 
Harlem. Teyler's Genootschappen (Fondation Teyler- 

ienne). Archives. Vol. 8, 2. 

— Société Hollandaise des Sciences. Archi- 
ves. Ser. 2, T. 8, 1—4. Natuurkundige Verhan- 
deling. 3 Verz. 5, 3. 

Heidelberg. Historisch-philosophischer Verein. Neue 

Heidelberger Jahrbiicher. 12, i. 



AARSBERETNING FOR 1903. 



33 



Helsingfors. 



Indianopolis. 
Kalmar. 

Karlskrona. 

Kiel. 

K i e w. 
Kjobenhavn. 



Finska Fornminnesforeningen. FinsktMu- 
seum. 9 (1902). Suomen Museo. 9 (1902). Tid- 
skrift 22. 

Geografiska Foreningen i Finland. Tid- 
skrift. 15 (1903). 

Societas pro fauna et flora Fennica, Acta. 
21—23. Meddelanden. 23. 28. 
Société Finno-Ougrienne. Journal. 21. Mé- 
moires. 19 — 21. 

Indiana Academy of Science. Proceedings. 
1901. 

Kalmar Låns Fornminnesforening. Med- 
delanden. 3. 

BlekingeMuseiforening. Årsberettelse. 1903. 
Naturwissenschaftlicher Verein f iir Schles- 
wig-H ol stein. Schriften. 12, 2. 
Société des Naturalistes. Mémoires. 17, i. 
Det store kgl. Bibliothek. Aarsberetninger 
og iMeddelelser. 1902—1903. Accessionskatalog. 
1902. 

Conseil permanent international pour 
lexploration de la mer. Bulletin. 1902— 1903, 
No. 1 — 4. Publications de circonstance. 1 — 7. 
Rapports. 1. 

Den botaniske Forening. Botanisk Tids- 
skrift. 25, 1—2. 

Universitetets zoologiske Museum. H. 
Winge. Grønlands Pattedyr. H. Winge. Om jord- 
fundne Fugle fra Danmark. S. Jensen. Mammals 
observed on Amdrup journeys to East Greenland 
1898—1900. 

Rigsarkivet. Fonden ad usus publicos. 2. Kan- 
celliets Brevbøger 1580—1589. 
Kgl. Danske geograf. Selskab. Tidsskrift. 

16, 7—8. 

Kgl. Danske Videnskaberncs Selskab. 

3 



34 



AARSBERETNING FOR 1903. 



Oversigt over Forhandlingerne. 1902, 4—6. 1903, 
1—5. Skrifter. 6 R., naturv. og math. Afd. 11, 
4--6. 12, 1—3. W. Christensen. Dansi< Statsfor- 
fatning i det 15 Århundrede. 

Konigsberg. Physikal. -oekon. Gesellschaft. Schriften. 

43 (1902). 

Krakovv. Académie des Sciences. Bulletin internat. 

Cl. Math. & Natur. 1902, 8-10. 1903, i-7. 
Cl. Philos. & Hist. 1902, 8-io. 1903, i-7. Cata- 
logue of the polish scientific Literature 2, 3—4. 3, i. 

Kristiania. Det statistiske Centralbureau. Statistisk 

Aarbog. 22 (1902). Arbeidsmarkedet. 1, 1—2. Med- 
delelser. 21 (1903). Norges officielle Statistik. 
4 R., No. 49. 56—75 A. N. Kiær. Nye Bi- 
drag til Belysning af Frugtbarhedsforholdene inden 
Ægteskabet i Norge. 

— Norsk Folkemuseum. Aarsberetning. 1902. 

— Det norske meteorologiske Institut. Bul- 
letin. 1901 — 1902. Jahrbuch. 1902. Nedbøriagt- 
tagelser. 8 (1902). 

— Norges geografiske Opmaaling. Topo- 
grafisk Kart over Norge. I 11. Lofotodden. J 12. 
Helligvær, J 13. Gildeskaal. Æ 2. Makur. H 15. 
Trænen. Ul. Ingø. Specialkart over Nordfjord. 
A 13, 1. Specialkart over Havne i Finmarken. 
Bl. 3. 

— Kgl. Fredriks Universitet. J. Fr. Schroeter. 
Untersuchung ueber die Eigenbewegung von Stemen 
in der Zone 65''— 70° nordi. Declination. 

— Videnskabsselskabet. Forhandlinger 1902. 
Skrifter 1902, i-2. 

Lawrence (Kansas). University ofKansas. The Kansas Uni- 
versity Qvarterly. Ser. A. 10, 4. Science Bulletin. 
1, 5—12. 

Leipzig. Gesellschaft der Wissenschaften Ab- 

handlungen. 28, 4-5. Berichte. Math.-phys Cl. 



A ÅRSBERETNING FOR 1903. 



35 



55, 1-5. Phil.-hist. Cl. 54, 3. 55; 1-2. Verein 
fur Erdkunde. Mittheilungen. 1902. 
London. British Museum. Catalogue ofMadreporarialV. 

Catalogue of tlie Species of Entozoa or intestinal 
Worms. „Soiithern Cross" Report. 

— Royal Society. Proceedings. 470— 484. Reports 
to the Malaria Committee. Ser. 8. Reports of the 
Sleeping Sickness Commission. 1 — 4. Philosophical 
Transactions. (A) 201—202. (B) 196. 

Lund. Universitetet. Acta. 37, i— 2. 

Manchester. Manchester Museum, Owens College. 

Notes. 10—16. Report. 1902—1903. 

— Literary and Philosophical Society. Me- 
moirs and Proceedings. 47. 

Mexico. Instituto Geologico deMexico. Boletin. 16. 

Missoula. University of Montana. Bulletin. 3. 7. 10. 

Moscou. Société imperiale"des Naturalistes. Bul- 

letin. 1901, 2-4. 

Miinchen. Ornithologischer Verein. Jahresbericht. 

1901—1902. 

Nancy. Académie de Stanislas. Mémoires. 1901 — 

1902. 

New Haven. Connecticut Academy of i\rts and Scien- 
ces. Transactions. 11, i— 2. 

New York. American Museum, of Natural History. 

Bulletin. 16. 18, i. List of Papers published in 
the Bulletin and Memoirs. Vol 1— XVI. (1881— 
1902). Annual Report. 1902. 

Niirnberg. Naturhistorische Gesellschaft. Abhand- 

lungen. 15, i. 

Osnabriick. Naturwissenschaftlicher Verein. Jahres- 

bericht. 15. 

Ottawa. Royal Society of Canada. Proceedings and 

Transactions. 7. 8. 

— Geological Survey of Canada. Catalogue 
of Canadian Birds 2. fjcological Map of Dominion 



36 



A ÅRSBERETNING FOR 1903. 



Paris. 
Philadelphia 

Pittsburgh. 
Prag. 



Regensburg. 


Riga. 


Rom. 


St. Louis. 


St. Petersburg 



of Canada (Western Sheet 783). Annua! Report. 
1899. Maps to Vol. XII. 

Museum d' His to rie naturelle. Bulletin. 
1902, 3-8. 

Academy of Nat ur al Sciences. Proceedings. 
54, 1—3. 

American Philosophical Society. Procee- 
dings. 169—172. 

The Carnegie Museum. Publications. No. 
13—19. Te Sevent Celebration of Founder's Day 
at the Carnegie Institute Nov. 6. 1902. 
B5m. Kaiser Franz Joseph Akademie der 
Wissenschaften, Literatur und Kunst. 
Rozpravy (Abhandl.). Trida (Kl.) I. 10. 111. 9, i. 

v 

Sbirka pramenu ku poznåni literårniho zivota v 

v v " 

cechåch, na morave a v slezsku. Skup. I. Rada 
1, 3_4. 2, 4-5. Skup. 2. 5. Mart. Kolåre. 

v o 

Ceskomoravskå heraldika I. Biblioteka klassiku 

v v 

reckych a rimskych o, i. 7. 
Kgl. Bohmische Gesellschaft der Wis- 
senschaften. Jahresbericht. 1902. Sitzungs- 
bericnte. Mathem.-naturw. Cl. 1902. Chr. Doppler. 
Uber das farbige Licht der Doppelsterne. 
Naturwissenschaftlicher Verein. Berichte. 9. 
Gesellschaft fiir Geschichte u. Alther- 
thumskunde der Ostseeprovinzen Russ- 
lands. Sitzungsberichte. 1902. 
Reale Accademia dei Li nee i. Åtti. 1903. 
Academy of Sciences. Transactions. 11,6-7. 
Missouri Botanical Garden. Annual Report. 
13 (1902). 

L'Académie imperial des Sciences. Bulle- 
tin. 13, 4-5. 14—16. 17, 1-4. Mémoires. Ser. 8, 
Cl. hist.-philos. 4, 9. 5. 6, i— 4. Ser. 8. Cl. phys.- 
mathém. 10, 5—6. 11, 6— il. 12. 



AARSBERETxNING FOR 1903. 



37 



St. Petersburg. Laboratoire biologique. Bulletin. 6, 3—4. 

Schwerin. Verein fiir mekienburgische Geschichte 

und Alt ert hum sku neie. Jahrbiicher. 68. 

Skara. Westergotlands Fornminnesforening. Tid- 

skrift. 2, 2—3. Bihang. 

Stavanger. Museum. i\arshefte 1902. 

Stockholm. Svenska Fornminnesforeningen. Tidskrift. 

12, 1. 

— Nordiska Museet. Samfundet for nord. Mu- 
seets Fråmjande. Aieddelanden. 1900— 1901. Nor- 
diska A4useet. Meddelanden. 1901. Minnen från 
nord. Mus. 2, 8 — 10. Sommarbilder från Skansen. 
Vinterbilder från Skansen. 

— Sveriges geolog is ka Undersokning. Ser. 
Aa. Kartblad 116. 118. 122 med beskrifning. 
Ser. Ac. 7. Ser. C. 193—194. 

— Kong 1. Svenska Vet en skap saka demien. 
Arkiv for Mathematik, Astronomi och Fysik. 1, 1—2. 
Arkiv for Kemi, Mineralogi och Geologi. 1, 1. Ar- 
kiv for Botanik. 1, 1—3. Arkiv for Zoologi. 1, 1—2. 
Årsbok. 1903. Handlingar. 36. 37, 1—2. Bihang 
til Handlingar. 28, 4. Ofversigt af Handlinger. 59 
(1902). Lefnadstekningar. 4, 3. Meteorologiska 
lagttagelser. 40—42. Acta Horti Bergiani. 3, 1. 
Jac. Berzeliu's Reseanteckningar. 

— Kongl. Vitterhets, Historie och Antiqvi- 
tets Ak ad em i en. Månadsblad. 1897. Tidskrift. 
17, 1. 

Strengnås Sodermanlands Fornminnesforening. Bi- 

drag til Sodermanlands aldre Kulturhistorie. 12 
— 13. 

Toronto. Canadian Institute. Transactions. 8, 2. Pro- 

ceedings. 2, 5. 

— Meteorological Service, Dominion of 
Canada. Register. 1902. Monthly VVeather 
Revievv 26, lo -12. 27, 1-8. 



38 AAl^SBliKliTNlNG FOR 190:5. 



Toronto. University. Studies. Biological Ser. 3. Phy- 

siological Ser. 2, l. Geological Ser. 2. Physical 
Science Series. 1 — 2. 

Upsala. Universitetet. Årssl<rift 1902. Forarbetena till 

Sveriges Rilles Lag. 4. 6. Låroverkskommitténs 
Betånkande. 1 — 3. K. Ahlenius. Ångermanålfvens 
flodområde. H. Lundborg. Die progressive 
Myoklonus Epilepsie. Sveriges offentl. Bibliotek. 
Accessionskatalog 16(1901). Bulletin of the geo- 
logical Institution. 5, 2. Bulletin mensuel de 
rObservatoire météorologique 34 (1902). S. Lon- 
borg. Sveriges Karta. 

Wasliington. U. S. Departement of A g r i c u 1 1 u r e. Year- 
book. 1901. Division of Entomology. Bulletin. 
25. New Ser. 4. 16. 20. 25-28. 31. 32. 34. 
35. 37. Circulars. 53. 2 Ser. 35. Report of the 
acting Entomologist for 1902. 

— Smithsonian Institution. Smithsonian mis- 
cellaneous Collections. 41. Contributions. 1373. 
i\nnual Reports. 1901. Bureau of Ethnology. 
Annual Report. 19, 1-2. Bulletin. 26. 27. U. S. 
National Museum. Bulletin. 50, 2. 51. 52. Pro- 
ceedings. 23. 24. 

— Library of Congress. T. Jahr & A. J, Strom. 
Bibliography of cooperative Cataloguin and the 
printing of Catalogue Cards. List of References 
on Reciprocity. Reports Want List, — and Dup- 
licate List of Periodical and Serials. 

— Naval Observatory. Meteorol. Observations 
and Results. 1891 — 92. Report for the fiscal year 
ending ^y^ 1902 Publications. 2 Ser. 2. 

— Coast and Geodetic Survey. List and 
Catalogue of Publications. 1816 — 1902. Report. 
(1900-1901). 

— U. S. Geological Survey. Geological Atlas. 
72-90. Bulletin. No. 177—207. Monograph. 



A ÅRSBERETNING FOR 1903. 39 

41—43. Professional Paper. 1 — 8. Annual Report. 
23 (1901 - 1902). Mineral Resources. 1900—1901. 
Water-Supply and Irrigation Papers. No. 65 — 79. 
Wien. K. K. Central-Anstalt iiXr Meteorologie 

und Erdmagnetismiis. Jahrbiicher. 1901 (38) 
& Anhang. 

— K. K. zoolog, botan. Gesellschaft. Ver- 
handlLingen. 52 (1902). 

— NatLirhistorischesHofmuseum. Jahresbe- 
richt. 1901. 

York. YorkshirePhilosophical Society. Report. 1902. 

Ziirich. Stadtbibliothek. Neujahrsblatt. 1903. 

— Naturforschende Gesellschaft. Vierteljahr- 
schrift. 47, 3-4. 48, i-2. 

Ostersund. Jåmtlands Låns Forn min nes forening. Tid- 

skrift. 3, 2. 



MBL WHOI Librarv - Serials 



5 WHSE 04082